Undskyld, undskyld, undskyld, undskyld

Jeg vil bare gerne lige sige undskyld.

Undskyld til mine veninder, fordi jeg er så dårlig til at ringe først.
Undskyld til mine veninder, fordi jeg er så dårlig til at ringe tilbage...

Det er ikke af ond vilje!

Det lover jeg.

Jeg holder så meget af mine veninder, og kunne slet ikke eksistere uden.

Men, jeg er så dårlig til at ringe - fordi:

1. Jeg er altid på arbejde, når de har fri (det føles i hvert fald sådan, så undskyld Mai B., når du ringer for at sige god weekend - jeg er bare slet ikke klar på det tidspunkt).

2. Undskyld Mai B, Kris, Mette, Maria og Tine, fordi jeg aldrig tager telefonen når I ringer. Jeg vil godt understrege, at jeg aldrig "screener", dvs. gør som Carrie i Sex and the City og lader være med at tage telefonen. Når jeg ikke svarer, så er jeg ikke ved min telefon.

Jeg har tænkt over grunden til, at jeg ikke selv ringer så tit, og er kommet frem til, at det er ,fordi jeg laver så meget opsøgende arbejde i mit arbejdsliv = jeg får simpelthen nok i hvedagen (og her taler vi om kontakt til mennesker).

Når jeg først sidder i s-toget, så skal der bare være ro. Jeg orker ikke mere...

Og jo, det gør jeg jo så alligevel... For når jeg nu får snakket mig varm, så kører det jo derudaf. Jeg ville jo ikke undvære et eneste af jeres opkald. For jeg har faktisk nogle veninder, som er gode til at holde kontakten, faktisk så gode, at jeg altid får dårlig samvittighed, men det skal jo ikke være et problem - snarere et mål at stræbe efter, og det håber jeg så, at jeg kan.

Men indtil da...så undskylder jeg, at jeg altid er lidt ufleksibel og kedelig i telefonen (det er samfundets skyld)...