Endnu en gang har jeg fået dårligt nyt fra min sponsorbarn, Moriba, i Mali.
Mit lille seksårige "barn" har i løbet af dette år mistet både mor og far til malaria - øv, hvor er det bare trist og tragisk, at han skal miste begge forældre til en sygdom, som vi bare kan spise piller for.
Samtidig med brevet, skrevet af en nabo til familien, fik jeg også Børnefondens årsrapport om Moriba. En gennemgang af hans helbred, skolegang og velbefindende.
Og det viser sig, at han heldigvis er sund og rask. Han går i første klasse, og hans to storesøskende, en dreng og en pige, går i anden og tredje klasse.
De bor sammen med deres familie, og sover sammen med deres bedstemor. Og når han ikke er i skole, løber han ærinder for familiemedlemmer, ruller med gamle hjul med sine venner, spiller fodbold og laver ballade. Han bliver beskrevet som "skarp" og "jovial".
Jeg er glad for, at han har det godt - og jeg opfordrer læserne af denne blog til at overveje, om de ikke kunne undvære 180 kroner om måneden til at hjælpe et barn til et bedre liv.
Det kan jeg!
P.s Der har været meget debat om, hvorvidt man får noget for sine penge, når man har et sponsorbarn. Om pengene bare går i et snydefirmas kasse, eller om de rent faktisk når frem og hjælper. Jeg har altid været tilfreds, og får et brev og en tegning, hver gang jeg har sendt en gave til ham. Samtidig får jeg en årsrapport om mit barn, og det gør mig tryg ved, at alt er, som det skal være.
1 kommentar:
Og så tuder jeg over min hund, der er blevet aflivet efter 14 års god og tro tjeneste, som måtte gå under for en knude i maven.
Wake up and smell the coffee.
Send en kommentar