Maiskis Verden

Forskellen mellem mænd og kvinder

2010-12-09T10:10:00.000+01:00

Hvorfor er der egentlig sådan nogle skilte?

Spørgsmålet kom i morges fra min fireårige bonusdatter, mens vi var ved at tage tøj på - anledningen var, at vi forinden havde snakket om, hvorvidt mænd tørrer sig med toiletpapir eller ej, når de havde tisset..

Og nu nåede vi så til forskellen mellem mænd og kvinder. Altså ikke den der med tissemænd og tissekoner - det har vi snakket om. Men hvorfor mænd skal gå ind på et toilet (eller omklædningsrum) - og kvinder et andet.

Og hvorfor er det så?

Det er fordi, voksne er lidt generte, når de skal klæde om eller på toilettet, fik jeg forklaret. Og fordi, voksne ikke er så vilde med at se fremmede mennesker nøgne. Men, børn de kan sagtens gå i bad sammen - også, når man skal have idræt i skolen.

Jowjow - der er altså mange gyldne øjeblikke, når skønne tænksomme unger stiller spørgsmål.

Dømt af offentligheden

2010-11-15T20:34:00.000+01:00

Københavns Politi har fanget den mand, der mistænkes for at have voldtaget og myrdet en kvinde på Amager Fælled i 1990 og begået to voldtægter. Politiet har et 1:1.000.000 match på mandens dna, og siger selv, at de er 100 procent sikre på, at han er den rigtige.

Af efterforskningsmæssige årsager foregik grundlovsforhøret bag lukkede døre - og der er nedlagt navneforbud i sagen. Alligevel florerer mandens navn (og adresse) flere steder på Facebook, i chatforums og kommentarfelter under avisartikler. Og det synes jeg sgu er tarveligt.

Jeg synes, det er absolut forfærdeligt, hvad de her kvinder har været igennem. Og jeg mener bestemt, at den skyldige skal have sin straf. Men man må bare huske, at folk - ligemeget hvor afskyelig den forbrydelse, de er mistænkt for at have begået, er uskyldige indtil de er dømt. Og ifølge dansk lovgivning, så betyder det altså blandt andet, at man ikke hænger nogen ud (eller dømmer nogen offentligt), før de er dømt i en retssal. Derfor burde nogen måske tænke sig om en ekstra gang, før de smider den sigtedes navn ud i cyperspace..

Julespørgsmål

2010-11-09T12:19:00.000+01:00

Når man sådan skal holde jul i sit eget hjem for første gang, så melder der sig nogle fuldstændig lavpraktiske spørgsmål, som man de sidste 30 år ikke har været nødt til at forholde sig til.

For eksempel - hvor køber man et pænt juletræ i Århus (og her taler vi ude på landet - jeg køber af princip ikke mit juletræ nede ved Brugsen)?

Og hvad med julepynten? Pludselig skal man jo til at erhverve sig sin egen pynt (og ikke det hjemme fra mor og far, hvor nogle af de fine ting stammer fra min farfars barndomshjem og er mere end 100 år gamle). Julepynten skal jo danne grundlag for ens egne traditioner - og skabe den der glade genkendelse, når julepynten bliver hentet frem fra kælderen. Så er det endelig rigtig jul!

Der er også andre nyanskaffelser, man pludselig skal til at tænke på - for eksempel et juletræstæppe (det ville være fantastisk med det her fra Hay - men mindre kan nok også liiiige gøre det), en fod til juletræet (med mindre man vil snedkerere selv), lyseholdere til juletræet - og juledugen i 1,60x3,50, som koster 2400,- i Illums Bolighus (jeg må vist lige få sat min far i gang med at kigge i genbrugsbutikkerne..

Godt, der stadig er mere end halvanden måned til jul - jeg er sikker på, vi nok skal nå at få styr på det hele!

Schnitzel-eksperimentet

2010-11-09T11:25:00.000+01:00

I weekenden var jeg på surprise-weekend for min højgravide veninde og vores respektive kærester på et strandhotel ved Vesterhavet. Vi havde bestilt en miniferie med to overnatninger og alt inkluderet - også de forudbestemte to-retters aftenmenuer.

Første aften var okay. Vi fik en (is)kold fisketallerken efterfulgt af en bøf med kartofler og masser af sovs. Anden aften derimod gik det galt for den stakkels kok, som formåede at kreere fire fuldstændig uspiselige schnitzler.

Og her er det så, det interessante menneskelige eksperiment går i gang.

For vi sidder fire voksne mennesker og tygger, tygger og tygger. En af os spytter diskret de uspiselige bidder ud i servietten, mens jeg sidder og tæller, hvor mange gange, jeg måtte tygge, før jeg kunne synke - og vi taler over 30 gange pr. bid.

Så sidder man der og er høflig og roser sovsen - lige indtil én indrømmer: Okay, jeg kan faktisk slet ikke tygge maden. Og bagefter starter så diskussionen om, hvorvidt vi kan tillade os at sige noget til tjeneren..

Egentlig er sagen jo klar: Vi har betalt for noget, vi slet ikke kan tygge. Og vi er endda på en restaurant, hvor man må gå ud fra, at maden er i orden - alligevel, så er vi så høflige, at vi overvejer ikke at sige noget. På den anden side må man gå ud fra, at kok (og tjener) trods alt vil undre sig lidt, når fire næsten-ikke-spiste schnitzler bliver taget af bordet og ud igen - særligt når to af personerne i selskabet var mænd.

Derfor endte det jo også med, at vi hentede tjeneren, som lovede, at kødet ville blive trukket fra vores endelige regning (vi havde jo spist os mætte i sovs og kartofler). Hvilket den så alligevel ikke var, da vi skulle betale næste morgen..

På vejen hjem fra Vesterhavet blev sulten efter en rigtig skinkeschnitzel så stor, at vi måtte en tur over Ry, som kan diske op med en ægte, og et virkelig lækkert stykke kød (billedet). Kan bestemt anbefales!

Svensk vejhjælp

2010-10-20T10:15:00.001+02:00

Efterårsferiens udflugt til Sverige har gjort det klart for mig, at egoisterne ikke kun findes i Danmark. De bor skam også i Sverige. Således fik min yndlingshandywoman og jeg lov til at stå i vejkanten i en rum tid, da Passaten pludselig fik problemer på den svenske landevej.

Men så blev alle vores fordomme pludselige gjort til skamme, da en bil endelig stoppede, og en ung mand med roma-baggrund steg ud og tilbød sin hjælp. Han havde bagagerummet fyldt op med værktøj til sin (gamle) bil (nej, det var ikke indbrudsværktøj) - og kunne da sagtens lige hjælpe sådan to damer i nød. Fantastisk!

Da vi fortalte vores nye ven, at vi havde stået længe og ventet på en frelsende sjæl, rystede han på hovedet og sagde: "Ja, det er Sverige" (ja, og Danmark).

Så læren af en tur til Sverige er altså, at de fleste er ligeså lidt hjælpsomme, som de er i Danmark - og at man så (endnu) en gang bliver overrasket over, hvem det så virkelig er der hjælper, når det brænder på.

En verden af små egoister

2010-10-14T19:28:00.000+02:00

Samfundet er i højere og højere grad i dag befolket af egoister, der kun tænker på sig selv og ikke ønsker at hjælpe andre og bakke op om fællesskabet - tja, eller egentlig bare hjælpe et medmenneske i nød.

Jeg ved ikke, om det er den siddende regerings tankegang, der på ni år har smittet så meget af på samfundet, at andre mennesker for dem er blevet totalt uinteressante (bortset fra, når de er med i et realityshow), eller om det er noget mere globalt, der suger al solidaritet og medmenneskelighed ud af befolkningen.

Det handler både om den måde samfundsøkonomien og skattekronerne bliver behandlet (og ikke mindst fordelt) på, men også om, hvordan vi opfatter hinanden, og om vi kan samle os sammen til at give andre en lille hjælpende hånd.

Som i dag, hvor jeg var ved at læsse cyklen med bæreposer udenfor Netto. Cykelkurven var pakket, og da jeg sætter pakken med toiletpapir fast på baggagebæret, mister cyklen balancen - forhjulet smutter til siden og rammer selvfølgelig cyklen ved siden af - og så starter en dominoeffekt, hvor indtil flere cykler lægger sig på siden.

Mens jeg med den ene hånd forsøgte at filtre de væltede cykler fra hinanden for derefter at (forsøge at) rejse dem op, og med den anden prøvede at holde min egen cykel med læs oprejst, så spadserede folk forbi, mens de gloede på hende den klodsede, der udkæmpede en umulig kamp med indtil flere stendøde jernheste.

Endelig kom en flink mand mig til undsætning. Problemet var bare, at han lige havde sat sin datter fast i barnestolen bagpå sin egen cykel, og selvom jeg lige nåede at sige: "Stop, det går gaaaaaaalt..", så væltede cyklen med den lille pige bagpå - hun slog sig på nabocyklen og begyndte selvfølgelig at græde.

Igen absolut ingen hjælp. Folk smuttede bare forbi cykelscenen - nu havde de endnu mere at kigge på på vejen: en far med et grædende barn, en klodset dame og en god håndfuld væltede cykler.

Hvorfor er der ikke nogen, der lige stopper og op hjælper? Der var masser af folk på fortovet, på vej ind og ud af Netto - og udenfor på RarBar og Bistroen, hvor de nok lige havde tid til at slippe deres café latte et sekund for at give en hjælpende hånd. Nogen kunne da godt lige have stoppet op og hjulpet til.

Er vi virkelig blevet så bange for social kontakt udenfor internettets trygge rammer, at vi ikke engang kan give en hjælpende hånd, når nogen har brug for hjælp på gaden? Eller er vi bare blevet for egoistiske til at hjælpe andre? Jeg synes, det er trist.. Meget trist!

Har du hilst på dit postbud i dag?

2010-10-13T15:11:00.000+02:00

Den gamle reklame "Har du talt med dit barn i dag" kan, som jeg også tidligere har nævnt, hjemme hos mig godt byttes ud med ordene "har du talt med dit postbud i dag".

Og ja, det har jeg - også i dag!

Pakkeposten Henrik kommer rigtig tit forbi hos os - både med tøj og bøger, men også for eksempel med ting som printerpatroner.

I dag var Henrik så på besøg igen (jeg tror, han hedder Henrik, for det står på hans kuglepen..), og jeg skulle signere for de bestilte printerpatroner på den smarte maskine, posten er udstyret med.

Han stak mig sin klassiske blå kuglepen, og jeg kom til at klikke blækket ud. Og så blev jeg irettesat: "Du skal ikke bruge blæk. Det burde du da vide med din erfaring", sagde han med et smil - mens jeg befippet prøvede at forklare ham, at når man har brug for printerpatroner, så har man jo brug for printerpatroner..

Ristede Løg afsnit 2

2010-10-07T09:27:00.001+02:00

Her er så nogen, der godt kan lide ristede løg..

Ægte kærlighed og ristede løg

2010-09-27T11:50:00.001+02:00

Jeg er nærmest altædende. Elsker al mad. Men én ting kan jeg virkelig ikke fordrage: ristede løg!

Jeg kan simpelthen ikke holde lugten ud!

Derfor mener jeg virkelig også, at jeg gav en stor bid af mig selv, da jeg i går lod min fireethalvtårige papdatter sidde på skødet, mens hun spiste rundstykke (?!) med ristede løg (økologiske, naturligvis).

Jeg holdt vejret (og håbede på, at hun ikke ville puste mig alt for meget i hovedet), mens hun guffede løs på sin yderst sunde mad. Og jeg tænkte, at det da måtte være meget tæt på, hvad man ofrer for ægte kærlighed..

Den svære samtale

2010-09-21T08:50:00.002+02:00

Indenfor det sidste halve år har jeg været til en række samtaler på forskellige jobs. Spændende jobs, hvor det var lige ved og næsten - men hvor de andre kandidater var bedre end mig, passede bedre ind i jobbet, eller måske havde en bedre kemi til ansættelsespanelet. Man ved det jo faktisk ikke..

