Hvad er det lige, der er med nytårsaftner??
De skulle være så vilde og fede, har jeg hørt. Med dans til langt ud på natten.
Alle snakker om dem, og hvor sjovt, det skal være. Men ender de ikke altid som fusere, fordi man har for store forventninger, har andre forventninger end de andre gæster, bliver uvenner med sin kæreste eller drikker alt for meget og må gå tidligt i seng?
Sidstnævnte har jeg kun prøvet én gang i 8. klasse (hvor jeg overvurderede mig selv en smule med hensyn til indtagelsen af champagne, og min mor måtte køre spritkørsel fra Svendborg til Kirkeby for at hente sin berusede datter), men de andre svæver altid sådan lidt rundt i atmosfæren, når jeg skal arrangere nytår.
For jeg vil gerne have en sjov aften, men ikke på den gå-amok-agtige-måde.
Det er vigtigt, at man tilbringer aftenen med nogen, der gider være sammen med én - og de skal have nogenlunde samme forventninger som dig. Man skal også tage hensyn til: mad, pris, graden af fuldskab, antal stykker krudt og så videre. Ellers går det ikke...
Jeg synes, det er svært at få et hele til at gå op. Jeg tror bare, at jeg må indse, at nytårsaften aldrig helt bliver min favorit, og så må jeg jo tage det, som det kommer...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar