Den store parforholdstest

Man kan vist godt, uden at overdrive eller genere nogen, kalde mig husets handyman.

Min romm'ie har i hvert fald pure indrømmet, at han ikke ved noget som helst om hverken rawlplugs, boremaskine, skruer eller tommestok. Og det interesserer ham egentlig heller ikke. Til gengæld er han rigtig god til at rose, når tingene er kommet op.

Så igennem de sidste par uger har jeg hængt masser af hylder, spejle, vinreoler, malerier, fotos og knager op. Der er en sær tilfredsstillelse over at se det færdige arbejde, synes jeg.

BookWormen har stået i en flyttekasse i stuen og kigget hånligt på mig. Og der har den stået meget fint. Selvom jeg jo godt vidste, at den skulle op på et tidspunkt. For pæn er den jo - når den først er kommet op!

Og op, det skulle den i går.

"Vi har vist gået og taget lidt tilløb", sagde min romm'ie forud for søndagens første store parforholdstest. Og jo, det havde jeg - for sidste gang BookWormen skulle op, græd jeg to gange - og det tog næsten en hel dag at få de mange mange skruer ind i den uforudsigelige væg på Nørrebro.

Nu skulle den op i en helt anden by. Og denne gang ventede helt andre udfordringer: En kun cirka fem centimeter tyk gibsvæg - let at bore huller i, men altså ikke så nem at få noget til at sidde fast i. For jeg havde altså ikke tænkt på, at rawlplugsene åbenbart også kan forsvinde IND i væggen. Sådan havde jeg ikke lige fået den før.

Så efter to timers hårdt slid blev ophængningen af BookWormen sat på timeout. Vi skal vist lige tage lidt mere tilløb, og ud og finde nogle nye rawlplugs, inden arbejdet fortsætter. Til gengæld, så vil jeg sige, at parforholdstesten blev løst upåklageligt. Og det var jo faktisk det vigtigste!