Sin, hans og hendes

En af de ting, jeg er rigtig dårlig til (selvom man jo som journalist bør være ekspert på området).

Det er at kende forskel på sin, hans og hendes.

Jeg har fundet et par links, som beskriver retstavningsreglerne for de personlige pronomeners genitiv oog de såkaldt refleksive pronomener (ja, allerede der står man jo af).

Man forveksler ofte de personlige pronomeners genitiv (dvs. de personlige stedsords ejefald)
med de såkaldt refleksive pronomener (tilbagevisende stedord).
(Det hedder tilbagevisende stedord fordi de viser tilbage til grundleddet. )

På dette link er der et par eksempler på, hvordan det skal gøres.

For eksempel:

"Betjenten noterede hans (det vil sige en anden persons) forseelse".

og "betjenten noterede på sin (hans egen) blok".

Det vil sige, når det er ens egen ting, så er det "sin", og hvis det er en andens ting, så er det "hans/hendes".

Et andet sjovt eksempel fra linket er "Han tog til Mallorca med sin kone" - eller "Han tog til Mallorca med hans kone" - uha uha, den sidste er ikke god, for så tager mand jo til Mallorca med en anden mands kone.

På denne side står yderligere forklaringer:

Hvis grundleddet står i ental og er ”ejermanden” i en sætning, skal man bruge sin/sit/sine:

Hun tog sin kæreste med til festen.
Han tog sit armbåndsur af.
Hun tog sine sko på.

Når det, man henviser til, er noget andet end grundled, skal man bruge hans/hendes/deres:

Han fik lov at låne hans nye bil.
Jeg så hendes mand den anden dag.
Han fik lov at køre i skole på hans nye cykel.
Vennerne var ikke hjemme, så de lånte deres bil uden at spørge.

Jojo, håber folk (inklusiv mig selv) blev lidt klogere på den danske retstavning...