Jeg er nærmest altædende. Elsker al mad. Men én ting kan jeg virkelig ikke fordrage: ristede løg!
Jeg kan simpelthen ikke holde lugten ud!
Derfor mener jeg virkelig også, at jeg gav en stor bid af mig selv, da jeg i går lod min fireethalvtårige papdatter sidde på skødet, mens hun spiste rundstykke (?!) med ristede løg (økologiske, naturligvis).
Jeg holdt vejret (og håbede på, at hun ikke ville puste mig alt for meget i hovedet), mens hun guffede løs på sin yderst sunde mad. Og jeg tænkte, at det da måtte være meget tæt på, hvad man ofrer for ægte kærlighed..
mandag, september 27, 2010
tirsdag, september 21, 2010
Den svære samtale
Indenfor det sidste halve år har jeg været til en række samtaler på forskellige jobs. Spændende jobs, hvor det var lige ved og næsten - men hvor de andre kandidater var bedre end mig, passede bedre ind i jobbet, eller måske havde en bedre kemi til ansættelsespanelet. Man ved det jo faktisk ikke..
Og det er jo fair nok.
Men hvor kunne chefer/redaktører dog godt arbejde på den måde, de giver et afslag på.
Lad os starte med det gode eksempel: Jeg havde været til samtale samme eftermiddag. Telefonen ringer, redaktøren præsenterer sig, siger tak for sidst - og går hurtigt til sagen: "Det blev desværre ikke dig".
Fantastisk! Så er der noget at forholde sig til.
For der er nogen, som væver afsted og ikke kan få det sagt. Og i stedet får de sagt en masse vrøvl, før de endelig kommer til sagen. Ja, jeg har sågar været ude for, at jeg blev spurgt, om jeg var interesseret i jobbet, HVIS nu hende de havde valgt ikke ville have det alligevel..øøøøhhh!
Og så var der dengang, jeg var til samtale på et dansk modemagasin, hvor jeg under samtalen desværre ikke lige kunne huske navnet på kronprinsesse Marys stylist.. Det blev fatalt, for da redaktøren ringede for at fortælle mig, at jeg ikke gik videre til anden samtale, sagde hun: "...men det regnede du vel heller ikke med". Øh, tak!
Det er pissehårdt som ansøger at sidde i den anden ende af røret. For man vil jo virkelig gerne have det job - selvom man godt kan høre på tonelejet, at der kommer et afslag. Derfor, kære ansættere, arbejd nu lidt med måden, det bliver sagt på. Det betyder så meget for kandidaternes videre forløb - og de har trods alt lagt rigtig mange tanker, følelser og timer i processen - set sig selv i jobbet, drømt om at arbejde lige netop der. Derfor skal de ikke skoddes, fordi det ikke lige netop var dem der blev valgt. De fortjener en pæn og ordentlig behandling.
Så derfor: Gå hurtigt til sagen. Vær ærlig, kom med lidt ros, men også gerne lidt ris. Vær forberedt på at sige et par ting, som ansøgeren kan gøre bedre næste gang. Så går alle fra afslaget med en meget bedre oplevelse.
Og det er jo fair nok.
Men hvor kunne chefer/redaktører dog godt arbejde på den måde, de giver et afslag på.
Lad os starte med det gode eksempel: Jeg havde været til samtale samme eftermiddag. Telefonen ringer, redaktøren præsenterer sig, siger tak for sidst - og går hurtigt til sagen: "Det blev desværre ikke dig".
Fantastisk! Så er der noget at forholde sig til.
For der er nogen, som væver afsted og ikke kan få det sagt. Og i stedet får de sagt en masse vrøvl, før de endelig kommer til sagen. Ja, jeg har sågar været ude for, at jeg blev spurgt, om jeg var interesseret i jobbet, HVIS nu hende de havde valgt ikke ville have det alligevel..øøøøhhh!
Og så var der dengang, jeg var til samtale på et dansk modemagasin, hvor jeg under samtalen desværre ikke lige kunne huske navnet på kronprinsesse Marys stylist.. Det blev fatalt, for da redaktøren ringede for at fortælle mig, at jeg ikke gik videre til anden samtale, sagde hun: "...men det regnede du vel heller ikke med". Øh, tak!
Det er pissehårdt som ansøger at sidde i den anden ende af røret. For man vil jo virkelig gerne have det job - selvom man godt kan høre på tonelejet, at der kommer et afslag. Derfor, kære ansættere, arbejd nu lidt med måden, det bliver sagt på. Det betyder så meget for kandidaternes videre forløb - og de har trods alt lagt rigtig mange tanker, følelser og timer i processen - set sig selv i jobbet, drømt om at arbejde lige netop der. Derfor skal de ikke skoddes, fordi det ikke lige netop var dem der blev valgt. De fortjener en pæn og ordentlig behandling.
Så derfor: Gå hurtigt til sagen. Vær ærlig, kom med lidt ros, men også gerne lidt ris. Vær forberedt på at sige et par ting, som ansøgeren kan gøre bedre næste gang. Så går alle fra afslaget med en meget bedre oplevelse.
Abonner på:
Opslag (Atom)