torsdag, april 24, 2008

Det handler om prioriteter

"Det er okay, han spiller fodbold. Men hvorfor skal han træne tre gange om ugen og spille kamp i weekenden? Hvorfor kan han ikke bare spille noget hyggefodbold med træning én gang om ugen?".

Jeg overhørte to veninders samtale forleden dag i fitness.dk - og den ene kunne have været mig for tre-fire år siden.

Hun var ked af, at hendes kæreste altid prioriterede fodbold - og når han ikke selv var ude og lufte fodboldstøvlerne, så blev kampene i stedet set i fjernsynet eller på stadion - med vennerne forståes.

Det var hun godt nok træt af. Og det har jeg godt nok også været. Men, det er ligesom om, det er blevet bedre med tiden.

Det havde jeg lyst til at fortælle hende.

Det, og at hun nok ikke skulle bede ham vælge mellem hende og fodbolden, som jeg kunne høre på det hele, hun havde allermest lyst til. For...så ville han nok vælge fodbolden - eller blive en meget meget kedelig kæreste.

For selvfølgelig handler det om prioriteter.

Og ja, jeg vil stadig gerne prioriteres før en fodbold eller en fiskestang. Men det handler jo også om at give hinanden plads og selv have interesser.

For når alt kommer til at, så er der da ikke noget mere kedeligt, end af være en af de der kærester, der bare sidder derhjemme og venter på, at manden kommer hjem.

Det kommer der ikke noget godt ud af.

3 kommentarer:

Mette Høgsberg sagde ...

Åh ja, og suk. Det kunne jo desværre også godt ha' været mig, der kunne finde på at sige det.
Men hvis jeg skal vælge mellem en kæreste, der har en interesse, fremfor én, der intet laver, så vil jeg hellere ha' at han spiller fodbold en dag "for meget" og så er en glad kæreste når vi er sammen.

Tore Lindvang sagde ...

Hej Mai,

Jeg har jo så en kæreste, som på det nærmeste OPFORDRER mig til at tage til bold med drengene. Ikke at jeg stritter imod, hehe. Jeg var nu også blevet lidt kedelig;-) Så jeg er (især i dette kompakte forår) afsted på kro med drengene til bold og øl afsted ca. 1½ gang om ugen, hvor vi ser bold, snakker og får et par stykker fra fad. Omvendt render jeg så meget sjældent i decideret i byen.
Jeg tror det handler om at man ser ud over konteksten og siger, at måden man er social på er underordnet og at noget ikke er bedre end andet. Ex.vis er 2x3 timer til bold med drengene vel ikke værre end 3x2 timer med veninderne til caffé latte eller spinning?

Maiski sagde ...

Næh Tore - det har du helt ret i. Socialt samvær er jo socialt samvær - ligemeget, om det er fodbold, spinning, café latte eller biografture med veninderne.

Så ja, lad os få noget mere af det, så man bagefter kan komme hjem til kæresten med en masse, nyt og godt input.