lørdag, februar 10, 2007

Mistet lysten...

Det er ved at være nogen tid siden, jeg sidst har skrevet på bloggen - og det er af den ene grund, at jeg har mistet lysten...

Jeg ved, at det her selvfølgelig er en offentlig side, der ligger frit tilgængelig på World Wide Web, alligevel blev jeg sgu lidt forskrækket, da der forleden var en "fremmed" kommentar på siden.

Det var en kommentar til mit private indlæg om Evangelist - skrevet af mig som privatperson, ikke som journalist på arbejde. Jeg synes selv, at jeg opsummerede, hvad der var sket i sagen, før jeg skulle dække den - men den fremmede en "miss sunshine" skrev til mig, at han/hun (personen havde kun et brugernavn, ikke en blog) ikke mente, at jeg var objektiv.

Jeg reagerede ved at slette mit indlæg, fordi jeg meget nødigt vil have hængende på mig, at jeg ikke er objektiv. Jeg har tænkt meget over sagen, at jeg kan kun opfordre folk til at klikke ind på vores hjemmeside http://dagbladetonline.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20070206/LN_HILLEROED/102060189&SearchID=73271750536267&Profile=1000 og selv vurdere, om jeg er objektiv.

Bruger man søgefeltet og skriver Evangelist, kan man se flere artikler om emnet, bragt i Frederiksborg Amts Avis.

Jeg føler mig ikke ramt, fordi jeg mener selv, at det er det vigtigste for mig, når jeg er på arbejde, at være objektiv, men er alligevel ked af, at en anonym person går ind og kritiserer mig på min private blog. For mig er denne blog til for, at holde mine venner og bekendte ajour med min gøren og laden - ikke som et sted hvor folk kan kritisere mig (og slet ikke anonymt). Men som Maria sagde, så kunne jeg jo vælge at være glad for, at folk læser min blog. Det er bare ikke i den sammenhæng, folk skal læse den...

Så, jeg skal lige vænne mig til at skrive igen - og vænne mig til at "andre" også følger med!