I går blev jeg offer for noget man vel nærmest kan betegne som lemmingeffekten.
Jeg skulle egentlig bare have et frimærke til 4,75, men endte med at forlade Superbest med varer for 54,75 - og hvad købte jeg så?
Jo, alle de andre i køen skulle have en lottokupon - med Joker. Noget jeg normalt meget sjældent køber (læs hvornår jeg sidst gjorde det andetsteds på denne blog).
Men når nu alle de andre gik efter den store gevinst, så følte jeg mig udenfor - og tænk, hvis det nu var min vinderkupon, der blev printet ud til en anden.
Det ville ikke gå.
Så jeg investerede i et styks Lynlotto med Joker (var der forresten ikke engang sådan en lottokupon kostede tyve kroner?). Og vandt jeg så?
Nix - det kunne jeg jo nok have sagt mig selv...
4 kommentarer:
Tro mig, køber man ikke en, vinder man jo heller ikke... og så forresten, jeg har vundet stort engang, mere end bare 38 kroner på 5 rigtige, men det er en anden historie ;o)
Stone.
Det vil jeg gerne høre om :0) Og pænt af dig, at du trak Mette afsted til en tredjeplads i dag.
Jamen det manglede da bare med Mette, for en gangs skyld, var der ikke det helt store overskud på snakkekontoen, hun var godt mast til sidst ;o)
- Den anden historie er lidt crazy, den skal du få en gang ved lejlighed...
Og i går gjorde jeg det faktisk igen. Da reklamerede Danske Spil med 25 millioner kroner i gevinst - men nej, heller ikke denne gang vandt jeg...heller ikke en lille én med fire rigtige...
Send en kommentar