Jimmy og hans venner vil ud!

Jeg har et særdeles elegant trekløver stående i entréen. Det er Jimmy, Manolo og Christian. De står og venter på at blive luftet. Men de kommer ikke så meget ud.

For desværre, så kan man jo kun lufte én af dem ad gangen, og det er desværre ikke så tit i disse tider, at man bliver inviteret ud. Eller jo - det er det. Jeg stavrer da jævnligt henad brostenene til Bistroen og tilbage igen. Men ellers er det ikke så tit, jeg bliver inviteret ud på steder, hvor man kan have stiletter på.



På Grøn Koncert for eksempel - skal man jo tænke praktisk og have gummistøvler eller kondisko på, til almindelige koncerter når man at blive træt i fødderne, inden musikken er slut - og på ferien er det så varmt, at fødderne hæver til det dobbelte. Så gider man ikke lige vride fødderne i et par spidse sko med otte centimeter hæl.

Så det jeg efterlyser er nogle flere festinvitationer. Der må da være nogen derude, der har lyst til at byde på en cocktail eller to her i sommervarmen - så kvitterer jeg til gengæld med aftenens flotteste sko!

Jeg keeeeeeder mig

"Jeg keeeeder mig".

Sådan har jeg vist sagt engang eller 4000 til mine forældre, da jeg var lille. Og svaret var altid "intelligente mennesker keder sig aldrig" - og, at det var sundt at kede sig. Og så fandt jeg vel på et eller andet tidspunkt på noget at lave.

I dag får man ikke lov at kede sig særlig længe. Der underholdning overalt.

Som i går, hvor kæresten og jeg sad i stegende hede og spiste frokost på den skønneste restaurant ved den dejligste lille bugt på Mallorcas vestkyst.

Ved bordet bagved kom en svensk familie og satte sig - og efter børnene var blevet udstyret med is og brownies (til frokost) blev den bærbare computer hevet frem, og der blev sat en dvd på.

Jeg må indrømme, at jeg blev en smule forarget. Her sidder vi i noget, der er meget nær paradis og spiser. Restauranten ligger bogstavelig talt PÅ klippen. Der er lækker lækker mad med masser af friskfanget fisk på kortet. Og, ikke mindst, det lækreste, fuldstændig klare blå vand fem meter nede under klippen. Altså, nok at se på - naturen, strandgæster i vand og på sand, smukke både, der sejlede forbi eller kastede anker - og børn der kastede sig ud i vilde spring fra klipperne.

Men næh nej, der skulle ses en dvd på computeren. Trist..

Og hvad er det egentlig nogle børn og,, med tiden voksne, der kommer ud af det? Folk, der hele tiden skal underholdes. Som ikke kan rumme to minutters stille eftertænksomhed - eller nyde at sidde og se ud over havet i en stille bugt på Mallorca. Som altid skal have deres vilje (brownies og is til frokost). Det bliver nogle spændende mennesker at få ud på arbejdsmarkedet..