onsdag, november 28, 2007

Shopamok i Ikea

Hvad er det, der sker for mig, når jeg træder ind i en Ikea?

Jeg entrerer butikken, suser rundt i nogle minutter og ender pludselig op ved kassen med otte kæmpestore bloklys, fire lidt mindre og 100 fyrfadslys - og er pludselig 321 kroner fattigere.

Nåh ja, så røg der også lige to par sutsko, tre ruller gavepapir, et lagen, et rivejern (??!) og to viskestykker i vognen...

Men, så lagde jeg altså også to håndklæder tilbage igen, da jeg kom i tanke om, at jeg ligeså godt kunne ønske mig dem til jul, som jo er om under 30 dage.

Det er som om, jeg simpelthen ikke kan finde ud af at bruge under 300 kroner derude.

Nåh men, det gode er da, at jeg nu skulle have lys til at dække HELE julen.

2 kommentarer:

Dalby sagde ...

Men hvorfor tog du ikke mig med ... Jeg trænger til at gå amok i Ikea. Må hellere vente på deres udsalg.

Maiski sagde ...

Jamen, det skulle jeg da! :0) Men..det opstod rimelig spontant, og der ville nok gå noget tid, inden mutter nåede frem med barnevogn, pusletaske og baby ;0)