Jeg kan godt lide at se fodbold - sådan i et fri, ude på stadion.
Man får både frisk luft, en stadionplatte (og en fadøl, hvis man er heldig), og muligheden for at se på gode ben i halvanden time, mens manden sidder veltilfreds og smiler ved siden af.
Det er sgu da en meget god deal!
Det er også rigtig fedt, når man er omringet af fans, der brænder for deres hold! Jeg synes, det er skidesjovt at sidde og lytte til kampråb og slagsange - jeg fatter bare ikke, hvorfor størstedelen af fansene er nødt til at svine spillerne fra modstanderens hold verbalt til.
Udtryk som "flæsk ham" og "du er så ringe" flyver afsted ud mod banen - også i mere personificerede varianter. For eksempel fik en spiller at vide, at han var "så fucking grim", og "fucking ringe" - men nu var han jo trods alt på banen, til modsætning for ham, der sad bag mig og råbte og skreg - så hvem var det egentlig, der var mest ringe?
Jeg har ikke den store sympati for fodboldfans, der sviner modstanderens spillere til. Burde man ikke kunne gå til fodbold, uden det blev personligt? Jeg ved godt, det er blevet en del af gamet, men i sidste ende handler det vel om, hvad der foregår inde på banen, og hvem der scorer flest mål, når kampen skal afgøres.
Og som der står i denne artikel (om forældres tilsvining af dommere), så er sprogbrug ikke det samme som at være engageret. Så man kan vel godt være ægte fan, uden at gå over grænsen - for eksempel som disse skønne piger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar