Få dig et nyt kørekort - KÆLLING!

Jeg ved godt, at jeg ikke ligefrem er typen, der holder mig tilbage fra at brokke mig. Det sker for eksempel, hvis Thomas piller tånegle i sofaen (eller på en restaurant i Rom, mens vi venter på maden), hvis folk (her taler vi alle andre i s-toget) ikke forstår, at bøjlerne i den specialbyggede vogn ER TIL CYKLER, og man behøver ikke sidde ved siden af sin cykel hele vejen til Hillerød. 1) Cyklen bliver sgu nok ikke stjålet. 2) Lås cyklen, så bliver den i hvert fald ikke stjålet.

I dag kom jeg alligevel ud for et brokkehoved, der var over mit niveau: Jeg havde lånt mor og fars bil, og ville for at gøre "slæden" rigtig lækker lige køre forbi bilvasken. Jeg drejede ind, gjorde holdt foran vasken og opdagede så, at det ikke var en "drive-in-vask". Dvs. man skulle bakke ud af bilvasken for at komme ud. Manden der var inde i bilvasken skulle selvfølgelig ud først, så jeg bakkede tilbage, indtil jeg nåede til et skur. Manden bakkede - i sin store gråbeige firhjulstrækker tilbage, men stoppede på vej ud af porten. Jeg tænkte, at han sikkert lige skulle skifte station på radioen eller tage sin mobiltelefon. Der var i hvert fald masser af plads, og da jeg ikke kunne bakke længere - og han ikke vinkede eller kiggede tilbage i bakspejlet (samtidig forventede jeg, at han var i stand til at dreje med sin bil), så steg jeg ud og gik ind for at købe min vaskebillet. Det satte åbenbart mandens pis i kog. Efter at have drejet væk fra porten (det så ikke ud som om det var særlig besværligt for ham), råbte han: "Få dig et nyt kørekort - KÆLLING!".

Øh, hvad? Jeg blev sgu lidt overrasket!

Jeg havde bakket så langt, jeg kunne - og forventede, at han ville have sagt noget, hvis han ikke kunne manøvrere sin bil. I stedet forfaldt han til sådan en tarvelig måde at løse problemet på.

Jeg havde allermest lyst til at stille mig foran bilen, banke på ruden og sige: Hallo hr. Du kunne da bare have bedt mig om at flytte. Givet ham fingeren - eller ganske enkelt sparket til hans bil.

Men, jeg holdt mig i skinnet. I stedet vinkede jeg overlegent (og med stort overskud) til ham, samtidig med at jeg smilede (falsk), og råbte: "Ha' en rigtig god dag!".

Jeg håber, han havde en rigtig dårlig dag. Jeg håber, at han havde rigtig dårlig smag i munden over sig selv resten af dagen. Måske spurgte han sig selv, hvorfor var jeg lige nødt til at kalde den stakkels kvinde for kælling? Stakkels mand.

Jeg har i hvert fald lært noget i dag.

Det er jo ikke fordi folkene i s-toget ikke vil stille deres cykler rigtigt. De ved bare ikke bedre. Og der er ingen, der har fortalt dem det.

Som da jeg en dag fortalte en flok amerikanske turister, at sæderne her altså var reserveret til cykler, så blev de simpelthen så glade - for de kunne jo ikke forstå, hvorfor folk havde set så surt på dem hele vejen.

Det fandt de ud af, da der var nogen der fortalte dem det - UDEN at kalde dem kælling...