Og det er jo fair nok.

Men hvor kunne chefer/redaktører dog godt arbejde på den måde, de giver et afslag på.

Lad os starte med det gode eksempel: Jeg havde været til samtale samme eftermiddag. Telefonen ringer, redaktøren præsenterer sig, siger tak for sidst - og går hurtigt til sagen: "Det blev desværre ikke dig".

Fantastisk! Så er der noget at forholde sig til.

For der er nogen, som væver afsted og ikke kan få det sagt. Og i stedet får de sagt en masse vrøvl, før de endelig kommer til sagen. Ja, jeg har sågar været ude for, at jeg blev spurgt, om jeg var interesseret i jobbet, HVIS nu hende de havde valgt ikke ville have det alligevel..øøøøhhh!

Og så var der dengang, jeg var til samtale på et dansk modemagasin, hvor jeg under samtalen desværre ikke lige kunne huske navnet på kronprinsesse Marys stylist.. Det blev fatalt, for da redaktøren ringede for at fortælle mig, at jeg ikke gik videre til anden samtale, sagde hun: "...men det regnede du vel heller ikke med". Øh, tak!

Det er pissehårdt som ansøger at sidde i den anden ende af røret. For man vil jo virkelig gerne have det job - selvom man godt kan høre på tonelejet, at der kommer et afslag. Derfor, kære ansættere, arbejd nu lidt med måden, det bliver sagt på. Det betyder så meget for kandidaternes videre forløb - og de har trods alt lagt rigtig mange tanker, følelser og timer i processen - set sig selv i jobbet, drømt om at arbejde lige netop der. Derfor skal de ikke skoddes, fordi det ikke lige netop var dem der blev valgt. De fortjener en pæn og ordentlig behandling.

Så derfor: Gå hurtigt til sagen. Vær ærlig, kom med lidt ros, men også gerne lidt ris. Vær forberedt på at sige et par ting, som ansøgeren kan gøre bedre næste gang. Så går alle fra afslaget med en meget bedre oplevelse.

Jimmy og hans venner vil ud!

2010-07-22T09:00:00.008+02:00

Jeg har et særdeles elegant trekløver stående i entréen. Det er Jimmy, Manolo og Christian. De står og venter på at blive luftet. Men de kommer ikke så meget ud.

For desværre, så kan man jo kun lufte én af dem ad gangen, og det er desværre ikke så tit i disse tider, at man bliver inviteret ud. Eller jo - det er det. Jeg stavrer da jævnligt henad brostenene til Bistroen og tilbage igen. Men ellers er det ikke så tit, jeg bliver inviteret ud på steder, hvor man kan have stiletter på.

På Grøn Koncert for eksempel - skal man jo tænke praktisk og have gummistøvler eller kondisko på, til almindelige koncerter når man at blive træt i fødderne, inden musikken er slut - og på ferien er det så varmt, at fødderne hæver til det dobbelte. Så gider man ikke lige vride fødderne i et par spidse sko med otte centimeter hæl.

Så det jeg efterlyser er nogle flere festinvitationer. Der må da være nogen derude, der har lyst til at byde på en cocktail eller to her i sommervarmen - så kvitterer jeg til gengæld med aftenens flotteste sko!

Jeg keeeeeeder mig

2010-07-14T11:02:00.005+02:00

"Jeg keeeeder mig".

Sådan har jeg vist sagt engang eller 4000 til mine forældre, da jeg var lille. Og svaret var altid "intelligente mennesker keder sig aldrig" - og, at det var sundt at kede sig. Og så fandt jeg vel på et eller andet tidspunkt på noget at lave.

I dag får man ikke lov at kede sig særlig længe. Der underholdning overalt.

Som i går, hvor kæresten og jeg sad i stegende hede og spiste frokost på den skønneste restaurant ved den dejligste lille bugt på Mallorcas vestkyst.

Ved bordet bagved kom en svensk familie og satte sig - og efter børnene var blevet udstyret med is og brownies (til frokost) blev den bærbare computer hevet frem, og der blev sat en dvd på.

Jeg må indrømme, at jeg blev en smule forarget. Her sidder vi i noget, der er meget nær paradis og spiser. Restauranten ligger bogstavelig talt PÅ klippen. Der er lækker lækker mad med masser af friskfanget fisk på kortet. Og, ikke mindst, det lækreste, fuldstændig klare blå vand fem meter nede under klippen. Altså, nok at se på - naturen, strandgæster i vand og på sand, smukke både, der sejlede forbi eller kastede anker - og børn der kastede sig ud i vilde spring fra klipperne.

Men næh nej, der skulle ses en dvd på computeren. Trist..

Og hvad er det egentlig nogle børn og,, med tiden voksne, der kommer ud af det? Folk, der hele tiden skal underholdes. Som ikke kan rumme to minutters stille eftertænksomhed - eller nyde at sidde og se ud over havet i en stille bugt på Mallorca. Som altid skal have deres vilje (brownies og is til frokost). Det bliver nogle spændende mennesker at få ud på arbejdsmarkedet..

Canal 9 kan da bare passe sig selv

2010-06-25T10:56:00.005+02:00

VM-kigningen har ændret tv-vanerne hjemme hos os - hvor vi jo ikke kan tage Canal 9, og dermed bliver snydt for en række spændende kampe.

Men, det har vist sig at være til det positive. For vi har i stedet bare set kampene på tysk og svensk tv. Og det viser sig faktisk, at særligt tysk tv producerer meget bedre fodbold-tv, end TV2 og DR har gjort det.

Således har ZDF for eksempel live-opdatering af stillingen i grupperne undervejs i kampene, så man kan se, hvem der pt. er videre, ligesom der også er mere relevante indslag efter kampen.

Så for min skyld kan Canal 9 da bare fortsætte med at have deres hemmelige kanal - vi finder bare andre måder at se kampene på.

Så skal vi bare lige finde ud af, hvordan vi skal få set La Liga efter sommerferien..

