Ja, jeg er en fantastisk danser. Måske kan man ikke lige se det på det billede, som jeg har fået fra Julie, men indtil flere gæster fra hendes fødselsdag i maj kan bekræfte, at jeg danser flot, længe og godt efter lidt vin... Helt indtil klokken seks om natten.
Nu kan I nyde dette smukke billede, mens jeg ser lidt Nynne på TV3.
Har lige set yndlingsserien "Greys hvide verden" på Kanal 4 - og der er da godt nok sket noget på de to uger, jeg har været i Thailand. Hvornår har Meredith lige været i seng med George? Og hvorfor er hun blevet "venner" med Derek??
Hmm... Har lige tjekket på ABC.com, som sender serien i USA, og der er hun i hvert fald stadig forelsket i Derek (og det kan jeg altså godt forstå) - og de er jo foran derovre i Staterne, så mon ikke de dropper det der venne-pjat.
Så er Nynne jo så startet - og hvad sker der så? Jeg sidder jo netop her og skal finde på en ide til en klumme til avisen, som skal afleveres den 28. oktober. Og hvad skal Nynne - hun vil skrive en klumme, men får ikke lov... (i hvert fald ikke i første omgang).
Det må jo betyde, at jeg er bedre - SEJERE - end Nynne. Har også et bedre forhold til min bankrådgiver...synes jeg selv... Det er dog ikke rosenrødt efter hjemkomsten fra Thailand. Men det skal jeg nok få lavet om på! Den står på Netto og % dyre slankekure de næste par måneder.
Hvad skal jeg så skrive om i min klumme? Turen til Thailand? Lidt for bredt. Dykning? Har vi en vinkel og en lille krølle? Maybe...maybe not... Bid af fisk måske? Eller en klumme om det at blive et med havet og de vilde dyr? Eller måske en klumme om blogs??
Jeg tænker lige, mens jeg ser Nynne færdig. Måske hun kan give mig en god ide til en klumme...
1 kommentar:
Super blog, super veninde og supert at se dig igen! Dejligt at du er på dansk jord. Skriv om blogs... det er så moderne!
Send en kommentar