Indtil for to dage siden har jeg ikke haft brug for hjelmens beskyttelse. Det lige indtil i lørdags, hvor jeg var på cykeltur med min mor.
Nu priser jeg mig lykkelig over, at jeg tog min hjelm på - ellers havde mit hoved nok set rimelig meget anderledes ud nu...
Her er vi før afgang. Planen var en cirka 50 kilometer lang tur rundt om den sydsvenske sø Rottnen.
Her er vi nået cirka 15 kilometer fra ødegården ti Hovmandstorp. Stadig med gode (og hele) ben.
Smuk svensk skovsø.
Så går turen fra asfalt til grusvej. Vi skulle måske have stoppet her...
DONT GO THERE!!
Hu-hej, hvor det gik - og så styrtede jeg. Her er den farlige farlige vej!
Vupti - så fik hjulet lige fat i den bløde midterrabat, Mai mistede kontrollen og tog et flot styrt hen ad vejen. Det foregik på bryst, arm, hage og øje.
Lækker hudafskrabning på armen.
Og en flot skramme på hagen.
Og knæet (ikke set så flot siden børnehaveklassen).
Mine splinternye solbriller var ridset, ligesom min cykelkurv var blevet slået ud af form. Der var fart på! Og hvis ikke jeg havde haft min hjelm på, så var jeg ikke sluppet så let!
3 kommentarer:
Godt at du overlevede...
Og godt at du havde din hjelm på...
Det er altid dejligt at bruge sit udstyr. Jeg lavede et vildt styrt på min mountainbike forleden, da jeg skulle køre ned af en bakke. Det var for stejlt, så jeg ville stå af, men så væltede jeg. Cyklen stillede sig pænt op ad et træ, mens jeg fortsatte med hovedet først ned af bakken... Der fik jeg tæsk!
Send en kommentar