Hvad er det der sker inde hos naboen??
Det lyder mest af alt som om, der er nogen, som står og slår på hinanden med fluesmækkere...
Nok ikke særlig sjovt i længden.
Det er nogle lidt spøjse lyde, der kommer derinde fra - men det er da i det mindste bedre, end dengang ham der boede derinde altid så den samme pornofilm.
Her taler vi om en meget monotom stønnen i minimum 30 minutter ad gangen.
Tror han må være flyttet - eller hun. Der er i hvert fald ikke stønnen længere.
Nu er der bare klask med fluesmækkere. Eller er det et bordfodboldbord - eller måske airhockey eller bordtennis? En ting er sikkert - to eller flere drenge eller mænd har det rigtig sjovt med at lave lydene.
Tænk at have så meget plads i sin lejlighed, at man kan have sådan et bord stående.
Nåh, men det skøre er jo egentlig, at man bor to meter væk fra en person man aldrig møder (det er dem der er i naboopgangen), så man aner ikke, om det er en mand eller en kvinde, der bor der. Om det er et par eller en single.
Man ved det slet ikke. Og det er jo egentlig lidt trist.
1 kommentar:
Troede et kort øjeblik, at de måske var ved at rive tapet ned inde hos naboen - det kunne nemlig godt lyde sådan lidt hult derindefra. Men nu er der bare helt helt stille.
Gad vide, om de har slået hinanden ihjel med fluesmækkerne...?
Send en kommentar