En perle i Jægergårdsgade

Jeg har opdaget et fantastisk sted. En perle, kan man velsagtens kalde det. Helt uden at lyve eller overdrive.

Stedet hedder Bistro 65. Det ligger i Jægergårdsgade i Århus, og var tidligere en bodega. Det er det ikke mere, selvom tidligere tiders stamkunder engang imellem forvilder sig ind en sen aften. Men det er stadig et sted, hvor man kunne fristes til at nynne "where everybody knows your name..".

For ikke bare er der fantastisk mad. Der er også helt enormt hyggeligt, ikke en tallerken eller et stykke bestik er ens, og så er der en fantastisk betjening!

Vinen, den drikker du bare så meget af, du kan. Så afregnes der pr. glas.

På Bistro 65 er en tjener ikke bare en tjener. Når menukortet skal gennemgås, sætter dagens vært sig ned ved bordet og dissekerer ordene bag dagens retter, som var det hjemme ved køkkenbordet. Så føler man sig hjemme!

For det meste, så behøver menuerne nu ikke at blive gennemgået, for helt ekseptionel er stedets bøf, som er en peberbøf, der flamberes nede ved bordet i sherry og brandy.

Men skønne er for eksempel også den treretters bondemenu, koldskålen med de friske danske sommerjordbær og sneglene i hvidløgssmør. Mmmm..

Om søndagen, men desværre kun om søndagen, for den megen lækre mad kræver meget forberedelse og plads i køkkenet, er der brunch. Landets bedste brunch, kan jeg vist godt skrive, uden at træde nogen over tæerne.

Prøv selv! Gerne det hele. Og tag gerne mig med!

Er det mam? Nej, det er det ikke!

Hvad er det egentlig der gør, at det altid er det usunde og ofte ikke engang velsmagende mad, der trækker?

Jeg mener, hvorfor er det egentlig, at man køber en McDonalds-menu - selvom alle ved, at det tager fem minutter og en bøvs, før man er sulten igen. Og det er jo heller ikke ligefrem fordi, sådan en menu bugner af næring.

Og det er jo heller ikke kun os voksne, der lader os lokke af de usunde kosttilbud.

For nylig er en lille treårig prinsesse kommet ind i mit liv, og forleden var vi to en tur i SuperBrugsen, og der gik ikke længe, før hun havde fået mig lokket til både Coco Pops og Kinder Mælkesnitte.

Selvom hendes far fortæller mig, at hun aldrig tidligere har smagt mælkesnitterne, så styrede den lille pige direkte hen mod kølemontren og mælkesnitterne - der ganske belejligt at placeret på nederste hylde, så også den med lidt kortere ben kan finde dem uden problemer.

Hvad er det så, der gør, at små børn bare instinktivt ved, at de her vamle reklameprodukter er dem, de skal have? Der må jo være nogen, der fortæller dem det?

Er der skjulte reklamer i børneprogrammerne? Er det pædagogerne i børnehaven, der får provision? Eller er det bare os voksne, der i et svagt øjeblik forfalder til at sige ja til den dårlige mad, fordi det er det nemmeste?

Træt..

Der er ikke noget at sige til, at man rundt om i verden bruger manglende søvn som torturmetode.

Jeg har ikke kunnet sove de sidste tre-fire dage, og jeg er ved at blive sindssyg. Og jeg er træt!

Hver aften, når jeg lægger mig til at sove, så tænker jeg - "uha, jeg er træt", slukker fjernsynet, lyset og lukker øjnene. Og så ligger jeg ellers og vender og drejer mig, til klokken blive noget ligende tyve minutter i stå op tid.

Og jeg har vel at mærke hverken jetlag eller spædbørn i huset..

Jeg forsøgte mig med løb både mandag og i går, men det virkede ikke. Måske skal jeg drikke mig fuld? Eller bare holde mig vågen helt vildt længe. Det plejer også at hjælpe, hvis jeg læser noget, der ligner lektier..men jeg går jo ikke i skole længere.. Og det er måske også liiiige, at strække den noget..

Håber, det bliver bedre fra i morgen, når jeg går på ferie. Der kan jeg da i hvert fald sove længe. Det har jeg da fortjent!