Tørstig tomat

2010-06-23T10:26:00.003+02:00

Jeg har to tomatplanter i vinduet ud til gårdhaven - den ene er simpelthen så tørstig. Den til venstre drikker sit vand dobbelt så hurtigt som sidemanden. Fatter ikke helt, hvordan der kan være forskel..?

Klar til dansk sejr

2010-06-19T10:14:00.003+02:00

Danmark vinder i aften!

Eller - jeg har i hvert fald gjort mit til, at de gør det.

Har fra morgenstunden bestukket fireårig med pandekager - og herefter indoktrineret hende med "Der er et yndigt land", "Re-Sepp-Ten", "En for alle" - og til sidst lidt Savage Rose.

Herefter blev fodboldtrøje i størrelse 110 præsenteret - sammen med en rød/hvid kasket.

Og sidst, men ikke mindst, blev der spillet fodbold indendørs, mens familiens to voksne, iklædt landsholdstrøjer, skrålede med på de bedste fodboldsange - og dansede lidt sydafrikansk stammedans.

Vi er klar til kamp - og sejr i aften! Er I?

På fornavn med pakkeposten

2010-06-17T10:50:00.001+02:00

Shopper man for meget på nettet, når pakkeposten siger "du er en god kunde", når han afleverer post?

Han har da kun været forbi to gange i denne uge..

Alle tiders største fodboldhit?

2010-06-12T11:36:00.005+02:00

VM er over os - og intet mesterskab med deltagelse af Danmark uden en slagsang.

I år har Nephew lavet den officielle VM-sang - og den er da også meget god, ligesom de forskellige andre mere eller mindre officielle sange, som også er kommet på banen her op til turneringsstart. Der er en halvpornografisk en af slagsen kreeret af 8-Ball, de smukke piger fra Sukkerchok også lavet en sang - og Politiken har sågar en konkurrence med 33 uofficielle sange.

Så der er nok at tage af!

Men, hvis jeg skal vælge, så synes jeg nu nok, at "Re-Sepp-Ten (Vi er røde, vi er hvide)" (1986) og Rocazinos "En for alle" (1988) er de bedste - de gode, gamle sange! Men der er for eksempel også Big Fat Snakes "Big boys in red and white" (1996) og "Vi vil ha' sejren i land" (1998) med Dodo and the Dodos.

Hvilken slagssang synes du er den bedste? Stem her på siden!

Gode løbesange?

2010-06-11T21:36:00.007+02:00

Der er for alvor kommet gang i løbeskoene igen. Det betyder også, at iPod og Nike+ bliver luftet.

Spillelisten "løbesange" rummer pt. følgende numre:

Jeg synes bare, jeg mangler noget med lidt fart i, når jeg spurter afsted ud mod Marselisborg Skoven. Er der nogen, der har nogle tips til gode løbesange?

Det koster åbenbart ekstra at have store bryster

2010-06-09T12:47:00.005+02:00

Man skal tilsyneladende straffes på pengepungen, når man har en barm, der er lidt større end gennemsnittet. I hvert fald, hvis man for eksempel køber en bh fra Femilet.

Efter at have prøvet en god bunke bh'er i Magasin, ville jeg lige give stativerne et ekstra gennemsyn. Og her opdagede jeg, at en af de bh'er jeg allerede havde besluttet mig for at købe, i nogle tilfælde kostede 199 kroner - mod de 299 kroner, der stod på prismærket på den jeg stod med i hånden.

Jeg spurgte en ekspedient, om det nu kunne passe. Og jo, det kunne det. Men ikke for den i min størrelse. For når man op over en D-skål, så stiger prisen med 100 kroner. "Fordi bh'erne bliver syet på en anden måde", forklarede den flinke ekspedient.

Jamen, er det ikke lidt uretfærdigt? Jeg mener, jeg kan jo ikke gøre for, at mine bryster har den størrelse, mine bryster nu har - det er jo bare noget, der ligger til familien..

En bluse koster vel heller ikke mere, hvad enten man køber den i small eller large, og prisen på et par sko er da den samme lige meget om man køber dem i str. 37 eller 41?!

Og jeg er ikke den eneste med bh-problemet - vi er faktisk ret mange kvinder med samme udfordring:

En undersøgelse i 2007 af europæiske kvinder udført af lingerifirmaet Triumph, viste at ud af de undersøgte europæiske lande havde danske kvinder gennemsnitligt de næststørste bryster. Halvdelen (50 %) af de undersøgte kvinder brugte D-skål (19 % brugte C, 24 % B og 7 % A)^[1]^[2] (Kilde: Wikipedia).

Måske skal vi have et EU-direktiv på banen for at løse denne ulighed..?

Bæredygtig shopping

2010-06-08T21:37:00.007+02:00

Materialistisk? Det må jeg vel indrømme, at jeg er. En smule..

Og det har egentlig ikke noget at gøre med, at jeg er et mærkedyr (yndet udtryk i folkeskolen) eller en shopaholic (for det indrømmer jeg gerne - ifølge kæresten er jeg verdens bedste forbruger) - næh, jeg kan egentlig bare godt lide, at tingene holder. Både stil- og kvalitetsmæssigt.

For der er sgu da ikke noget værre end at købe en t-shirt i H&M, bruge den en gang, vaske den og så er den pilskæv. Så vil jeg faktisk hellere give 100 eller 200 kroner mere, og så have den i to sæsoner - uden den bliver skæv

Og hvis man er lidt smart, så kan man jo også sagtens finde de gode tilbud på de rigtige sager - for eksempel fandt jeg forleden en Stella McCartney t-shirt sat ned fra 1399 kroner til 300 kroner i SuiNui i Århus - og i et outlet mall i Dubai stod der pludselig et par Christian Louboutin-stilletter sat ned fra 7500 kroner til 995 kroner.

Der stod ET ENESTE PAR - og det lige præcis i MIN størrelse! Ja, jeg kunne ikke stå imod! Haps, sagde det - og efterfølgende var jeg nærmest helt euforisk, da jeg stod og skulle betale. Kom der mon nogen og vækkede mig af min drøm? Næh!

Mine kvalitetsstandarder gælder både for tøj og sko, men bestemt også for fødevarer, møbler og andet inventar.

Jeg vil da hellere have noget der koster lidt ekstra, men så til gengæld holder i mange år (det gælder ikke fødevarerne). Og så gør det bestemt heller ikke noget, hvis det ser pænt ud samtidig. Og hvis tingene så holder et helt liv - kan det så ikke godt betale sig? Det er da faktisk sådan lidt bæredygtigt at tænke på..

Tillykke til Daisy

2010-06-07T10:21:00.010+02:00

For et par måneder siden fyldte Daisy 70 år. Det blev lørdag fejret i Århus, hvor dronningen og prinsgemalen kørte i karret på en fire kilometer lang tur gennem byen.

Margrethe og Henri kom også forbi mit hood - og selvfølgelig havde jeg taget opstilling med kameraet på Ingerslevs Plads, hvor den royale kortege trillede forbi cirka klokken 14.

Viljestyrke?

2010-06-07T09:49:00.003+02:00

Hjemme hos os har vi besluttet os for at blive strandklar inden bikini/badeshorts-sæsonen for alvor rammer (men det kan jo have lange udsigter med det vejr vi har pt).

Vi har derfor aftalt, at der nok bliver nødt til at komme batterier i vægten, der skal dyrkes mere motion - og der skal spises sundere (læs: væk med hyggen og de lune rundstykker til morgenmad, cafébesøg til frokost og hjemmelavet bearnaise til aftensmad - ind med havregrød, rugbrød til frokost og kalkunfilet med broccoli og gulerødder til aften).

Men det er nu svært, når både gemalen og jeg er deciderede madører.

Og således så man os i går formiddag i køkkenet, fuldstændig tappet for viljestyrke - men i kærlig omklamring, hulkende af en blanding af grin og selvmedlidenhed, givende hinanden ret i, at vi da havde fortjent at liste hen og spise brunch på Bistroen.

"Jamen, jeg har ikke lyst til havregrøøøøød. Jeg har lyst til brunch", blev der fneset/jamret.

Og så gik der ikke længe, før vi havde overbevist os selv om, at det var vist den vej, det måtte gå. Det er vel sådan noget, man må tillade sig selv om søndagen.. Når den nu følges op af en cykeltur/retur 18 kilometer til Moesgård Strand.

Fredian slip..?

2010-05-10T19:38:00.003+02:00

Hvor er det dog skønt, når underbevidstheden spiller én et puds. Som i dag, hvor min fireårige bonusdatter, kæresten og jeg sad i bilen og snakkede om dagens oplevelser

Fireårig havde leget "tek" og "ståtrold" ude i skovbørnehaven, og det fik hendes far til at spørge: "Hvad kunne du så bedst lide at lege - tek eller stådreng?".

Fniiiiis..

Jeg var flad af grin, og måtte - for ikke at fireårig skulle tro, det var hende, jeg grinede af, undertrykke en skraldlatter - det var ikke helt nemt, skulle jeg hilse og sige!

Kæresten lagde end ikke mærke til sit lille "freudian slip".. Ikke før jeg, stadig undertrykkende et gigantisk latterbrøl, gentog hvad det rent faktisk var, han havde sagt - så var også han nødt til at undertrykke en kluklatter..

Og sådan har vi så gået og fniset resten af dagen - det giver sådan nogle gode bobler i maven..

Skønne cupcakes med hindbærfrosting

2010-04-19T21:26:00.003+02:00

Er meget stolt af disse - tyvstjålet fra denne skønne kagebageside - bagt til Livas fødselsdag.

Hvilken kaffe byder du..

2010-04-19T18:11:00.005+02:00

Indenfor den sidste halvanden uge har jeg haft flere uventede gæster i mit nye hjem i Århus, end jeg havde det i løbet af de seks år, jeg boede på Nørrebro. Jeg tror måske, Tine S. har ringet på en enkelt eller to gange, hvor jeg ikke var hjemme - og så var det da vist så også det.

Men nu er der lavet om på statistikken.

Siden sidste lørdag har jeg haft uventede gæster tre gange, og to ud af tre var endda glædelige overraskelser, mens den tredje (ja, det var indbrudstyven fra forrige weekend) - ja, han/hun/dem/de måtte gerne have blevet væk.

Det er sgu da en meget god statistik at lægge ud med. Hvad kan det ikke blive til? Jeg glæder mig da i hvert fald til at få besøg af endnu flere uventede gæster, som bare lige banker på ruden, kommer ind og får en sludder. Rigtig hyggeligt!

Naturen bestemmer - sådan er det

2010-04-17T19:21:00.003+02:00

Hundredvis af europæere må i disse dage aflyse deres flyrejser på grund af en askeosende vulkan på Island.

Og selvom det er røvsygt for de mange mennesker, der ikke kan komme hjem, på ferie eller ganske enkelt bare frem til deres bestemmelsessted - så er det sgu da sejt, at et naturfænomen stadig kan få os mennesker og alle vores teknologiske fremskridt ned med nakken.

Naturen bestemmer. Sådan er det.

Og det burde vi vel nok egentlig tænke lidt mere over, når vi bruger løs af resurserne, sviner kloden til og så bare forventer, at det nok skal løse sig. For en dag, så er der bare ikke mere - og hvad gør vi så?

Så bliver det nok lidt mere alvorligt, end at man ikke lige kan komme med flyveren i et par dage.. Eller måske i op til to år - for så lang tid var vulkanen faktisk i udbrud, sidste gang den gav lyd fra sig - det var engang i 1830'erne.

Og nu ved jeg godt, at pladetektonik ikke har noget med global opvarmning og forurening af kloden at gøre. Alligevel, så mener jeg, vi skal lytte til naturen - og tænke os lidt mere om fremover.

Canal 9?

2010-03-22T11:43:00.004+01:00

Der er problemer på hjemmefronten.

Medlemmerne af Aarhus Antenneforening har ikke stemt Canal 9 ind i programpakken, og det betyder nu, at gemalen ikke kan se Barcas kampe på tv.

Det er vi lidt kede af..

Så hvad gør man så? Er eneste mulighed at investere i sådan en grim parabol med tilhørende boks fra Canal Digital?

Anyone?

Du er så fucking ringe

2010-03-22T07:27:00.005+01:00

Jeg kan godt lide at se fodbold - sådan i et fri, ude på stadion.

Man får både frisk luft, en stadionplatte (og en fadøl, hvis man er heldig), og muligheden for at se på gode ben i halvanden time, mens manden sidder veltilfreds og smiler ved siden af.

Det er sgu da en meget god deal!

Det er også rigtig fedt, når man er omringet af fans, der brænder for deres hold! Jeg synes, det er skidesjovt at sidde og lytte til kampråb og slagsange - jeg fatter bare ikke, hvorfor størstedelen af fansene er nødt til at svine spillerne fra modstanderens hold verbalt til.

Udtryk som "flæsk ham" og "du er så ringe" flyver afsted ud mod banen - også i mere personificerede varianter. For eksempel fik en spiller at vide, at han var "så fucking grim", og "fucking ringe" - men nu var han jo trods alt på banen, til modsætning for ham, der sad bag mig og råbte og skreg - så hvem var det egentlig, der var mest ringe?

Jeg har ikke den store sympati for fodboldfans, der sviner modstanderens spillere til. Burde man ikke kunne gå til fodbold, uden det blev personligt? Jeg ved godt, det er blevet en del af gamet, men i sidste ende handler det vel om, hvad der foregår inde på banen, og hvem der scorer flest mål, når kampen skal afgøres.

Og som der står i denne artikel (om forældres tilsvining af dommere), så er sprogbrug ikke det samme som at være engageret. Så man kan vel godt være ægte fan, uden at gå over grænsen - for eksempel som disse skønne piger.

Hooked på Paradise

2010-03-20T10:57:00.003+01:00

Der er sket noget forfærdeligt. Noget pinligt. Noget jeg har utrolig svært ved at indrømme og tale om: Jeg er blevet hooked på Paradise Hotel.

GISP!

Den var ikke ventet! For jeg har da, om nogen, på mest nedladende vis udtrykt min afsky overfor programmet, hvor unge drikker sig fra sans og samling, dyrker sex for åben skærm og udstiller sig selv og andre fuldstændig uden at tænke over konsekvenserne.

Jeg er da alt alt for intellektuel til sådan noget bras..

Men nu er jeg pludselig fast seer, for der er jo altså et eller andet forunderligt fascinerende og samtidig tåkrummende over programmet. Det er som om ungdommens totale mangel på selverkendelse, og de utrolig dumme udtalelser og kommentarer, tiltrækker mig.

Jeg undrer mig virkelig over, om nutidens unge virkelig er så uintelligente, som nogle af de her drenge og piger, der toner frem på skærmen mandag-torsdag klokken 22, virkelig lyder til at være.

På den anden side, så sidder jeg der jo, og er på - så der er jo et eller andet der virker. Eller også er det bare mig, der er den dumme..?

Suset fra Camp Nou

2010-02-22T10:50:00.009+01:00

Jeg var i Parken, da Danmark mødte Sverige i EM-kvalifikationen 2. juni 2007 - og blev taberdømt 0-3. Det var dengang fodboldidioten tromlede ud på banen og ødelagde det hele, så vi ikke kom til EM.

Sammen med Klubben var jeg 10. oktober sidste år også med på tribunen, da Danmark - med målet af Jakob Poulsen, kvalificerede sig til VM i Sydafrika til sommer.

Kronen på værket af fodboldoplevelser blev sat i slutningen af november sidste år, da jeg sammen med min romm'ie var tilskuer til fodboldkampen over alle fodboldkampe - El Clasico på Camp Nou.

Det var en kæmpe oplevelse at mærke suset fra de næsten 100.000 tilskuere på Camp Nou, mens de sang "Barca, Barca, Baaaaaaarca". Her kan man virkelig tale hjerteblod! Og det var helt vildt at opleve verdensstjerner som Messi, Zlatan, Alves, Casillas, Ronaldo og Kaka så tæt på. Der kan dansk fodbold vist godt gå hjem og lægge sig..

Vi sad helt nede på forreste række. Kun et par meter fra grønsværen. På trods af manglende teleobjektiv, så blev det derfor til nogle ganske lækre fotos, som kan ses her.

Der er sgu nok noget hun mangler

2010-02-20T21:22:00.005+01:00

"Nøøøjjj, prøv lige at se, hvor mange stiletter hun har, skat".

Vi er på cafe, min romm'ie og jeg. Jeg læser Eurowoman. Han Politiken.

Jeg har i en artikel spottet en eller anden designer/journalist/direktør/art director/produktmanagers kæmpestore samling af Jimmy Choo, Manolo Blahnik OG, ikke mindst, Christian Louboutin-stiletter. Og nu er jeg meget misundelig på den store mængde af sko, der på billedet i magasinet nærmest fylder en hel væg..

Så er det godt, man har en kæreste, der kan få en lidt ned på jorden igen:

"Så er der nok noget andet, hun mangler", lyder det tørt omme fra avisen.

Og jo, det er jo sikkert rigtig nok.

Måske har hun ikke sådan en sød kæreste. Måske kan hun ikke lave mad? Måske har hun ikke sådan en dejlig familie? Eller sådan nogle søde venner? Måske skal hun ikke til Thomas Helmig-koncert på fredag. Måske har hun bumser på ryggen eller overtrukket sit dankort (det har hun helt sikkert med alle de sko).

Men derfor, så kunne jeg da godt ønske mig bare et liiiiiillebitte par Christian Loubutin-stiletter (i sort, hvis der er nogen, der vil vide det). Bare et lillebitte par. Og måske også et lillebitte par Manolo'er og, ja - når vi nu er i gang, så et par Jimmy Choos.. Men så skal jeg heller ikke bede om mere.

I denne sæson..

Dagbog fra fortiden

2010-02-20T14:46:00.007+01:00

Hallløøøøjjj. Så er jeg tilbage på overfladen..

Snottet har næsten forladet kraniet, hosten er væk og smerterne efter den fjernede visdomstand er også ved at fortage sig.

Så mangler vi bare, at sneen og kulden forsvinder, så vi kan få noget forår. Ja tak!

Tiden i dykkerklokken er blandt andet blevet brugt på at:

- Stalke mere eller mindre kendte folk på nettet
- Se alle vindere (altså billederne) i Årets Pressefoto, helt tilbage til 2002
- Lede efter rejser til varme lande
- Spise slik
- Drikke kaffe (det burde nok være the)
- Få fjernet en visdomstand
- Komme mig over Pondus-traumet
- Skrive ansøgninger (også uopfordrede (men indtil videre har det ikke været et hit))
- Se OL (hvorfor hulan skal det dog holdes i et land med otte timers tidsforskel)
- Og rydde op i gemmerne..

Sidstnævnte bragte spændende ting frem i lyset. Blandt andet mine gamle dagbøger fra 1994/1995. Dengang har jeg gået i 8.-9. klasse. Det meste af min fritid handlede om svømning, og så var jeg meeeeeeget forelsket i en dreng der hed Lasse. Ulykkeligt forståes.

Heldigvis, så lykkedes det mig da at score ham efterfølgende, og vi var da også kærester i et par år. Men det nåede desværre ikke med i dagbogen. Jeg ville ellers gerne den dag i dag have læst, hvordan det udspillede sig - set med en 15-årigs øjne :-)

Men det var nu også meget sjovt at læse mine tanker om, hvorvidt han kunne lide mig eller ej, om han mon så mig der på gangen, og om han mon var kæreste med hende der poptøsen..

Tak til mig selv, fordi jeg lige tog mig tid til at forevige halvandet års tid af mit liv på skrift. Det var sjovt at læse, og dejligt at genopleve (det meste).

Selvom jeg den dag i dag ikke skriver dagbog i hånden længere, så er bloggen her jo også en slags dagbog. Forleden var jeg lige et smut tilbage til indlæggene om valget i USA. Det bragte mange minder frem, som jeg helt har glemt. Jeg oplevede sgu mange spændende ting overthere..!

Illusionerne er bristet

2010-02-15T09:36:00.010+01:00

Siden jeg var helt lille, har pingvinen været mit yndlingsdyr. Årsagen er helt sikkert Pondus, den søde pingvin med det røde halstørklæde fra Københavns Zoo, og historierne om ham.

Jeg har fire bøger med Pondus, som jeg har arvet fra min storebror. De er fra slutningen af 1960erne, og handler blandt andet om den dag, hvor Pondus er til børnefødselsdag hos drengen Mikael. Her kører han i bil ud til fødselsdagen med dyrepasseren, han drikker grøn sodavand med sugerør, og er med til at lege i haven. Der er også en bog om, hvordan han får besøg af børnene i zoologisk have, og om "Pondus og lille Tine".

Jeg har ALTID troet, at Pondus var en ægte pingvin. Altid! Jeg har været virkelig misundelig på Mikael, som havde ham med til sin børnefødselsdag. Og den dag i dag, når jeg er i zoo, skal jeg lige hen og tjekke pingvinerne - det kunne jo være, han var der - selvom jeg jo godt ved, at pingviner nok ikke bliver 40-50 år gamle..

Så stort var følelsesudbruddet fra min side, da det lørdag aften lykkedes min far at ødelægge alle mine barnlige illusioner. Vi taler en afsløring på størrelse med, at julemanden ikke findes (undskyld, hvis jeg her ødelægger noget for nogen).

Vi sidder og taler om, at mine totalt yndlingsbøger som barn var dem om Pondus, og så siger min far grinende: "Tror du stadig, at det var en levende pingvin".

Øh, ja, sgu da! Ja, hvad ellers?!!?

Og så blev bøgerne ellers fundet frem fra gemmerne, og herefter travlet igennem for beviser på, at Pondus bare er en udstoppet pingvin - eller det modsatte.

Jeg må sige, at jeg stadig er sikker på, at Pondus lever i de tre første bøger - meeeeen i den sidste, børnefødselsdagen hos Mikael, der har Pondus enten et meget vedholdende hold i nakken, eller også er han død og udstoppet.

Men, udstoppet eller ej - så er han stadig et af mine bedste barndoms bogminder. Og så gør det jo heller ikke noget, at jeg har fundet ud af, at bøgerne faktisk antikvarisk kan sælges til en ganske god pris.. Det kommer dog ikke til at ske, for mine egne børn skal da også have fornøjelsen af Pondus og hans venner.

2010-02-10T10:14:00.001+01:00

Når det nu er, man skal være arbejdsløs, så er det da meget godt timet, at det ligger oveni vinter-OL. Programmet for de danske deltagere er netop blevet offentliggjort.

Væggen er besejret!

2010-02-10T10:02:00.004+01:00

Bookwormen er besejret - omend den blev hængt op af et amputeret team. Det viste sig nemlig, at undertegnede pludselig havde tur i den, da hun fik indkøbt de rigtige rawlplugs og nogle (endnu) længere søm!

Og så gik ophængningen (næsten) som en leg - med delvis hjælp af min Romm'ie og en børnestol.

Så nu hænger den altså - den passer perfekt på den væg!

Den store parforholdstest

2010-02-08T08:37:00.004+01:00

Man kan vist godt, uden at overdrive eller genere nogen, kalde mig husets handyman.

Min romm'ie har i hvert fald pure indrømmet, at han ikke ved noget som helst om hverken rawlplugs, boremaskine, skruer eller tommestok. Og det interesserer ham egentlig heller ikke. Til gengæld er han rigtig god til at rose, når tingene er kommet op.

Så igennem de sidste par uger har jeg hængt masser af hylder, spejle, vinreoler, malerier, fotos og knager op. Der er en sær tilfredsstillelse over at se det færdige arbejde, synes jeg.

BookWormen har stået i en flyttekasse i stuen og kigget hånligt på mig. Og der har den stået meget fint. Selvom jeg jo godt vidste, at den skulle op på et tidspunkt. For pæn er den jo - når den først er kommet op!

Og op, det skulle den i går.

