Så var det jo så lidt pinligt, da en træner fra fitness.dk for en måneds tid siden ringede til mig og spurgte, om de kunne hjælpe mig med noget. De kunne se i registeret, at jeg ikke havde været der i lang tid...
Hrrrmmm...tja... Hvad med mindre arbejde og mere viljestyrke?
Det er sgu lidt svært at tage til træning, når man først stiger af s-toget på Svanemøllen klokken 18-19-stykker hver aften - og så skal hjem og have mad.
Det er jo en god undskyldning. Og det skal da ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke gider. Jeg gider ikke slæbe min sportstaske til og fra Hillerød, videre til fitness.dk - så til Netto og så hjem. Og jeg gider ikke pakke mit sportstøj ud, spankulere op på løbebåndet og okse afsted sammen med alle de andre idioter. Det fænger ikke!
Men det er jo heller ikke særlig sundt, sådan slet ikke at dyrke sport. For det er jo sjovt nok, når man er der. Og hvad gør man så?
Jo, jeg har læst en artikel i I Form - og blev her bekræftet i, at jeg faktisk ikke er den eneste, der har pissehamrende dårlig samvittighed over ikke at komme afsted.
Det handler jo både om at holde den slanke linje, og om at få rørt sig, for det er jo sundt, og man bliver glad af det!
Ifølge I Form, så handler det om at sætte sig nogle realistiske mål. Det handler om ikke at sige "jeg skal træne mindst tre gange om ugen", når man nu ikke har tid og overskud til at træne overhovedet.
Det handler også om at finde noget, man kan lide at lave. Derfor gider jeg ikke længere tvinge mig selv til at løbe. Jeg kan godt løbe engang imellem, men det skal være fordi jeg har lyst, og ikke fordi jeg skal.
I aftes var jeg til yoga for første gang i lange lange tider. Det var helt kanon. Jeg har ondt i alle muskler i dag, og jeg føler mig brugt. Og bedst af alt: jeg var rigtig glad og frisk, da jeg cyklede fra fitness.dk - det er jo sådan, at det skal være (og der var stadig tid til at se Orange County fra sofaen klokken 21.25).
Så nu har jeg besluttet mig for, at der skal ingen tvang være. Jeg starter fra bunden, begynder på yoga eller lignende mindst én gang om ugen - for vælværets skyld - og så tager vi den derfra.
Ingen maraton indenfor det nærmeste år (eller nogensinde), og ingen tvangs-spinning-timer. Ellers finder jeg bare 1000 gode undskyldninger, og så vil jeg altså hellere have det godt med mig selv med en god gang yoga - og dampband bagefter.
Det var skønt!
torsdag, november 23, 2006
tirsdag, november 21, 2006
Vidne til et cykeltyveri - og i tandlægestolen for 600 kroner
Det er de mest mystiske ting, man kommer ud for, når man har fridag.
For første gang i omkring fem år trådte jeg ind ad døren til en tandlæge. Ikke fordi jeg har tandlægeskræk, men simpelthen bare fordi jeg ikke har kunnet tage mig sammen, og ikke har kunnet finde pengene.
Og så er det jo, at man tænker - jamen, det er nok ikke så dyrt, og mon ikke man kan finde noget billigt på nettet?
Jo, det kan man godt. Man kan finde en tandlæge, der ikke tager noget for første konsulation. Nåh, det kunne jeg jo godt lide, jeg bookede en tid, og det var, som den snedige læser nok kan regne ud, i går.
Første kedelige overraskelse var, at man ikke kunne få et girokort med hjem. Hmmm... Nye regler fra Sundhedsstyrelsen siger nemlig, at man skal betale for hver afsluttet behandling hos tandlægen. Nåh, så røg den sikkerhed.
Og da jeg så lå i stolen med hele kæften åben - uden chance for at forsvare mig - så var det, at beskeden kom om, at jeg skulle da lige have to røntgenbilleder af mine tænder, ellers kunne de ikke sætte det rigtige billede at mine tænders situation lige nu. Jamen, skyd løs, er man jo så nødt til at sige. For tandplejeren forsikrede mig om, at ellers ville hun ikke kunne give mig et ordentligt billede af tandsituationen.
Blitz. Blitz. To billeder til den nette sum af 166 kroner. Det var da slet ikke så dyrt, vel? Nej, men det var så tandrensningen den forebyggende grundydelse, som jeg skulle hoste op med 433 kroner for.
Men, nu har jeg så også rene - og fine - tænder, og jeg skal ikke til tandlæge igen før om ni måneder. For mine tænder var så fine, at jeg må vente tre måneder end alle andre. Og det var jo så det positive i alt det her.
Ellers - sød tandplejer, smart computerskærm, man kunne følge med i det hele på, og pænt lokale - og næste gang skal jeg jo ikke have taget billeder, så der kommer det kun til at koste 200 kroner. Altså om ni måneder!
Bagefter gik turen til biblioteket, hvor jeg skulle aflevere to rejsebøger til Prag. Da jeg kom ud igen, og var ved at sætte min cykelkurv på cyklen, så jeg en 10-12-årig dreng, som kiggede på en ulåst cykel på en meget mistænkelig måde.
Jeg var lige ved at spørge, om det var hans cykel (men så havde jeg sikkert fået en kniv i siden), så jeg lurede bare lidt på ham, mens jeg låste min cykel op.
Og vupti! Så var han oppe på den ulåste cykel, og ræsede afsted mod Mimersgade. Jeg gjorde mig langsom, og stod og ventede lidt, for at se, om cykelns retmæssige ejer kom ud fra biblioteket.
Det gjorde han. Fem sekunder efter.
Han kiggede søgende rundt. Kiggede på hullet mellem de andre cykler, hvor hans cykel havde stået.
Kiggede lidt rundt igen, og så spurgte jeg, om det var hans cykel der havde stået der. Det var det. Jeg forsøgte at forklare ham, at jeg havde lige set en tage hans cykel, men han kiggede bare uinteresseret på mig, som om han tænkte - hvad blander kællingen sig for?
For første gang i omkring fem år trådte jeg ind ad døren til en tandlæge. Ikke fordi jeg har tandlægeskræk, men simpelthen bare fordi jeg ikke har kunnet tage mig sammen, og ikke har kunnet finde pengene.
Og så er det jo, at man tænker - jamen, det er nok ikke så dyrt, og mon ikke man kan finde noget billigt på nettet?
Jo, det kan man godt. Man kan finde en tandlæge, der ikke tager noget for første konsulation. Nåh, det kunne jeg jo godt lide, jeg bookede en tid, og det var, som den snedige læser nok kan regne ud, i går.
Første kedelige overraskelse var, at man ikke kunne få et girokort med hjem. Hmmm... Nye regler fra Sundhedsstyrelsen siger nemlig, at man skal betale for hver afsluttet behandling hos tandlægen. Nåh, så røg den sikkerhed.
Og da jeg så lå i stolen med hele kæften åben - uden chance for at forsvare mig - så var det, at beskeden kom om, at jeg skulle da lige have to røntgenbilleder af mine tænder, ellers kunne de ikke sætte det rigtige billede at mine tænders situation lige nu. Jamen, skyd løs, er man jo så nødt til at sige. For tandplejeren forsikrede mig om, at ellers ville hun ikke kunne give mig et ordentligt billede af tandsituationen.
Blitz. Blitz. To billeder til den nette sum af 166 kroner. Det var da slet ikke så dyrt, vel? Nej, men det var så tandrensningen den forebyggende grundydelse, som jeg skulle hoste op med 433 kroner for.
Men, nu har jeg så også rene - og fine - tænder, og jeg skal ikke til tandlæge igen før om ni måneder. For mine tænder var så fine, at jeg må vente tre måneder end alle andre. Og det var jo så det positive i alt det her.
Ellers - sød tandplejer, smart computerskærm, man kunne følge med i det hele på, og pænt lokale - og næste gang skal jeg jo ikke have taget billeder, så der kommer det kun til at koste 200 kroner. Altså om ni måneder!
Bagefter gik turen til biblioteket, hvor jeg skulle aflevere to rejsebøger til Prag. Da jeg kom ud igen, og var ved at sætte min cykelkurv på cyklen, så jeg en 10-12-årig dreng, som kiggede på en ulåst cykel på en meget mistænkelig måde.
Jeg var lige ved at spørge, om det var hans cykel (men så havde jeg sikkert fået en kniv i siden), så jeg lurede bare lidt på ham, mens jeg låste min cykel op.
Og vupti! Så var han oppe på den ulåste cykel, og ræsede afsted mod Mimersgade. Jeg gjorde mig langsom, og stod og ventede lidt, for at se, om cykelns retmæssige ejer kom ud fra biblioteket.
Det gjorde han. Fem sekunder efter.
