Jeg har siden engang i slutningen af gymnasiet været medlem af en klub ved navn Trinx.
Klubben blev dannet som en protest mod det sorte tøj, vi altid gik rundt i. På en tur i byen bestod påklædningen af sorte sko, sorte bukser og sort top - måske til afveksling en hvid top, men så var det også helt vildt.
I dag holder vi stadig ved.
Vi mødes til Trinx én gang årligt, hvor vi gennemgår en række traditioner, for eksempel Trinx-sangen, hvordan-går-det-nu-runden, gennemgangen af tøj, de farverige drinks og, som som aftenens højdepunkt, valget at en ny Trinx-dronning (læs mere på Trinx-siden).
Dronning bliver den, der er mest gennemført i en farve.
Men hvor vi startede klubben i protest mod de kedelige kulører, vi klædte os i, har moden måske udviklet sig til at være mere farvestrålende.
Jeg er begyndt at fylde mit klædeskab med mange farver, og to af de beklædningsgenstande, jeg har købt til årets Trinx, har jeg gået med flere gange - og jeg er glad for dem.
Det får mig til at tænke på, om Trinx måske har overlevet sig selv? Har vi med vores klub nu lært at klæde os i farver - og er der så overhovedet brug for den mere?
Det tror jeg bestemt, at der er - men måske ikke for at få os til at gå i farver, men for at have noget at mødes om, gå op i og glæde sig til. Det ændrer mine og andres modighed med hensyn til beklædning i hvert fald ikke på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar