Logistikproblemer

Hvorfor er det, at jeg ikke - på trods af virkelig lovende udsigter om mange spændende indkøb af tøj og sko i USA - alligevel ikke kan lade være med at proppe kufferten til det yderste?

Og jeg må endda have to med! Men de er stadig fyldt op, og det eneste positive må være, at jeg endnu ikke har passeret de tilladte 23 kilo pr. kuffert. Det er da altid noget.

Det så da ellers ikke ud til, at der var så meget, da det hele var samlet på spisebordet. Synes du?

What to do

Huskeliste over ting, jeg (blandt andet) skal i Californien (i vilkårlig rækkefølge):

- Være sammen med min kæreste
- På stadion og se 49'ers spille
- Hænge ud på så mange dinere som muligt
- Spise scrambled eggs med cheddar cheese på Denny's
- Se Alcatraz - igen
- Shoppe i L.A. og San Francisco
- Lege med mit kamera
- På lagersalg
- Købe minimum et par lækre, højhælede sko
- Forsøge at skaffe billetter til Madonna-koncert
- Spille på enarmet tyveknægt i Las Vegas
- Slappe af
- Kede mig
- Skrive en masse på min blog
- Løbe ture i lokalområdet
- Hænge ud på campus (og lade som om jeg går på Stanford)
- Købe en Stanford-sweatshirt

Klar til afgang

Så er der ikke mere end et par dage, til turen går mod San Francisco.

Og jeg vil med det samme undskylde overfor bloggens faste læsere - jeg har simpelthen haft så travlt på det sidste, så der har ikke været meget tid til at skrive her.

Men nu har jeg fundet en sød pige, der vil bo i min lejlighed, mens jeg er væk, der er styr på ferie og afspadsering, søgt diverse fonde, jeg har fundet en masse bøger, jeg skal finde plads til i pakkenellikkerne - og nu mangler jeg blot de to sidste arbejdsdage og at pakke tøj og sko, før Delta-flyet letter fra Kastrup klokken 11 på onsdag.

Og så skal I, kære læsere, nok få masser af læsestof. Glæd jer!

Ubarmhjertige verden

Hvor er det bare trist: http://politiken.dk/indland/article570683.ece

Griskheden har sejret

Hvor langt vil du gå for 100.000 kroner? For en halv million?

Ville du ydmyge din kæreste, skuffe din familie og din bedste ven?

Nogen vil åbenbart, så jeg på TV3 her til aften, hvor der var premiere på Sandhedens Time.

Fængende tv, må man sige - jeg havde svært ved at zappe væk, selvom mine tæer det meste af tiden sad krummet helt op under foden, og jeg så de fleste af spørgsmålene med en hånd op foran ansigtet og et skævt smil på læben - fascineret over, hvor langt folk åbenbart vil gå for penge.

Men hvorfor fanden stiller folk op til sådan noget?

Aftenens "offer" skulle blandt andet svare på, om han havde dyrket homoseksuel sex (ja), om han troede hans kæreste ville blive en god mor (nej), om han røg hash regelmæssigt (ja), om han havde stjålet fra en soldaterkammerat (ja), om han havde lavet en elinstallation, som han vidste var farlig (ja) - og om han ville være far til det barn, hans netdate var gravid med, hvis han viser sig at være far til barnet (ja).

Og det var altså ikke mange af spørgsmålene, hvor de pårørende se ud som om de kendte svaret på forhånd. Når det chokerende svar kom, fik de travlt med at holde tandpastasmilet på plads - men hvorfor egentlig?

Hvorfor stiller man op til sådan noget, når man bærer rundt på så mange hemmeligheder? Hvorfor afslører man dem så ikke til sine kære inden showet, så de ikke mister ansigt for åben skærm?

Hvordan kan man være så grisk, at man vil have hele sit liv udstillet foran hele den danske befolkning - for op til en million kroner.

Jeg fatter det ikke, men griskheden har åbenbart sejret!

Trist trist trist...

Mode i soveværelset

I morges på Go' morgen Danmark så jeg, hvad man skal have på, når man sover (hvis man følger moden) - og hvad man ellers skal ekvipere soveværelset med.

Her taler vi både om Chanel no. 5 (and nothing else), lækre små natkjoler, sengetøjsparfume og (som det mest praktiske) et par natbukser i silke.

Og ja, jeg vil virkelig gerne. Selvfølgelig vil jeg gerne være stegende lækker, når jeg kryber under dynerne. Men det virker ikke så skidesmart, når man vågner op næste morgen med natkjolen i ål - helt oppe om halsen.

Chanel no. 5 - jeg har virkelig prøvet, men er den ikke bare en smule damet og tung??

Og hvad angår sengeparfumen, så har jeg også prøvet det. Fik en tester fra BodyShop, og så skal jeg da ellers love for, at sengetøjet kom til at dufte - måske lige en tand for meget.

Jeg tror egentlig, jeg synes bedst om duften af nyvasket sengetøj - og hvad er der så i vejen med en ganske almindelig (og ja, kedelig) sovetrøje?

Rævestolt - igen!

Så er det tid til at være stolt igen - da jeg i går løb DHL, rev jeg lige et minuts tid af min rekord på femkilometeren. 28.40 løb jeg på til Alt for dullernes-dameløb i juni - og nu lyder den på 27.30.

Så det var da meget godt!

Og det var altså på trods af, at jeg løb som nummer fem i bælgragende mørke og med sidestik hele vejen... Så hvad kan det ikke blive til på fredag, når distancen igen lyder på 5000 meter, og jeg skal løbe for min mors arbejde, Region Sjælland.

NB! Gode råd til DHL.