Juleaften var ikke mange minutter gammel, før familiemedlemmerne samledes om mig. "Skal I ikke snart have børn?", lød spørgsmålet.
Og første arbejdsdag efter min hjemkomst fra USA blev jeg også mødt af spørgsmålet: "Nåh, venter du dig så?" - bare fordi jeg havde en lidt løs skjorte på.
Nej! Det gør jeg ikke, og jeg fatter ikke, hvorfor folk har så stor en trang til at blande sig.
Hvis jeg nu var gravid, så var der vel en grund til, at jeg ikke havde fortalt noget til nogen endnu. Måske ville man holde hemmeligheden lidt for sig selv.
Og hvis jeg nu ikke kunne få børn - ja, så er det nok også rimelig belastende at blive spurgt i tide og utide. Selvom man er i "den alder" og selvom man har været sammen med sin kæreste i mange år.
Og hvis man nu bare vel vente lidt, hvilket er tilfældet,ja - så er det vel også kun min, og min kærestes sag. Derfor - til jer nysgerrige: Så bland jer dog udenom. I skal nok få besked, når den tid kommer - og så er der jo stadig et halvt år eller mere til at vænne sig til nyheden.
2 kommentarer:
Jeg formoder, at det er hunkønsvæsner, der er de primære spørgere?
Jeg tror egentlig bare, at det ligger i mange kvinders natur at finde andres graviditeter og børn spændende. Ligesom nysgerrighed for andre ting. Det fører jo så til en større kønssnak om at sætte sig ud over sig selv, etc.
Du har helt ret - det er primært kvinder, og så min storebror!
Send en kommentar