torsdag, maj 03, 2007

Brev fra sydens sol

I dag har jeg fået min allerførste parkeringsbøde.

Fra Italien!

Dateret 12. januar 2006.

Man kan sige meget om de italienere, men de har da været en rum tid om at finde frem til mig "Likke Mai" på "Signurosgade" i Kohn".

Det er Speedy Car, som er en underafdeling af AVIS, som har sendt mig et brev om en bøde på 9 Euro.

Umiddelbart kan jeg ikke rigtig se, hvordan jeg skal betale. Der er i hvert fald ikke noget girokort med. Og det gør det ikke nemmere, at det meste af brevet er på italiensk!

Det er sådan set også lige meget. For jeg er temmelig sikker på, at jeg ikke har fået en parkeringsbøde i Bologna i januar 2006.

Godt nok var jeg i Bologna med Thomas familie på det tidspunkt. Og vi lejede også en bil, som jeg var fører af. Men vi fik altså ingen bøder. Det er jeg sikkert på. Med mindre nogen har fjernet dem fra forruden.

Så.. Ja, hvad gør man så?? Starter en krig mod AVIS eller forsøger at fortrænge, at jeg sikkert aldrig må rejse ind i Italien igen.

Indtil videre må jeg hellere få tjekket min kalender for de dage, vi var i Bologna.


Og indtil videre kan I så se svigermor med den olympiske ild. Det er et øjeblik man aldrig glemmer.

Ingen kommentarer: