Åh, hvad sker der for de nynazister, som demonstrerer i Kolding.
Jeg kan simpelthen ikke finde et eneste gran af sympati for dem i hele min sjæl.
Tænk, at man kan have så fattigt et liv, at man er nødt til at hade homoseksuelle og folk med en anden hudfarve af et godt hjerte.
Hvad er det, de er så bange for? At de lærer noget nyt om andre mennesker? Jeg kan ikke se en eneste grund til, at man skal føle så stort et had til noget man slet ikke kender.
Tænk at have så indskrænket et syn på verden.
Ja, det eneste man kan kalde dem er vel stakler.
lørdag, august 18, 2007
onsdag, august 15, 2007
Så hold dog kæft!
I aftes blev jeg lige mindet om charmen ved at bo i lejlighed på Nørrebro.
Scene fra Sigurdsgade tirsdag aften klokken cirka 22:
FCKs Atiba Hutchinson scorer til 1-1 mod Benfica, og hele nabolaget jubler sammen i et kæmpe brøl. Fra alle de åbne vinduer lyder klappen og hurraråb.
Kort efter skærer en vred kvindestemme igennem: "Så hold dog kæft!".
Der bliver helt stille, men efter et par sekunder, begynder de glade stemmer og snakken igen, mens kampen fortsætter på skærmen.
Det er sgu da en anelse charmerende, at bor så forskellige mennesker i mit hood - og vi har jo alle lov til at være her.
Scene fra Sigurdsgade tirsdag aften klokken cirka 22:
FCKs Atiba Hutchinson scorer til 1-1 mod Benfica, og hele nabolaget jubler sammen i et kæmpe brøl. Fra alle de åbne vinduer lyder klappen og hurraråb.
Kort efter skærer en vred kvindestemme igennem: "Så hold dog kæft!".
Der bliver helt stille, men efter et par sekunder, begynder de glade stemmer og snakken igen, mens kampen fortsætter på skærmen.
Det er sgu da en anelse charmerende, at bor så forskellige mennesker i mit hood - og vi har jo alle lov til at være her.
mandag, august 13, 2007
Fniiis
Okay, den her Jeppesen-artikel er nu ret sjov.
Hvis man ikke allerede har læst hans bog om valgkampen i 2005, så kom i gang og gå i krampelatter!
Hvis man ikke allerede har læst hans bog om valgkampen i 2005, så kom i gang og gå i krampelatter!
Weekendtur til Svendborg
Weekendens udflugt gik hjem til mor og far i Svendborg, og jeg havde taget Mette med til det Sy'fynske.
Lørdag var der besøg af Mai B, Tommy og mit gudbarn Johanna, som 15 måneder gammel næsten lige er begyndt at gå.
Her ser vi den stolte gudmor, gudbarnet og dets moder.
Efter gæsterne tog hjem, skulle Mette og jeg liiiige et smut ned til havnen for at se fyrværkeri klokken tolv.
Det tog nogle timer, før vi vendte hjem igen, for vi kom til at gå på Hansted, og endte der med at underholde to af ejerne så meget, at vi først var hjemme klokken 5.30 (det på trods af, at stedet lukkede klokken tre).
Behøver jeg sige, at vi var meget meget trætte, da vækkeuret ringede igen klokken ni, og vi skulle op og afsted med M/S Helge til Grasten, hvor Svendborg Presseklub holdt sin årlige sommerudflugt. Mette og jeg var inviteret med sammen med mine forældre.
Det var, på grund af søvnmanglen, tiltrængt, at vi fik en lille lur undervejs...og lidt frisk luft på bådebroen.
Mette var dog frisk nok, da turen gik hjemad med færgen Helge.
Og - så stod Kølle lige på båden med en øl... Han havde været til Tåsinge rundt på 2 hjul.
Lørdag var der besøg af Mai B, Tommy og mit gudbarn Johanna, som 15 måneder gammel næsten lige er begyndt at gå.
Her ser vi den stolte gudmor, gudbarnet og dets moder.
Efter gæsterne tog hjem, skulle Mette og jeg liiiige et smut ned til havnen for at se fyrværkeri klokken tolv.
Det tog nogle timer, før vi vendte hjem igen, for vi kom til at gå på Hansted, og endte der med at underholde to af ejerne så meget, at vi først var hjemme klokken 5.30 (det på trods af, at stedet lukkede klokken tre).
