Spørgsmålet er affødt af en debat på GoMorgen Danmark, hvor en lebbe, en perker og en spasser var i studiet for at diskutere ordene spasser, lebbe og perker. Programmet kan ses på TV2 Sputnik.
Diskussionen gik på, om man må sige perker, lebbe eller spasser, og hvilke asosiationer ordene afføder. En del af diskussionen gik også på, at man i sin "egen" kreds godt kan kalde hinanden for eksempel lebber - dvs. at man i Landsforeningen af Bøsser og Lesbiske godt kan sige "din lebbe" til hinanden, men at betegnelserne kun kan bruges internt.
Så snart udenforstående siger "se der går en lebbe", så duer ordet ikke, og det bliver i stedet for diskriminerende.
I panelet var der forskellige opfattelser af, hvornår man blev diskrimineret. Perkeren var så vant til betegnelsen, at han var iskold overfor at blive kaldt perker, mens spasseren var rigtig ked af betegnelsen.
Et af de eksempler panelisterne også diskuterede var, hvordan ordet bøsse jo bliver brugt af alle. Det var også tidligere et tabu-ord, men er det ikke længere. I dag siger vi jo alle bøsse om en homoseksuel mand.
Efterfølgende kom jeg til at tænke over ordet neger. Jeg synes ikke selv, at ordet neger er diskriminerende. Jeg synes derimod at ordet "sort" er vildt diskriminerende for en person med mørk hud - det er sådan nærmest katten om den varme grød...
Fra Wikipedia:
En neger betegner en person, der tilhører den såkaldte negride race. Ordet stammer fra spansk eller portugisisk "negro", fra latin "niger", der betyder sort. Ordet er kommet til Danmark via fransk og tysk. Det er usikkert, hvornår ordet dukker op i dansk sprogbrug, men det er formentlig sket efter 1700. Otto Kalkars Ordbog til det ældre danske sprog (1300-1700) kender således ikke ordet; men det forekommer i Molbechs Danske Ordbog fra 1833. Her er det tilsyneladende ligestillet med det ældre mor (med langt o) eller mormand, jævnfør maurer, der selv havde afløst det endnu ældre danske blaamand. I de senere år er nogle begyndt at opfatte ordet som nedsættende. Derfor bruger mange i stedet eufemismer som "sort", "farvet" eller "afrikaner".Ifølge Wikipedia, så kom ordet altså allerede til Danmark omkring år 1700, og det er altså først i de senere år, at ordet neger er blevet nedsættende. Hvorfor det? Jeg forstår det ikke helt.
Hvis jeg var neger, så ville jeg da hellere hedde neger end sort, farvet eller "af anden etnisk herkomst end dansk".
Den eneste neger jeg kender er Vincent, og ham vil jeg straks forsøge at kontakte, for at få hans bud. Indtil da er I læsere jo velkomne til at komme med jeres holdninger - og samtidig et par gode bud på andre tabuiserede ord.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar