Jeg hører til den gruppe af mennesker, som har en form for fobi for knus.
Ikke at jeg ikke kan lide et godt, langt knus af en god ven eller veninde. Det er mere de der overfladiske knus til eller fra folk, jeg ikke kender, jeg ikke kan lide.
Jeg bliver simpelthen usikker.
Jeg kan bruge flere minutter op til afskeden til at tænke over, om personen skal have et knus. Og jeg forestiller mig, at folk må synes, jeg bliver en smule underlig og usammenhængende op til et farvel.
Jeg troede egentlig, at jeg gik rundt og var ret alene med problemet. Men i går, da vi skulle sige farvel efter tre dages forhandlingskursus i Vejle, mødte jeg en artsfælle.
Kursets tre deltagere fra Nordjylland er alle søde og glade kvinder. Og de giver knus - til alle. Men hvad så, skal vi andre så også give knus til hinanden, eller er det i orden, at de bare giver knus til os - og vi andre så slipper for indbyrdes at kramme.
Min medkursist Luise og jeg blev begge lige vilde i blikket, da knusningen begyndte. Vi lignede nok nærmest små harer fanget af en lyskegle på en mørk landevej. Hvor skal jeg flygte hen?
Luise formåede at stavre hen mod parkeringspladsen med sin kuffert, mens jeg blev fanget ind.
Det er jo ikke fordi det gør ondt, og det er jo heller ikke af ond vilje, men jeg har bare rigtig svært ved at stå og kramme halvfremmede mennesker. Hvorfor kan man ikke bare sige et hjerteligt farvel og give hånd?
Det har fået mig til at tænke på - findes der en bagatelgrænse for knus? Og er det i orden at frasige sig et knus?
Hvad siger læserne?
6 kommentarer:
hej mai
genialt - jeg kender udmærket til problemet. Jeg forsøger at løse det ved at være hurtigst. Hurtigere til at stikke min højre lap frem før knuseren kommer med sin knuse-krop.
glæder mig til at læse mere
jane
Hej Maiski
Kender udemærket følelsen, og har ofte undret mig over, hvornår det skete, at man gik over til knus i stedet for håndtryk. Har oplevet flere gange, at folk jeg møder for første gang giver knus, og det er grænseoverskridende for mig.
Jeg mener, at et knus gives til de mennesker man holder af, og skal ikke misbruges som en ny fancy måde at sige hej og farvel på! Min mening:-)
Kh Julie
Jeg er glad for, at der er andre, der har det som mig :0)
Men hvorfor er det så, at folk giver halvfremmede knus - hvis alle egentlig synes, at det er ubehageligt?? Hvem lægger op til det første knus?
Problemet er jo nok, at man har forskellige opfattelser af, hvad en fremmed er! Måske følte de tre kvinder fra Nordjylland, at i var blevet ret gode bekendte - og dem kan man vel godt give et knus?
Det er jo ikke fordi, jeg ikke vil give folk knus. Jeg synes bare engamg imellem, at knusene nærmest bliver udnyttet - der går faktisk inflatio i dem. Og så virker de ikke rigtigt, når de rent faktisk skal virke...
Jeg vil forresten godt lige slå fast, at jeg ikke synes dårligt om folk, der giver mange knus eller knus til folk de måske ikke kender så godt.
Det kommer jo fra hjertet, og det tager jeg hatten af for.
Jeg bliver bare selv lidt usikker, og står og træder mig selv lidt over tæerne i sådan en situation.
Send en kommentar