Behøver jeg sige, at vi var meget meget trætte, da vækkeuret ringede igen klokken ni, og vi skulle op og afsted med M/S Helge til Grasten, hvor Svendborg Presseklub holdt sin årlige sommerudflugt. Mette og jeg var inviteret med sammen med mine forældre.
Det var, på grund af søvnmanglen, tiltrængt, at vi fik en lille lur undervejs...og lidt frisk luft på bådebroen.
Mette var dog frisk nok, da turen gik hjemad med færgen Helge.
Og - så stod Kølle lige på båden med en øl... Han havde været til Tåsinge rundt på 2 hjul.
lørdag, august 11, 2007
Hvad gør man egentlig...
...når man er på fisketur i den canadiske ødemark, og man skal på toilettet?
Det har Mette og jeg diskuteret i denne weekend.
Holder man sig, eller ordner man det, man nu skal, i naturen (altså træder af på naturens vegne)?
Og hvad gør man så bagefter? Tørrer man sig med toiletpapir eller blade? Og hvor gør man så af toiletpapiret bagefter??
Én ting er i hvert fald sikkert - man kan nok ikke holde sig i to en halv uge...
Der er vel ikke andet at gøre, end at spørge Thomas, når han kommer hjem fra fisketur på lørdag.
Det har Mette og jeg diskuteret i denne weekend.
Holder man sig, eller ordner man det, man nu skal, i naturen (altså træder af på naturens vegne)?
Og hvad gør man så bagefter? Tørrer man sig med toiletpapir eller blade? Og hvor gør man så af toiletpapiret bagefter??
Én ting er i hvert fald sikkert - man kan nok ikke holde sig i to en halv uge...
Der er vel ikke andet at gøre, end at spørge Thomas, når han kommer hjem fra fisketur på lørdag.
torsdag, august 09, 2007
Hjælp et barn til et bedre liv
Endnu en gang har jeg fået dårligt nyt fra min sponsorbarn, Moriba, i Mali.
Mit lille seksårige "barn" har i løbet af dette år mistet både mor og far til malaria - øv, hvor er det bare trist og tragisk, at han skal miste begge forældre til en sygdom, som vi bare kan spise piller for.
Samtidig med brevet, skrevet af en nabo til familien, fik jeg også Børnefondens årsrapport om Moriba. En gennemgang af hans helbred, skolegang og velbefindende.
Og det viser sig, at han heldigvis er sund og rask. Han går i første klasse, og hans to storesøskende, en dreng og en pige, går i anden og tredje klasse.
De bor sammen med deres familie, og sover sammen med deres bedstemor. Og når han ikke er i skole, løber han ærinder for familiemedlemmer, ruller med gamle hjul med sine venner, spiller fodbold og laver ballade. Han bliver beskrevet som "skarp" og "jovial".
Jeg er glad for, at han har det godt - og jeg opfordrer læserne af denne blog til at overveje, om de ikke kunne undvære 180 kroner om måneden til at hjælpe et barn til et bedre liv.
Det kan jeg!
P.s Der har været meget debat om, hvorvidt man får noget for sine penge, når man har et sponsorbarn. Om pengene bare går i et snydefirmas kasse, eller om de rent faktisk når frem og hjælper. Jeg har altid været tilfreds, og får et brev og en tegning, hver gang jeg har sendt en gave til ham. Samtidig får jeg en årsrapport om mit barn, og det gør mig tryg ved, at alt er, som det skal være.
Mit lille seksårige "barn" har i løbet af dette år mistet både mor og far til malaria - øv, hvor er det bare trist og tragisk, at han skal miste begge forældre til en sygdom, som vi bare kan spise piller for.
Samtidig med brevet, skrevet af en nabo til familien, fik jeg også Børnefondens årsrapport om Moriba. En gennemgang af hans helbred, skolegang og velbefindende.
Og det viser sig, at han heldigvis er sund og rask. Han går i første klasse, og hans to storesøskende, en dreng og en pige, går i anden og tredje klasse.
De bor sammen med deres familie, og sover sammen med deres bedstemor. Og når han ikke er i skole, løber han ærinder for familiemedlemmer, ruller med gamle hjul med sine venner, spiller fodbold og laver ballade. Han bliver beskrevet som "skarp" og "jovial".
Jeg er glad for, at han har det godt - og jeg opfordrer læserne af denne blog til at overveje, om de ikke kunne undvære 180 kroner om måneden til at hjælpe et barn til et bedre liv.
Det kan jeg!
P.s Der har været meget debat om, hvorvidt man får noget for sine penge, når man har et sponsorbarn. Om pengene bare går i et snydefirmas kasse, eller om de rent faktisk når frem og hjælper. Jeg har altid været tilfreds, og får et brev og en tegning, hver gang jeg har sendt en gave til ham. Samtidig får jeg en årsrapport om mit barn, og det gør mig tryg ved, at alt er, som det skal være.
onsdag, august 08, 2007
God dag
I dag har været en rigtig god dag - ikke bare var min artikel topnyhed på TV2-Nyhederne, da jeg tændte for fjernsynet i morges. Den kørte også det meste af dagen i de andre medier - både radio, tv og avisernes netudgaver hoppede med på vognen.
Jeg havde også fået en rosemail fra avisens administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør - og for at sætte prikken over i'et, så var der tre piger, der spurgte mig, hvor jeg havde købt min fede taske henne, da jeg handlede i Netto i dag (og jeg synes jo selv, at min taske er rigtig fin, så det var jo dejligt).
So what more is there to ask...?
Læs de to uddybende artikler i sagen her - og her.
Jeg havde også fået en rosemail fra avisens administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør - og for at sætte prikken over i'et, så var der tre piger, der spurgte mig, hvor jeg havde købt min fede taske henne, da jeg handlede i Netto i dag (og jeg synes jo selv, at min taske er rigtig fin, så det var jo dejligt).
So what more is there to ask...?
Læs de to uddybende artikler i sagen her - og her.
Dejlig sejltur på Øresund
Tirsdag aften blev brugt på en dejlig dejlig sejtur på Øresund i Turf og Runes båd, Svava (betyder "perle" på islandsk - derfor har jeg nu sat mig for, at jeg skal finde ud af, hvad sort hedder på islandsk - og så skal skibet da hedde Den Sorte Perle").
Båden er en Spidsgatter, tegnet af Aage Utzon for mere end 70 år siden.
Her har vi Rune i gang med klargøringen af skuden.
Turf gemmer sig bag masten.
Mette fik også lov til at hjælpe lidt...
Så er vi til havs.
En glad kaptajn.
Og medejeren af båden - styrmanden.
Dejligt vejr - og mig :0)
Her har vi letmatrosen Turf.
Sørøverflaget er endnu ikke fundet frem - kun Dannebrog.
Mette fik vasket fødderne...
...og jeg fik lov til at styre. Jeg har jo i forvejen stor erfaring i det der med både og sejlskibe - var engang klubmester i optimistjolle!
Bemærk, at man altid skal have en kold øl, når man styrer!
Turf slænger sig på fordækket.
Og så blev det tid til en dukkert. Bemærk skovskiderstillingen!
Vandhunden Turf.
Turf ved masten.
Rune på vej i bølgen den blå.
Mette ved rælingen.
Turf i et perfekt udspring!
Og Rune...
Og så blev vi lige overhalet af et par katamaraner... Der var fart på!!
Svava fra kajen ved Nordhavnen.
Så fik Mette fast grund under fødderne igen, og kunne finde de røde stilletter frem.
mandag, august 06, 2007
Spændende læsning
Politiken havde i lørdags en lang artikel om mordet på italienske Antonio Curra i 2003.
Det er Jesper Dehn Møller og Aydin Soei, som har skrevet bogen "Skyld – Historien bag mordet på Antonio Curra", som udkommer på torsdag den 9. august.
Der er skrevet en artikel om den ene af de to dømte fætre, Ferhat Kilic, liv i Danmark. Om hvordan han kom til Danmark fra Tyrkiet som tre-årig, og om hvordan systemet igen og igen svigtede ham. Artiklen hedder "Historien om en uundgåelig tragedie", og jeg er helt enig.
Der må være noget, vi som samfund kan gøre, for at samle de her kriminelle unge op. I stedet for at efterretninger fra pædagoger og lærere bare bliver arkiveret lodret, og de unge ryger længere og længere ud.
Det er sgu trist, for der skal være plads til hjælp, uddannelse og støtte til os alle. Så tror jeg nemlig, at vi får et bedre samfund.
