Berøringsangst

Klokken er 23.56. Det er fredag aften efter Fredagsrock i Tivoli.

100 mennesker venter på den næste 6A. Midt i køen sidder en spastiker i kørestol.

Hvad gør du?

Den mest sandsynlige reaktion er nok ligesom min - "hov, jeg ser liiiige, om jeg ikke kan smutte ind i bussen, uden jeg bliver involveret i noget. Man skulle jo nødig komme i for tæt kontakt med andre mennesker...".

Men nogen skal jo hjælpe - og tak til den flinke unge mand, der gjorde det. Hvor er det bare fesent af sådan nogen som mig, at vi bare kigger på og tænker "hvordan mon ham spastikeren får sin kørestol ind i bussen".

Svar: Det gør han ikke - selv.

Jeg ved så ikke, om vi alle skal på spastikerkursus, have vægttræning og lære at blive nogle bedre medmennesker, eller om ham her fyren måske burde vænne sig til at have en hjælper med, så vi andre kan beholde vores berøringsangst i fred.

Jeg hælder personligt mest til det første.