tirsdag, januar 30, 2007

Forsinket 2006-update

Lissom Nynne laver jeg lige en lille update på året der gik (2006). Det er vel bedre sent end aldrig her på januars næstsidste dag:

1.Hvad har du gjort i 2006, som du aldrig har prøvet før?
Dykkede i Thailand - det var for fedt!

2.Holdt du dine nytårsforsætter?
Den er jo lidt farlig... Ja, jeg havde sikkert et nytårsforsæt - det arbejder jeg videre på i år.

3.Fødte nogen, der står dig nær?
Ja, Mai B. og jeg blev gudmor til lille Johanna.

4.Døde nogen, der stod dig nær?
Heldigvis ikke.

5.Hvilke fremmede lande besøgte du?
Italien, Italien, Thailand og Tjekkiet.

6.Hvad kunne du tænke dig i 2007, som du savnede i 2006?
Mere kærestetid med min kæreste.

7.Hvilken dato i 2006 vil stå mejslet ind i din hukommelse og hvorfor?
6. marts, da jeg startede på avisen.

8.Hvad var din største bedrift i 2006?
At få job på Frederiksborg Amts Avis.

9.Din største fiasko?
At jeg stadig ikke er helt god til at styre mit dankort.

10.Var du syg ud over det sædvanlige i 2006?
Nej - havde vist ikke én eneste sygedag.

11.Hvad var det bedste køb, du gjorde?
At jeg gik over til at bruge Clarins produkter til ansigtet.

12.Hvem gjorde noget, som han/hun fortjener et skulderklap for?
Kris, fordi hun holder humøret oppe, og fordi hun står ved, hvem hun er.

13.Hvem gjorde noget, der ødelagde dit humør?
Anders Fogh, Lars Løkke og George Bush deles om pladsen.

14.Hvad brugte du flest penge på?
Irma (de planlægger deres kampagner forhold til mig som person), allergimedicin og tøj.

15.Hvilken oplevelse var du rigtig, rigtig begejstret for?
Turen til Thailand og turen til Prag med Thomas familie - og selvfølgelig Thomas og min tur til Rom i sommer.

16.Sammenlignet med samme tidspunkt sidste år, er du så: Mere glad eller mere trist? Tyndere eller tykkere? Rigere eller fattigere?
Mere glad, mindre tyk og mere rig!

17.Hvad ville du ønske, du havde gjort mere?
Trænet i fitness.dk - det er godt for så mange ting, blandt andet deller og min dårlige ryg.

18.Hvad ville du ønske, du havde gjort mindre?
Spist en masse og kørt mit dankort igennem utrolig mange gange.

19.Hvordan vil du tilbringe nytårsaften 2006?
Med gode venner – hvilket jeg gjorde. Jacob mener dog, at vi aldrig ses igen - men mon dog ikke det sker, selvom han nu bor i Irland.

20.Blev du forelsket i 2006?
Jeg elsker min kæreste :0)

21.Hvad var dit yndlingsprogram i tv?
Greys hvide verden – selvfølgelig!!! Dr. McDreamy er da for lækker (og den eneste jeg ville bytte Thomas ud med)...just joking...

22.Hader du nogen nu, som du ikke hadede på samme tid sidste år?
Nej, det er nogenlunde konstant. Men egentlig hader jeg kun et par stykker.

23.Hvad var den bedste bog, du læste?
Stieg Larsson "Mænd der hader kvinder" og "Pigen der legede med ilden". De bedste bøger jeg har læst længe længe!!

24.Hvad var din største musikalske opdagelse?
Thomas har "opdaget" Bruce Springsteen, og jeg er faktisk ret vild med hans Sieger Sessions, der er gamle folkemusik-numre.

25.Hvad var årets bedste film?
The Notebook - som Maria anbefalede mig for 100 år siden, og som jeg nu endelig har fået købt på DVD. Den er så tudegod!

26.Hvad ønskede du dig – og fik?
En iPod (juhu!!), en fleecejakke og en god jul med hele familien.

27.Hvad ønskede du dig – og fik ikke?
En ny computer (undskyld Preben). Der er nogen, som er blevet temmelig langsomme i optrækket...

28.Hvad ville have gjort året ulige meget bedre?
Det ved jeg ikke.

29.Hvordan var din tøjstil?
Som den plejer. Kunne faktisk godt tænke mig at gå lidt mere med hæl.

30.Hvad holdt dig sund og rask?
Thomas overvågende blik ved middagsbordet ;0) Og min egen vilje til en sund livsstil.

31.Hvilken berømthed var du hemmeligt forelsket i?
Dr. McDreamy (= Derek = Patrick Dempsey) fra Greys Hvide Verden. Se ham hver mandag klokken 20 på Kanal 4.

32.Hvilket politisk emne påvirkede dig mest?
Kommunalreformen. Kors, hvor har vi skrevet meget om det i avisen, og det er stadig rigtig spændende, hvordan det påvirker alting lige i øjeblikket.

33.Hvem savnede du mest?
Jeg savner min mor og far, for de er der jo ikke hver dag.

34.Hvem var den bedste ‘nye’ person, du mødte?
Det må være alle mine kollegaer på avisen. Arbejde behøver jo ikke altid være surt og kedeligt.

35.Nævn en leveregel, du lærte i 2006.
At jeg er fantastisk, og at der rent faktisk er en hel masse mennesker, som er enige!

Sukker-amok - om de to stykker brunsviger og skålen med Twist

Så er det tirsdag og tid til mit ugentlige indlæg (jaja, jeg ved godt, at jeg skal skrive mere end én gang om ugen, men jeg føler mig lidt ideforladt for tiden...alle mine tanker går på, hvordan jeg kan snige så meget sukker som muligt i kroppen på 100 kcal).

Hvad kan jeg sige - jeg er blevet 800 gram lettere siden sidst, og er nu oppe (nede) på et samlet vægttab på næsten tre kilo (på fire uger). Jeg ved godt, at det måske går lidt langsomt...til gengæld har jeg det fint med min kur, og det er jo det vigtigste!

Jeg falder i engang imellem, tager hestekuren - eller forsøger at fortrænge. Når jeg falder i, går det nemlig helt amok! Min kollega Karina havde feriekage med i fredags. Brunsviger - og det lader en fynsk pige jo ikke gå fra sig. Så under parolen - "jeg er fra Fyn, har I andre aldrig smagt brunsviger før?" kastede jeg lige to store stykker i sækken. MEN, her stoppede festen ikke - vores sportsmeddeler kom forbi med lidt kage - det måtte jeg også liiige smage.

Da jeg kom hjem, fik jeg lige tømt skålen med Twist (de havde også stået og lokket i to uger...), og så var jeg mæt. Men tænkt, at man bare går sukker-amok. Det er skræmmende!

Nu vil jeg lige teste mig selv i kommaer på www.dsn.dk - og så er det tid til håndbold, aftensmad - OG 100 kaloriers mellemmåltid bagefter.

tirsdag, januar 23, 2007

Måske er jeg slet ikke så dårlig til kommaer alligevel. Har lige fået 75 rigtige ud af 85 opgaver på Dansk Sprognævns hjemmeside - prøv selv på www.dsn.dk - under kommeregler.
Forresten vil jeg i det nye år forsøge at blive lidt bedre til kommasætning - så bare pas på. Måske bliver det snart helt læseligt...

Kiloene rasler jo af..

Jojo, så blev det tirsdag igen, og morgenen startede med en tur på vægten - yes, et kilo er der røget siden sidste tirsdag. Dejligt!

Livet på kur er jo op og ned - der er mange fristelser, men jeg har holdt mig fra de fleste i den forgangne uge.

Til gengæld skal min stakkels kæreste høre på ting som "Nej, det der Kvark (1%), det smager faktisk ret godt til tzaziki, ikke?" og "prøv da lige at være lidt solidarisk" (da han smed en stor pose Haribo Matadormix op i indkøbsvognen, og jeg blev lidt stram i betrækket). Til gengæld fik han søndag lov til at bestille mad udefra (jeg skulle have laks i hyttefad (totalt 80'er) og lørdag til at hente chips på tanken - jojo, man er vel large!

Til gengæld lever jeg jo lykkeligt af Isis-is fra Irma, og jeg har fundet ud af, at jeg også gerne må spise yoghurt med frugt - bare det stadig er Cheasys 0,1%.

Og så har jeg fundet ud af, at min mentor - Charlotte Hartvig, der har skrevet "Skrump dig slank" har en side på nettet, hvor hun anbefaler endnu flere gode, fiberrige og fedtfattige ting til kuren.

:0)

Mai

onsdag, januar 17, 2007

Ikke så skidt, at det ikke er godt for noget...

Jeg ved ikke, om det er mit nye blonde jeg der slanker - eller om mine deller rent faktisk er skrumpet siden i går, men da jeg trådte op på vægten i morges (må jo ellers kun veje mig én gang om ugen, men skulle lige se, om det virkelig stod så slemt til som vægten viste i går...) så havde jeg rent faktisk tabt et halvt kilo.

Det vil sige, at jeg er oppe på 1,5 kilo - det er jo bedre end det ene kilo vægten viste i går.

Jeg har nu været på kur i 15 dage, så det er 100 gram om dagen - uden sult og med to syndedage med chokolade, øl, vin og ikke mindst Anne-Mettes karamelkage, som hun serverede til fødselsdagen i lørdags. Jeg er tilbøjelig til at påstå, at denne kage er bedre end Kagen!

Var model for en lærer på Frisørskolen i går, og fik masser af lyse dimser i mit hår. Hun var åbenbar så vild med mig (eller mit hår), at jeg fik hendes kort "og bare kunne ringe næste gang jeg skulle klippes eller farves", så ville hun få mig ind på et hold, hvor hun skulle klippe. Skønt!

tirsdag, januar 16, 2007

På korset

Ja, jeg er sgu nok nødt til at krybe på korset og indrømme, at jeg har syndet. Fredag og lørdag var to dårlige dage med både chokolade, vin og god mad.

Og det kan mærkes på vægten i dag - 200 gram har jeg taget på. Øvøv!

Men det viser jo så bare, at man er nødt til at gøre en indsats for at tabe sig! Så det er bare om at komme op på hesten igen.

lørdag, januar 13, 2007

De svære receptioner

Så er det jo lidt svært at være på kur, når man skal til reception på slottet - og når det bare er 100 procent sikkert, at der er et eller andet lækkert på bordene.

Denne gang var det tre tallerkener fyldt med de lækreste fyldte chokolader. Så er det jo svært at holde sig væk - og jeg kunne heller ikke...

Har givet mig selv fri fredag og lørdag, hvor jeg har haft tøsebesøg og i aften skal jeg til fødselsdag. Og så tager vi hestekuren i morgen, søndag.

tirsdag, januar 09, 2007

Min nytårskur

Nej, det er ikke fordi jeg som Mary holder nytårskur for mine tyve protektorater i dag. Jeg har fokus på en helt anden kur, nemlig den der handler om, at jeg maksimalt må spise 1200 kalorier om dagen.

Men, lidt har også ret, og jeg vil da bare lige prale af, at jeg har tabt 1,2 kilo på den seneste uge!! JUHU!!

Så er fortjenesten lissom hjemme, selvom jeg bare havde sindssygt meget lyst til slik i aftes - og jeg alligevel holdt mig i skindet og kun spiste mit 100 kaloriers mellemmåltid bestående af 100 gram fromage frais og 100 gram Letvægter jordbærgrød.

lørdag, januar 06, 2007

Min 100 kaloriers ven

Ja, så er det nye år godt i gang - og jeg er i gang med at leve mit nytårsforsæt fuldt ud: jeg startede på kur i mandags, og var til yoga i dag.

På tirsdag skal jeg til spinning, torsdag Callanetics - og så tror jeg søreme, at jeg lige nupper en gang yoga på lørdag igen.

Indtil videre går det meget godt - jeg har overholdt kuren, og spiser jo læssevis af grøntsager.

Hvis andre skulle få samme ide, så kan jeg anbefale diætisten Charlotte Hartvigs "Skrump dig slank". Den går ud på, at du må spise 1200 kalorier om dagen. Der er skemaer + opskrifter i bogen, som hjælper dig til at vælge det der smager bedst - og det der mætter mest.

Samtidig anbefaler hun en række "superprodukter" - for eksempel Fitline yoghurt, som med sine 100 kalorier er blevet min nye bedste ven! Den tæller for et mellemmåltid - og dem må man få to af om dagen.

Med supersund hilsen,

:0)

Mai

onsdag, januar 03, 2007

Og godt nytår forresten!!

Outlandish overalt

Jeg ved ikke helt, hvad der er galt med mig - men jeg synes altså, at jeg ser Outlandish overalt?? Meget mystisk, når jeg jo slet ikke er fan af Outlandish...

I går så jeg den ene i s-toget, og i morges den anden på Østerbrogade. Gad vide, om de forfølger mig? Det kunne da være cool at blive stalked af fire fyre fra Vestegnen...