Ordene er ikke mine, og det bliver de heller aldrig. Dem må Bjarne Riis beholde hele æren for.
Men på trods af det, så florerer der i øjeblikket rygter i cykelverdenen om, at visse stjerner kommer til toppen ved hjælp af ulovlige midler.
I dag blev Alexandre Vinokourov testet positiv for bloddoping, og hele hans Astana-hold trak sig fra Tour de France.
Samtidig skræpper samtlige medier løs om Michael Rasmussens manglende indberetninger og advarsler fra UCI og DCU. Er han mon ren? Jeg tror det, for en atlet, som så perfektionistisk styrer sin sport, at han vælger drikkedunke fra, fordi de vejer få gram for meget, vil ikke synes, det er sjovt, at vinde med snyd.
Men også jeg kan mærke en begyndende pusten i nakken. Det er på vej, for jeg har været alt alt for hurtig. Så snart rammer rygterne og anklagerne om doping også mig. Derfor føler jeg mig nødsaget til med det samme at slå fast: jeg er ikke dopet!
Jeg har ikke taget ulovlige midler for at komme til at cykle så umanerlig stærkt, som man ser mig både på den sorte jernhest og spinningcyklen i fitness.dk
Min hurtighed skyldes udelukkende højdetræning (bor på 4. sal) og et kontrolleret misbrug af slik, kager og andre søde sager.
Så er det på det rene! Så må de andre cykelstjerner selv styre deres forbrug.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar