Vi er enige om, at det var den andenbedste gang - første gang vi var afsted, hvor vi stod fem meter fra scenen, var helt speciel!
Vi var ikke de eneste, der var vilde med Mick, Ron, Charlie og Keith. Alle aviser giver de gamle rock-drenge fem eller seks stjerner.
Ekstra Bladets Henrik Queitsch giver seks stjerner, Politikens Erik Jensen fem stjerner (han kritiserer publikum for at være for kedelige, og jeg er faktisk enig), B.T.s Steffen Jungeren var ellevild, han giver også seks stjerner, og kalder koncerten "et lærestykke i rockmusik".
Også Jyllands-Posten og Berlingske Tidende er vilde med Rolling Stones. Her bliver der også givet seks stjerner.
Jeg tror, jeg er mest til fem en halv stjerne - den allersidste halve stjerne mangler ikke på grund af Stones, men fordi jeg er enig med Erik Jensen i, at vi var et sørgeligt publikum...
Fedt at se, at alle - især Mick og Keith var klar på rockfest!
Så rullede rock-drengene lige et smut ud midt på plænen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar