I sidste weekend dækkede jeg en konference om Kvalitetsreformen i Værløse. Det var meningen, at finansminister Lars Løkke Rasmussen skulle kigge forbi og holde et 45 minutters oplæg og deltage i panelet. Men på grund af den seneste tids debat om finansministerens bilag, havde Lars Løkke meldt afbud.
Det fik konferencens ordstyrer til at rette en skarp kritik af pressen: Det var journalisternes og mediernes skyld, at hele Løkke-sagen var blevet blæst sådan op - og han nu var i gang, så var det da også skandaløst, den måde medierne behandlede Erik og Annie.
Jamen dog!
Jeg bliver sgu en lille smule harm, hver gang jeg får skudt i skoene, at jeg ikke laver andet end at svine folk til på papir.
Jeg arbejder på en avis, som ser en dyd i at have fakta, dokumentation og kilder i orden. Derfor er jeg også ret træt at, at mange skærer medierne over én kam. Vi er jo ikke alle ens.
Samtidig, så har både Lars Løkke, Erik og Annie selv valgt at være en del af offentligheden. Sidstnævnte deltager i deres eget realityprogram på Kanal 4, og Lars Løkke har i årevis været en del af det offentlige liv som politiker. Han har selv valgt det, og må sørge for at have orden i tingene.
For hvis han havde orden i tingene, så slap han jo for at lade pressen gøre det, de blandt andet er til for - at være samfundets vagthund!
lørdag, maj 31, 2008
mandag, maj 26, 2008
Det skal vi prøve på min redaktion
Line P. har på sin blog et ganske sjovt spil, som jeg snarest vil indføre på redaktionen.
Prøv selv - og meld gerne tilbage her på bloggen, hvor mange point du fik.
Prøv selv - og meld gerne tilbage her på bloggen, hvor mange point du fik.
Sådan spiller man spillet: Man får point for præstationer som beskrevet nedenunder. Den, der scorer flest points i løbet af en dag, er vinderen
1 point for dette her:
1. At løbe rundt omkring alle skriveborde med fuld fart på
2. At stønne og sukke på toilettet, når der sidder mindst én ved siden af, som ikke er med i spillet
3. At ignorere de første fem kollegaer, som ønsker dig "Godmorgen"
4. At ringe til én i firmaet, som man ikke kender, og sige: "Jeg ringer bare, for at sige, at jeg ikke har tid til at snakke nu."
5. At signalere afslutningen af en diskussion ved at holde hænderne for ørene
6. At gå rundt med åben gylp i mindst en time
7. At overfuse alle, der henviser dig på dette, med kommentaren:"Jeg vil hellere have det på den måde"
8. At gå sidelæns hen til kopimaskinen og tilbage igen3 points for dette her:
1. At sige til chefen "Du er cool!" og vise en affyret pistol med fingrene
2. At forklare praktikanten uforståelige ting og sige til sidst: "Fik du det ? Jeg hader, når jeg skal sige tingene to gange!"
3. At kalde sig selv på højtaleranlægget uden at ændre sin stemme
4. At råbe tilfældige tal, når der er én på kontoret, der tæller5 points for dette her:
1. At foreslå ved afslutningen af et møde, at alle skal holde i hånd og sige "Fadervor". Der fås et ekstrapoint, når man selv begynder.
2. At gå til en workaholic's kontor om aften og tænde og slukke lyset ti gange, mens han stadig sidder der
3. At kalde enhver, man taler med, "Brian" i mindst en time
4. At anmelde højt i løbet af det næste møde, at man lige skal ud og "lave stort"
5. At afslutte enhver sætning med "gutter" i en hård dialekt. Holdes ud i mindst en time.
6. At køre en kollegas kontorstol ind i elevatoren, mens han ikke er til stede
7. At slå sig i panden igen og igen til et møde og mumle: "Ti dog stille! Jeg vil være så glad, hvis I alle sammen vil holde kæft."
8. At skrive i en kollegas kalender: "Hvad synes du om mig i strømpebukser?"
9. At tage sit eget tastatur hen til en kollega og spørge: "Vil du bytte?"
10. At føre den følgende samtale mindst ti gange med en kollega: "Har du hørt det?" - "Hvad?" - "Lige meget, det var ikke så vigtigt."
11. At komme i fuld krigsbemaling til arbejdet. Hvis nogen spørger hvorfor, siger du: "Jeg må ikke tale om det."
12. At tale konsekvent med dialekt i en vigtig telefonkonference (grønlandsk, nordjysk, bornholmsk...)
13. At have toiletpapir hængende ud af bukserne og være meget overrasket, når man bliver gjort opmærksom på det
14. At tilbyde deltagerne af et møde kaffe og kiks og derefter knuse alle kiksene i hånden
15. At rykke med stolen, man sidder på under et møde, tættere og tættere til døren
16. At stille Playmobilfigurer op passende til folk omkring mødebordet og bevæge den tilsvarende figur, når der er én, der siger noget.
Handywoman strikes back
En af de store grunde til, at man som kvinde skal have en mand er, at han skal sørge for, at hendes cykel er velkørende!
Han skal føre kontrol over, at hjulene er pumpede, gearkablet strammet og ellers holde jernhesten velsmurt og strammet de rigtige steder.
Derfor er jo faktisk lidt af en gåde, at manden i mit liv, ham jeg har været kæreste med i snart fem år, ikke giver min cykel nogen som helst opmærksomhed - det selvom han driver rovdrift på den, når han da ellers er hjemme fra Geneve.
"Nåh ja, jeg lagde da godt mærke til, at der var en mærkelig lyd, da jeg cyklede på den tidligere i dag", sagde han, da jeg for en times tid siden påpegede, at noget altså skrabede på hjulet.
Gæt, hvem der måtte rette på diodeforlygten, som havde forvildet sig lidt for tæt på magneten, der styrer lysforsyningen?
Rigtig gættet - ikke ham, men mig!
Måske er det derfor, at jeg med tiden har udviklet mig til at være en handywoman, som sætter lamper op, maler og banker søm i, mens han laver regnestykker med x'er og y'er, fisker og spiller fodbold.
Heldigvis, så kan han jo så mange andre ting - og så må man jo lade cykelsmeden om jernhestens ve og vel.
Han skal føre kontrol over, at hjulene er pumpede, gearkablet strammet og ellers holde jernhesten velsmurt og strammet de rigtige steder.
Derfor er jo faktisk lidt af en gåde, at manden i mit liv, ham jeg har været kæreste med i snart fem år, ikke giver min cykel nogen som helst opmærksomhed - det selvom han driver rovdrift på den, når han da ellers er hjemme fra Geneve.
"Nåh ja, jeg lagde da godt mærke til, at der var en mærkelig lyd, da jeg cyklede på den tidligere i dag", sagde han, da jeg for en times tid siden påpegede, at noget altså skrabede på hjulet.
Gæt, hvem der måtte rette på diodeforlygten, som havde forvildet sig lidt for tæt på magneten, der styrer lysforsyningen?
Rigtig gættet - ikke ham, men mig!
Måske er det derfor, at jeg med tiden har udviklet mig til at være en handywoman, som sætter lamper op, maler og banker søm i, mens han laver regnestykker med x'er og y'er, fisker og spiller fodbold.
Heldigvis, så kan han jo så mange andre ting - og så må man jo lade cykelsmeden om jernhestens ve og vel.
søndag, maj 25, 2008
Besat af rå fisk
Jeg har et problem. Jeg er simpelthen blevet afhængig af sushi.
Jeg er så vild med de der små stykker nigiri eller maki med tun, rejer, laks, avokado, ris, agurk - toppet med wasabi og syltet ingefær...mmm... Jeg kunne spise det hver aften!
Men, nu er sushi jo ikke ligefrem den billigste fornøjelse (til gengæld er det temmelig sundt og kaloriefattigt), så enten må jeg rationere portionerne, begynde at lave det selv eller blive træt af det.
I første omgang forsøger jeg at æde så meget sushi, at jeg får kvalme og ikke gider spise det mere - det er bare ikke lykkedes endnu... Så, indtil da må jeg vist hellere bare spise løs...
P.s. Mine yndlingssushisteder er Go-Sushi i nordvest og Gourmet Sushi i Hillerød (det sidste sted er mit totalt yndlings!!).
Jeg er så vild med de der små stykker nigiri eller maki med tun, rejer, laks, avokado, ris, agurk - toppet med wasabi og syltet ingefær...mmm... Jeg kunne spise det hver aften!
Men, nu er sushi jo ikke ligefrem den billigste fornøjelse (til gengæld er det temmelig sundt og kaloriefattigt), så enten må jeg rationere portionerne, begynde at lave det selv eller blive træt af det.
I første omgang forsøger jeg at æde så meget sushi, at jeg får kvalme og ikke gider spise det mere - det er bare ikke lykkedes endnu... Så, indtil da må jeg vist hellere bare spise løs...
P.s. Mine yndlingssushisteder er Go-Sushi i nordvest og Gourmet Sushi i Hillerød (det sidste sted er mit totalt yndlings!!).
lørdag, maj 24, 2008
Der skal trænes på vuggeviserne
I aften er jeg babysitter for Dag - syv måneder.
Hans mor har forklaret, hvordan man skal gøre (først vælling, så bøvs, så vuggevise og endelig putning), så nu er han lullet til søvn under tonerne af "Elefantens Vuggevise", hvor første vers blev gentaget en 18-19 gange.
Det er jo ikke optimalt.
Derfor må jeg vist lige træne vuggeviser, før jeg skal passe vidunderet igen.
Jeg starter med "Elefantens Vuggevise", der er min egen personlige favorit.
Den kommer her (og det er den uden negerdukken):
Hans mor har forklaret, hvordan man skal gøre (først vælling, så bøvs, så vuggevise og endelig putning), så nu er han lullet til søvn under tonerne af "Elefantens Vuggevise", hvor første vers blev gentaget en 18-19 gange.
Det er jo ikke optimalt.
Derfor må jeg vist lige træne vuggeviser, før jeg skal passe vidunderet igen.
Jeg starter med "Elefantens Vuggevise", der er min egen personlige favorit.
Den kommer her (og det er den uden negerdukken):
Elefantens Vuggevise
Tekst og Musik: Mogens Jermin Nissen.
Nu tændes der stjerner på himlens blå
halvmånen løfter sin sabel
jeg våger at ikke de slemme mus
skal liste sig op i din snabel.
Sov sødt lille Jumbo og visselul
nu bliver skoven så dunkel
nu sover tante den gamle struds
og næsehornet din onkel.
Nu kalder i søvne den vilde gnu
i krattet af store lianer
og aber synger sig selv i søvn
i vuggen af grønne bananer.
Sov sødt lille Jumbo,
dit lille pus
slet intet, min ven skal du mangle
i morgen får du en kokosnød
og den skal du bruge som rangle.
En zebra tager sin natdragt på
med sorte og hvide striber
et flyveegern med lådne ben
sidder i mørket og piber.
Sov sødt lille Jumbo,
nu er du vel mæt?
du kender ej husmodersorgen
en lille plantage på tusinde rør
dem skal vi ha' syltet i morgen.
Hør tigeren brøler sin aftensang
og spejder mod alle kanter
ved vadestedet, med slebet klo
der lister den sorte panter.
Sov tyst lille Jumbo, dit lille myr
din nuttede lille rødbede
du bad mig fortælle et eventyr
nu sover du sødt allerede.
tirsdag, maj 20, 2008
En opsang fra Mungo Park
Så gjorde de det endnu en gang, Mungo Park, leverede en knaldgo', medrivende og rammende forestilling. Denne gang musicallecturen "Opsang", som der var premiere på her til aften i Allerød.
Bag forestillingen er Heinrich Christensen, som netop har fået Reumerts Talentpris.
I samarbejde med Baggårdteatret fra Svendborg uddeler Mungo Park syngende moralske lussinger og teatralske bøllebank til den visne blomst af Danmarks ungdom, som i aftenens forestilling blev revsetgennem alle syv dødssynder i en teenagemusical så gennemmoralsk, at den fik Indre Missions landsmøde til at minde om en sexmesse i Herning.
Helt sikkert en forestilling, der er værd at se.
Bag forestillingen er Heinrich Christensen, som netop har fået Reumerts Talentpris.
I samarbejde med Baggårdteatret fra Svendborg uddeler Mungo Park syngende moralske lussinger og teatralske bøllebank til den visne blomst af Danmarks ungdom, som i aftenens forestilling blev revsetgennem alle syv dødssynder i en teenagemusical så gennemmoralsk, at den fik Indre Missions landsmøde til at minde om en sexmesse i Herning.
Helt sikkert en forestilling, der er værd at se.
Tak Lance
"This is Lance Armstrong. Congratulations. You have reached a new record on the mile."
Sådan lød de rosende ord fra min iPod og ind i mine ører for ganske få minutter siden, da jeg havde løbet mine 24 minutter i fem-kilometer-begynder-programmet.
Jo tak, Lance. Det er altid dejligt med ros. Og man er jo nødt til at træne lidt, når man skal løb kvindeløb med en masse dejlige tøser om mindre end en måned.
Sådan lød de rosende ord fra min iPod og ind i mine ører for ganske få minutter siden, da jeg havde løbet mine 24 minutter i fem-kilometer-begynder-programmet.
Jo tak, Lance. Det er altid dejligt med ros. Og man er jo nødt til at træne lidt, når man skal løb kvindeløb med en masse dejlige tøser om mindre end en måned.
søndag, maj 18, 2008
Et dejligt fristed
Offentlig transport
"Jeg hader busser".
Sådan lød det fra en pige i 6A i dag. Det er ikke første gang, jeg hører det.
Rigtig mange mennesker, jeg kender, hader at køre i bus. De synes, det er dyrt, langsommeligt og besværligt. Og de vil sådan set helst undgå at skulle med offentlig transport, hvis de kunne.
Men, det er jo også meget smart med offentlig trafik - det skåner miljøet, og når busser, s-tog og metro ellers kører til tiden, ja, så er det da meget smart!
Så hvordan kan man få flere folk til at bruge busserne? Er det nok at sænke priserne, eller skal der mere til?
Ja, jeg efterlyser gerne gode bud, som jo så kunne sendes videre trafikministeren eller HUR - eller andre, der kunne bruge de gode råd.
Sådan lød det fra en pige i 6A i dag. Det er ikke første gang, jeg hører det.
Rigtig mange mennesker, jeg kender, hader at køre i bus. De synes, det er dyrt, langsommeligt og besværligt. Og de vil sådan set helst undgå at skulle med offentlig transport, hvis de kunne.
Men, det er jo også meget smart med offentlig trafik - det skåner miljøet, og når busser, s-tog og metro ellers kører til tiden, ja, så er det da meget smart!
Så hvordan kan man få flere folk til at bruge busserne? Er det nok at sænke priserne, eller skal der mere til?
Ja, jeg efterlyser gerne gode bud, som jo så kunne sendes videre trafikministeren eller HUR - eller andre, der kunne bruge de gode råd.
onsdag, maj 14, 2008
Ugens undren II
Er mine naboer retarderede, på stoffer, uvenner eller klovner i et cirkus?
Det kunne jeg simpelthen godt tænke mig at vide.
Kan virkelig ikke greje de lyde, der kommer derindefra.
I skrivende stund er der jævnlige, meget høje udbrud, der lyder som en blanding af gråd, diskussion og hånlig latter.
Måske jeg skulle investeret i sådan en af de der Anders And-kikkerter, der kan se om hjørner. Så kan jeg liste den rundt om væggen ude ved vinduet, og se hvad der foregår.
Det kunne jeg simpelthen godt tænke mig at vide.
Kan virkelig ikke greje de lyde, der kommer derindefra.
I skrivende stund er der jævnlige, meget høje udbrud, der lyder som en blanding af gråd, diskussion og hånlig latter.
Måske jeg skulle investeret i sådan en af de der Anders And-kikkerter, der kan se om hjørner. Så kan jeg liste den rundt om væggen ude ved vinduet, og se hvad der foregår.
mandag, maj 12, 2008
En fantastisk dag
28 år!!
Jøsses - synes altså lige, at tidens tand begynder at gnave lige lovlig hurtigt. Kan altså ikke følge med..!!
Fortalte min mor forleden, at jeg var 26 - det var hun ikke helt enig i, og eftersom det var hende, der pressede mig ud på mors dag i 1980 - ja, så bør hun vel være eksperten.
Det gode ved fødselsdage er så, at man kan tvangsindlægge folk til at være i ens selskab.
Det gjorde jeg i går, hvor hele 18 mennesker gik i fælden til brunch, solbadning og krocket i gårdhaven, frø- og gallopspil i Tivoli, sushi på Frederiksberg og øl på Nørrebro.
Det var en helt igennem fantastisk dag, og jeg tænker på i dag, hvor skønt det var, at så mange mennesker gad at tilbringe hele dagen i mit selskab. Det skal de have tusind tak for. De var med til at gøre min fødselsdag helt perfekt!!
Jeg glæder mig til at se jer igen næste år.
NB! Jeg er åbenbart ikke den eneste, der havde samme tanker efter i går - også Maria har tænkt det samme på sin blog.
Jøsses - synes altså lige, at tidens tand begynder at gnave lige lovlig hurtigt. Kan altså ikke følge med..!!
Fortalte min mor forleden, at jeg var 26 - det var hun ikke helt enig i, og eftersom det var hende, der pressede mig ud på mors dag i 1980 - ja, så bør hun vel være eksperten.
Det gode ved fødselsdage er så, at man kan tvangsindlægge folk til at være i ens selskab.
Det gjorde jeg i går, hvor hele 18 mennesker gik i fælden til brunch, solbadning og krocket i gårdhaven, frø- og gallopspil i Tivoli, sushi på Frederiksberg og øl på Nørrebro.
Det var en helt igennem fantastisk dag, og jeg tænker på i dag, hvor skønt det var, at så mange mennesker gad at tilbringe hele dagen i mit selskab. Det skal de have tusind tak for. De var med til at gøre min fødselsdag helt perfekt!!
Jeg glæder mig til at se jer igen næste år.
NB! Jeg er åbenbart ikke den eneste, der havde samme tanker efter i går - også Maria har tænkt det samme på sin blog.
mandag, maj 05, 2008
Så kom hjelmen i brug
I godt et år har jeg nu haft min smarte cykelhjelm.
Indtil for to dage siden har jeg ikke haft brug for hjelmens beskyttelse. Det lige indtil i lørdags, hvor jeg var på cykeltur med min mor.
Nu priser jeg mig lykkelig over, at jeg tog min hjelm på - ellers havde mit hoved nok set rimelig meget anderledes ud nu...
Her er vi før afgang. Planen var en cirka 50 kilometer lang tur rundt om den sydsvenske sø Rottnen.
Her er vi nået cirka 15 kilometer fra ødegården ti Hovmandstorp. Stadig med gode (og hele) ben.
Smuk svensk skovsø.
Så går turen fra asfalt til grusvej. Vi skulle måske have stoppet her...
DONT GO THERE!!
Hu-hej, hvor det gik - og så styrtede jeg. Her er den farlige farlige vej!
Vupti - så fik hjulet lige fat i den bløde midterrabat, Mai mistede kontrollen og tog et flot styrt hen ad vejen. Det foregik på bryst, arm, hage og øje.
Lækker hudafskrabning på armen.
Og en flot skramme på hagen.
Og knæet (ikke set så flot siden børnehaveklassen).
Mine splinternye solbriller var ridset, ligesom min cykelkurv var blevet slået ud af form. Der var fart på! Og hvis ikke jeg havde haft min hjelm på, så var jeg ikke sluppet så let!
Indtil for to dage siden har jeg ikke haft brug for hjelmens beskyttelse. Det lige indtil i lørdags, hvor jeg var på cykeltur med min mor.
Nu priser jeg mig lykkelig over, at jeg tog min hjelm på - ellers havde mit hoved nok set rimelig meget anderledes ud nu...
Her er vi før afgang. Planen var en cirka 50 kilometer lang tur rundt om den sydsvenske sø Rottnen.
Her er vi nået cirka 15 kilometer fra ødegården ti Hovmandstorp. Stadig med gode (og hele) ben.
Smuk svensk skovsø.
Så går turen fra asfalt til grusvej. Vi skulle måske have stoppet her...
DONT GO THERE!!
Hu-hej, hvor det gik - og så styrtede jeg. Her er den farlige farlige vej!
Vupti - så fik hjulet lige fat i den bløde midterrabat, Mai mistede kontrollen og tog et flot styrt hen ad vejen. Det foregik på bryst, arm, hage og øje.
Lækker hudafskrabning på armen.
Og en flot skramme på hagen.
Og knæet (ikke set så flot siden børnehaveklassen).
Mine splinternye solbriller var ridset, ligesom min cykelkurv var blevet slået ud af form. Der var fart på! Og hvis ikke jeg havde haft min hjelm på, så var jeg ikke sluppet så let!
Ugens undren
På Journalisthøjskolen var noget af det første, vi lærte på Den Gode Historie, at undre os.
Vi fik en lille kina-bog, hvor vi skulle skrive ned, hvis vi undrede os over noget.
Jeg undrede mig kun over, hvorfor togene aldrig kørte til tiden – og hvis de gjorde, hvorfor var de så altid forsinkede alligevel?
Andre fra min redaktion var bedre til at undre sig – og få gode historier ud af processen.
Med tiden er jeg blevet bedre til at undre mig. Det er bare ikke altid, jeg kan lave historier om mine undren.
Så må man jo offentliggøre dem på anden vis, og det gør jeg nu ved at indføre Ugens Undren.
Denne uges undren kom efter et besøg på et handicaptoilet på en svensk benzintank:
Hvorfor er det, at toiletrulleholderen altid er længere væk på et handicaptoilet end på et almindeligt toilet? Man får jo ikke længere arme, bare fordi man er handicappet!
Det vil jeg gå og fundere over i den kommende uge. Har du et svar på min undren, så skriv gerne i kommentarfeltet – og hvis du undrer dig over noget, ja så tøv heller ikke med at skrive et par linjer til mig.
God undreuge – det skader aldrig at undre sig!
Vi fik en lille kina-bog, hvor vi skulle skrive ned, hvis vi undrede os over noget.
Jeg undrede mig kun over, hvorfor togene aldrig kørte til tiden – og hvis de gjorde, hvorfor var de så altid forsinkede alligevel?
Andre fra min redaktion var bedre til at undre sig – og få gode historier ud af processen.
Med tiden er jeg blevet bedre til at undre mig. Det er bare ikke altid, jeg kan lave historier om mine undren.
Så må man jo offentliggøre dem på anden vis, og det gør jeg nu ved at indføre Ugens Undren.
Denne uges undren kom efter et besøg på et handicaptoilet på en svensk benzintank:
Hvorfor er det, at toiletrulleholderen altid er længere væk på et handicaptoilet end på et almindeligt toilet? Man får jo ikke længere arme, bare fordi man er handicappet!
Det vil jeg gå og fundere over i den kommende uge. Har du et svar på min undren, så skriv gerne i kommentarfeltet – og hvis du undrer dig over noget, ja så tøv heller ikke med at skrive et par linjer til mig.
God undreuge – det skader aldrig at undre sig!
Drømme
Jeg er et af de mennesker, der næsten altid kan huske mine drømme. Jeg drømmer flere gange om ugen, og for det meste følger drømmen mig et par timer op af dagen. Nogle gange kan jeg genfortælle dem, mens tingene andre gange bare slet ikke er til at forklare.
Det er fascinerende, at ting der kan være fuldstændig logisk i en drøm, pludselig er helt umuligt at forklare til andre bagefter. Man springer fra drøm til drøm og gennem tid og sted – og når man er i det, er det bare fuldstændig logisk.
Mine drømme er meget forskellige, og nogle gange mærkelige. For eksempel drømte jeg for en uges tid siden, at jeg var på en golfbane og pludselig stak af over et hegn, eller i går nat, hvor jeg drømte, at mine forældre og jeg kæmpede heroisk for et eller andet, måske var vi en slags sørøvere – nu kan jeg desværre ikke huske, hvad vi kæmpede for.
Da jeg var lille, havde jeg et tilbagevendende mareridt, og en stor del af mareridtet står faktisk stadig ret stærkt printet i mine erindringer.
Jeg kan huske, at det handlede om en slags kæmpe med kæmpestore fødder, som satte fodaftryk i cementen på vores havetrappe. Kæmpen gungrede af sted og hærgede i hele byen, så huset rystede. Vi samlede os alle sammen ovenpå, hos vores overboere Jonas og Marianne, og herfra kunne vi så høre kæmpen trampe rundt.
Det er især de store skoaftryk i cementen, som har plantet sig i min hukommelse, og det er da egentlig lidt fascinerende, at jeg stadig kan huske det her 20-25 år efter.
Nogle drømme, eller steder i drømme, følger mig også.
For eksempel er jeg tit tilbage i Prag i mine drømme – stedet ser bare totalt anderledes ud end i virkeligheden. Vores gamle lejlighed på Generala Piky ligner nu slet ikke vores gamle hjem overfor kasernen, og selve byen og adgangen til byen er også helt anderledes. Til gengæld, så er byen Prag mine drømme altid den samme. Og det er da faktisk lidt mærkeligt.
Jeg har aldrig gået op i selve drømmetydningen. Nogle gange, kan man jo godt regne ud, hvor det peger henad… men engang imellem kunne det da være spændende, at finde ud af, hvad det egentlig betyder...
Det er fascinerende, at ting der kan være fuldstændig logisk i en drøm, pludselig er helt umuligt at forklare til andre bagefter. Man springer fra drøm til drøm og gennem tid og sted – og når man er i det, er det bare fuldstændig logisk.
Mine drømme er meget forskellige, og nogle gange mærkelige. For eksempel drømte jeg for en uges tid siden, at jeg var på en golfbane og pludselig stak af over et hegn, eller i går nat, hvor jeg drømte, at mine forældre og jeg kæmpede heroisk for et eller andet, måske var vi en slags sørøvere – nu kan jeg desværre ikke huske, hvad vi kæmpede for.
Da jeg var lille, havde jeg et tilbagevendende mareridt, og en stor del af mareridtet står faktisk stadig ret stærkt printet i mine erindringer.
Jeg kan huske, at det handlede om en slags kæmpe med kæmpestore fødder, som satte fodaftryk i cementen på vores havetrappe. Kæmpen gungrede af sted og hærgede i hele byen, så huset rystede. Vi samlede os alle sammen ovenpå, hos vores overboere Jonas og Marianne, og herfra kunne vi så høre kæmpen trampe rundt.
Det er især de store skoaftryk i cementen, som har plantet sig i min hukommelse, og det er da egentlig lidt fascinerende, at jeg stadig kan huske det her 20-25 år efter.
Nogle drømme, eller steder i drømme, følger mig også.
For eksempel er jeg tit tilbage i Prag i mine drømme – stedet ser bare totalt anderledes ud end i virkeligheden. Vores gamle lejlighed på Generala Piky ligner nu slet ikke vores gamle hjem overfor kasernen, og selve byen og adgangen til byen er også helt anderledes. Til gengæld, så er byen Prag mine drømme altid den samme. Og det er da faktisk lidt mærkeligt.
Jeg har aldrig gået op i selve drømmetydningen. Nogle gange, kan man jo godt regne ud, hvor det peger henad… men engang imellem kunne det da være spændende, at finde ud af, hvad det egentlig betyder...
Her har I mig tilbage!
Her har I mig tilbage!
Det sker efter fire skønne dage på en ødegård langt ude midt i en skov i Skåne omkring Vaxjö. Dejligt! Eneste minus var manglende internet (og et gevaldigt cykelstyrt - mere om det senere).
Dagene i Sverige har dog ikke afholdt mig fra at skrive blogindlæg - de er gjort klar på computeren og offentliggøres NU!
Det sker efter fire skønne dage på en ødegård langt ude midt i en skov i Skåne omkring Vaxjö. Dejligt! Eneste minus var manglende internet (og et gevaldigt cykelstyrt - mere om det senere).
Dagene i Sverige har dog ikke afholdt mig fra at skrive blogindlæg - de er gjort klar på computeren og offentliggøres NU!
Abonner på:
Opslag (Atom)