Via artiklen er der også links til de to første kapitler i bogen, og det er ligeså spændende, og relevant, læsning. Ikke fordi jeg skal forsvare, at de to fætre kom op at skændes med den italienske rygsækrejsende, for det der skete er fuldstændig utilgiveligt. Men hvad lavede Antonio Curra for eksempel i en mørk baggård i Blågårdsgade natten til den 9. august 2003?
Det var måske ikke lige det sted, jeg allerførst ville gå hen sådan en nat...
Det er Jesper Dehn Møller og Aydin Soei, som har skrevet bogen "Skyld – Historien bag mordet på Antonio Curra", som udkommer på torsdag den 9. august.
Der er skrevet en artikel om den ene af de to dømte fætre, Ferhat Kilic, liv i Danmark. Om hvordan han kom til Danmark fra Tyrkiet som tre-årig, og om hvordan systemet igen og igen svigtede ham. Artiklen hedder "Historien om en uundgåelig tragedie", og jeg er helt enig.
Der må være noget, vi som samfund kan gøre, for at samle de her kriminelle unge op. I stedet for at efterretninger fra pædagoger og lærere bare bliver arkiveret lodret, og de unge ryger længere og længere ud.
Det er sgu trist, for der skal være plads til hjælp, uddannelse og støtte til os alle. Så tror jeg nemlig, at vi får et bedre samfund.
Via artiklen er der også links til de to første kapitler i bogen, og det er ligeså spændende, og relevant, læsning. Ikke fordi jeg skal forsvare, at de to fætre kom op at skændes med den italienske rygsækrejsende, for det der skete er fuldstændig utilgiveligt. Men hvad lavede Antonio Curra for eksempel i en mørk baggård i Blågårdsgade natten til den 9. august 2003?
Det var måske ikke lige det sted, jeg allerførst ville gå hen sådan en nat...
Fænomenale Stones!
I aftes var min mor og jeg for tredje gang til Stones-koncert i Parken.
Vi er enige om, at det var den andenbedste gang - første gang vi var afsted, hvor vi stod fem meter fra scenen, var helt speciel!
Vi var ikke de eneste, der var vilde med Mick, Ron, Charlie og Keith. Alle aviser giver de gamle rock-drenge fem eller seks stjerner.
Ekstra Bladets Henrik Queitsch giver seks stjerner, Politikens Erik Jensen fem stjerner (han kritiserer publikum for at være for kedelige, og jeg er faktisk enig), B.T.s Steffen Jungeren var ellevild, han giver også seks stjerner, og kalder koncerten "et lærestykke i rockmusik".
Også Jyllands-Posten og Berlingske Tidende er vilde med Rolling Stones. Her bliver der også givet seks stjerner.
Jeg tror, jeg er mest til fem en halv stjerne - den allersidste halve stjerne mangler ikke på grund af Stones, men fordi jeg er enig med Erik Jensen i, at vi var et sørgeligt publikum...
Fedt at se, at alle - især Mick og Keith var klar på rockfest!
Mig og min moar.
Ryggen af Mick Jagger.
Keith Richards.
Så rullede rock-drengene lige et smut ud midt på plænen.
Farvel og tak - måske er det sidste gang, jeg ser de fire samlet.
Vi er enige om, at det var den andenbedste gang - første gang vi var afsted, hvor vi stod fem meter fra scenen, var helt speciel!
Vi var ikke de eneste, der var vilde med Mick, Ron, Charlie og Keith. Alle aviser giver de gamle rock-drenge fem eller seks stjerner.
Ekstra Bladets Henrik Queitsch giver seks stjerner, Politikens Erik Jensen fem stjerner (han kritiserer publikum for at være for kedelige, og jeg er faktisk enig), B.T.s Steffen Jungeren var ellevild, han giver også seks stjerner, og kalder koncerten "et lærestykke i rockmusik".
Også Jyllands-Posten og Berlingske Tidende er vilde med Rolling Stones. Her bliver der også givet seks stjerner.
Jeg tror, jeg er mest til fem en halv stjerne - den allersidste halve stjerne mangler ikke på grund af Stones, men fordi jeg er enig med Erik Jensen i, at vi var et sørgeligt publikum...
Fedt at se, at alle - især Mick og Keith var klar på rockfest!
Mig og min moar.
Ryggen af Mick Jagger.
Keith Richards.
Så rullede rock-drengene lige et smut ud midt på plænen.
Farvel og tak - måske er det sidste gang, jeg ser de fire samlet.
Abonner på:
Opslag (Atom)