"Nøøøjjj, prøv lige at se, hvor mange stiletter hun har, skat".
Vi er på cafe, min romm'ie og jeg. Jeg læser Eurowoman. Han Politiken.
Jeg har i en artikel spottet en eller anden designer/journalist/direktør/art director/produktmanagers kæmpestore samling af Jimmy Choo, Manolo Blahnik OG, ikke mindst, Christian Louboutin-stiletter. Og nu er jeg meget misundelig på den store mængde af sko, der på billedet i magasinet nærmest fylder en hel væg..
Så er det godt, man har en kæreste, der kan få en lidt ned på jorden igen:
"Så er der nok noget andet, hun mangler", lyder det tørt omme fra avisen.
Og jo, det er jo sikkert rigtig nok.
Måske har hun ikke sådan en sød kæreste. Måske kan hun ikke lave mad? Måske har hun ikke sådan en dejlig familie? Eller sådan nogle søde venner? Måske skal hun ikke til Thomas Helmig-koncert på fredag. Måske har hun bumser på ryggen eller overtrukket sit dankort (det har hun helt sikkert med alle de sko).
Men derfor, så kunne jeg da godt ønske mig bare et liiiiiillebitte par Christian Loubutin-stiletter (i sort, hvis der er nogen, der vil vide det). Bare et lillebitte par. Og måske også et lillebitte par Manolo'er og, ja - når vi nu er i gang, så et par Jimmy Choos.. Men så skal jeg heller ikke bede om mere.
I denne sæson..
3 kommentarer:
Åh! Altså jeg siger heller ikke nej til et par lækre sko. Jeg starter med at spare op fra NU af.
Du har jo allerede..
Et par Christian Louboutin eller Jimmy Choo ville ikke gøre noget, men jeg er meget glad for Manoloerne, så jeg kan nu også godt holde dér.
Send en kommentar