Må jeg have lov til at anbefale Restaurante Da Vinci på Godthåbsvej!
Fuldstændig uden forventninger havde jeg i aftes en af de bedste restaurantoplevelser nogensinde. Var blevet inviteret ud at spise af min storebror, og ville lige prøve den nye italienske, som var kommet i stedet for marrokaneren.
Vi blev mødt med champagne, og blev så ellers præsenteret for en fantastisk fireretters menu med antipasti, frisklavet ravioli, oksemørbrad med karljohanner og gelato... Mmmm...
Kombineret med en god flaske Primitivo og efterfølgende aveccer - det var super.
Sød og god betjening - og en regning på 854 kroner for to personer. Det er sgu da rørende!
1 kommentar:
Hej Mai
Jeg vil meget gerne med ud at spise på den italienske ...
Kh. Mette
Send en kommentar