Han kiggede søgende rundt. Kiggede på hullet mellem de andre cykler, hvor hans cykel havde stået.
Kiggede lidt rundt igen, og så spurgte jeg, om det var hans cykel der havde stået der. Det var det. Jeg forsøgte at forklare ham, at jeg havde lige set en tage hans cykel, men han kiggede bare uinteresseret på mig, som om han tænkte - hvad blander kællingen sig for?
søndag, november 19, 2006
Møde med fortidens idoler
Som de allerførste får læserne af min blog nu mulighed for at læse anmeldelsen af Dodo og Rocazinokoncerten. Anmelselsen kommer i mandagsavisen.
Møde med fortidens idoler
Af Mai Helene Lykke
Frederiksborg Amts Avis udsendte fik lov til at høre et par af sine helt store idoler. Idoler hun aldrig troede, at hun skulle komme til at høre live.
Hillerød: Det er ikke hver dag, man får lov til at opleve to af ungdommens idoler. Og så på én og samme aften. Men det skete altså for mig fredag aften, hvor Dodo And The Dodos OG Rocazino spillede sammen i FrederiksborgCentret.
For hvem kender ikke Pigen med det røde hår, Sømand af verden eller Bambi på glatis - eller fra Rocazinos publikationsliste Ridder Lykke, All My Love eller Elsk mig i nat?
Der var fra starten lagt op til en aften fuld af gode minder. For jeg husker ikke en eneste fest, hvor jeg på en eller andet måde ikke har fået fusket en sang med Rocazino på cd-afspilleren. For det er da musik, der er til at blive helt ustyrlig glad af at lytte til.
Derfor var forventningen også stor, da jeg med min gode veninde forventningsfuldt trådte ind i FrederiksborgCentret og satte mig klar på tribunen til et brag af en koncert.
Rocazino er jo lige genopstået efter mere end 15 år væk fra scenen, mens Dodo And The Dodos sommer efter sommer har været fast gæst på diverse festivaler, hvor de år efter år har sat fut under folket. Så der var al grund til at tro, at koncerter blev en kæmpe fest.
Og det blev den da også. Dodo Gads helt fantastiske stemme og energi fik mig - og alle de andre - til at skråle med af fryd, og da Rocazino kom på scenen var forventningens glæde stor. Kunne de mon leve op til alle de mange gange, man har hørt dem på cd?
Og det kunne de. Det kan godt være, at Rocazino ikke har spillet sammen i mange år, men hold da op for en oplevelse at se det band, man bare har hørt så mange gange før - på cd eller bånd.
Det band, som jeg aldrig i mit liv havde regnet med at skulle se live. Men som så på grund af succesen med musicalen Den eneste ene, besluttede sig for at tage på turne i Danmark.
Tak for det. Tak til Dodo And The Dodos for en god gang syng-med, gør-glad og giv-mig-energi-til-endnu-en-travl-uge-musik. Og tak til Rocazino. Bare fordi de var der - og bare fordi de besluttede sig for at spille for danskerne endnu en gang.
Det var et af mine største ønsker, som der gik i opfyldelse.
Dodo And The Dodos og Rocazino spillede fredag 17. november dobbeltkoncert i FrederiksborgCentret i Hillerød.
lørdag, november 18, 2006
Rockerfed Rocazino
Nogengange har man altså virkelig et benhårdt arbejdsliv. For eksempel i aftes, hvor jeg var nødt til at dække dobbeltkoncert med Dodo & The Dodos OG Rocazino. Stakkels mig...
Nej, det var jo simpelthen den fedeste koncert. Dodo lagde ud og var igennem alle klassikerne: Bambi på glatis, Vågner i natten, Pigen med det røde hår, Sømand af verden osv.
Bagefter kom Rocazino på scenen og fyrede alle de gamle hits af. Det var jo for vildt sådan at se Rocazino på scenen - i levende live!! Yndlingssangen var selvfølgelig Ridder Lykke, men det var godt nok også stort, da de sluttede af med En for alle. Helt kanon!
onsdag, november 15, 2006
Nu må jeg ikke sladre længere!
Så er det både sikkert og vist!
Ved dagens ekstraordinære generalforsamling blev jeg valgt til stedfortrædende tillidsmand. Det betyder, at jeg om et halvt år skal efterfølge vores nuværende tillidsmand, min redaktør Marianne, som tillidsmand.
Jeg har hermed et halvt år som føl hos hende, og det er helt kanon. Indtil da skal jeg bare være med, slå ørerne ud og på en masse kurser. Det bliver totalt spændende! Glæder mig.
Nu er der bare ét problem, nemlig det, at tillidsmænd vist ikke sladrer så meget - og jeg elsker jo sladder, så jeg skal lige finde en måde at ordne det på. Mai B har tilbudt, at jeg må ringe til hende og fortælle sladderen videre, fordi hun alligevel ikke kender nogen af dem, jeg snakker om. Men så er der jo heller ikke noget ved det.
Tror bare, at jeg må sladre lidt mindre... ØV!
Hilsen tillidsmanden
Ved dagens ekstraordinære generalforsamling blev jeg valgt til stedfortrædende tillidsmand. Det betyder, at jeg om et halvt år skal efterfølge vores nuværende tillidsmand, min redaktør Marianne, som tillidsmand.
Jeg har hermed et halvt år som føl hos hende, og det er helt kanon. Indtil da skal jeg bare være med, slå ørerne ud og på en masse kurser. Det bliver totalt spændende! Glæder mig.
Nu er der bare ét problem, nemlig det, at tillidsmænd vist ikke sladrer så meget - og jeg elsker jo sladder, så jeg skal lige finde en måde at ordne det på. Mai B har tilbudt, at jeg må ringe til hende og fortælle sladderen videre, fordi hun alligevel ikke kender nogen af dem, jeg snakker om. Men så er der jo heller ikke noget ved det.
Tror bare, at jeg må sladre lidt mindre... ØV!
Hilsen tillidsmanden
tirsdag, november 14, 2006
Freedoms
Jeg er simpelthen vare SÅ sindssygt vild med Marions ide om gratis kondomer på cafeer - ligesom vi kender det fra GoCards. Læs mere på http://www.freedoms.dk/
Hvis I kender nogen, der vil sponsorere - så kontakt endelig Marion.
Hvis I kender nogen, der vil sponsorere - så kontakt endelig Marion.
mandag, november 06, 2006
En forskrækkelse
Så var det jo lige, at man blev en smule forskrækket i lørdags, da Susanne pludselig ringede til mig på min weekendvagt, og sagde at Thomas skulle indlægges på OUH.
Thomas selv kunne ikke ringe, fordi han ikke kunne sige noget. Hans halsbetændelse havde nemlig udviklet sig til en byld i halsen, som sad bag mandlerne.
Så blev man jo liige en smule forskrækket - og hastede afsted med tog mod Odense og Universitetshospitalet. Hvor jeg så blev smidt ud efter 20 minutter, fordi sygeplejerskerne havde for travlt...ja, det var da mest med at drikke kaffe...
Nåh, men Thomas skulle jo også sove, så Susanne, Julie og jeg drog mod Svendborg for at sove, mens Thomas blev liggende på sygehuset.
Jeg nåede lige forbi sygehuset igen søndag morgen, før jeg skulle tilbage til arbejdet. Lidt crazy weekend både fysisk og psykisk med lange arbejdsdage, transport, stress og bekymring for en syg kæreste.
Kæresten nåede først på operationsbordet søndag eftermiddag, men er udskrevet nu. Bylden og mandlerne er væk, og stemmen er også ved at være tilbage i rette leje.
Så - der går vist ikke længe før jeg har ham hjemme igen, og det er dejligt!
Thomas selv kunne ikke ringe, fordi han ikke kunne sige noget. Hans halsbetændelse havde nemlig udviklet sig til en byld i halsen, som sad bag mandlerne.
Så blev man jo liige en smule forskrækket - og hastede afsted med tog mod Odense og Universitetshospitalet. Hvor jeg så blev smidt ud efter 20 minutter, fordi sygeplejerskerne havde for travlt...ja, det var da mest med at drikke kaffe...
Nåh, men Thomas skulle jo også sove, så Susanne, Julie og jeg drog mod Svendborg for at sove, mens Thomas blev liggende på sygehuset.
Jeg nåede lige forbi sygehuset igen søndag morgen, før jeg skulle tilbage til arbejdet. Lidt crazy weekend både fysisk og psykisk med lange arbejdsdage, transport, stress og bekymring for en syg kæreste.
Kæresten nåede først på operationsbordet søndag eftermiddag, men er udskrevet nu. Bylden og mandlerne er væk, og stemmen er også ved at være tilbage i rette leje.
Så - der går vist ikke længe før jeg har ham hjemme igen, og det er dejligt!
Abonner på:
Opslag (Atom)