"Vi har vist gået og taget lidt tilløb", sagde min romm'ie forud for søndagens første store parforholdstest. Og jo, det havde jeg - for sidste gang BookWormen skulle op, græd jeg to gange - og det tog næsten en hel dag at få de mange mange skruer ind i den uforudsigelige væg på Nørrebro.

Nu skulle den op i en helt anden by. Og denne gang ventede helt andre udfordringer: En kun cirka fem centimeter tyk gibsvæg - let at bore huller i, men altså ikke så nem at få noget til at sidde fast i. For jeg havde altså ikke tænkt på, at rawlplugsene åbenbart også kan forsvinde IND i væggen. Sådan havde jeg ikke lige fået den før.

Så efter to timers hårdt slid blev ophængningen af BookWormen sat på timeout. Vi skal vist lige tage lidt mere tilløb, og ud og finde nogle nye rawlplugs, inden arbejdet fortsætter. Til gengæld, så vil jeg sige, at parforholdstesten blev løst upåklageligt. Og det var jo faktisk det vigtigste!

Sammenhæng?

2010-02-07T10:44:00.008+01:00

Sjovt, at de mest søgte ord på nettet ifølge overskrift.dk i øjeblikket er "jetset dronning" og "Rigmor Zobel"..

Er der mon en sammenhæng mellem de to ting?

Og ja, jeg er en af de 95 procent af danskerne, der ved, hvem der gemmer sig bag navneforbuddet..

Hovedspring ud i uvisheden

2010-02-07T09:59:00.005+01:00

Flytter du bare sådan til Århus uden at have job på hånden?

Ja, det gør jeg faktisk!

Verden går vel ikke under, bare fordi man går et par måneder uden job? Jeg har trods alt arbejdet, siden jeg var 13 år, så måske det er meget sundt at gå ledig lidt, før jeg får noget at rive i igen.

Og så er det jo altså ikke, fordi jeg ligger på den lade side. Jeg indrømmer, at nattøjet måske bliver på lidt længere hen op ad formiddagen, men jeg udnytter tiden, og skriver ansøgninger til de jobs, der lyder spændende, og som jeg kan se mig selv i - og så bliver der også hængt hylder, knager, spejle og billeder op - flyttekasser bliver tømt, og så er jeg sikker på, at min romm'ie rent kokkereringsmæssigt også er ganske tilfreds med, at jeg ikke kan holde mig i ro særlig længe ad gangen - og derfor disker op med forskellige former for kogekunst, som oftest omkring aftensmadstid.

Jeg tror, det er meget sundt engang imellem bare at kaste sig ud, hvor man ikke kan bunde. Og jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg nok snart skal få et nyt arbejde. Det glæder jeg mig til vildt til at komme i gang med. Men indtil da, så er det nu heller ikke så skidt at gå her og falde til i min nye by.

Farvel Sigurdsgade

2010-02-07T09:14:00.004+01:00

Efter syv år som Nørrebroborger, er teltpælene trukket op af storbyjorden, og flyttekaravanen sendt vestover. Det er nu præcis to uger siden, mine ejendele, fordelt på tyve flyttekasser, en cykel, reoler og kommoder, kørte mod Århus i en flyttebil på landevejen, mens jeg selv tog min (forhåbentlig) sidste tur med DSB.

Med flytningen slutter en æra i lejligheden i Sigurdsgade. For hvor er der bare mange minder!

Når jeg tænker tilbage, så husker jeg mange gode dage og aftener i den lille lejlighed: En spilleaften, der tog overhånd, møder i Klubben, fantastiske fødselsdage, dejlige snakke/rødvinsaftener, hyggelige besøg af familie og venner - og masser af god mad.

Jeg husker også søndage på sofaen, løbeture - og naboernes meget frisindede sexliv (selv om det dog først var her på det sidste, de begyndte at give den rigtig gas).

Jeg vil komme til at savne lejligheden, min base siden 2003, og de mange mennesker, som har besøgt mig der gennem tiderne. Lejligheden er allerede erstattet af 130 kvadratmeter byhus i det indre Århus, og jeg er bestemt også fortrøstningsfuld med hensyn til de mange mennesker, der har lagt deres vej forbi Sigurdsgade: De er nemlig allesammen yderst velkomne i mit nye hjem i Århus!

Årets gang i Maiskis Verden 2009

2010-01-02T21:55:00.007+01:00

Ja, jeg ved godt, der har været ualmindeligt stille på bloggen det sidste halve år. Det håber jeg, der bliver rådet bod på i 2010. Undskyld, til mine (ja, det kan ikke være mange..men..) faste fans!

1. Hvad har du gjort i 2009, som du aldrig har prøvet før?
Sagt mit job op og besluttet mig for at flytte fra København.

2. Holdt du dine nytårsforsætter?
Der er faktisk et helt særligt nytårsfortsæt - eller måske ønske, som er gået i opfyldelse. Resten kan sgu være ligemeget. Har fundet ud af, at man engang imellem bare skal have det rigtig godt med sig selv - så kommer det der med vægten og det glade smil helt af sig selv!

3. Fødte nogen, der står dig nær?
Nej, men fik pludselig en skøn tre-et-halvt-årig pige ind i mit liv - og det har bestemt ikke været et dårligt møde :-)

4. Døde nogen, der stod dig nær?
Heldigvis ikke.

5. Hvilke fremmede lande besøgte du?
Cap Verde, Tjekkiet (Prag), Sverige og Spanien (Barcelona, La Santa og Gran C).

6. Hvad kunne du tænke dig i 2010, som du savnede i 2009?
Jeg kommer sgu nok til at ønske mig et job.. Men, ellers - så ved jeg faktisk ikke, hvad det var, jeg skulle ønske mig (det skulle da lige være en meget stor diamantring).

7. Hvilken dato i 2009 vil stå mejslet ind i din hukommelse og hvorfor?
Personligt var slutningen af april meget skelsættende, og arbejdsmæssigt var det 17. november, hvor der var kommunalvalg.

8. Hvad var din største bedrift i 2009?
Jeg valgte at følge mit hjerte

9. Din største fiasko?
Jeg synes faktisk, jeg gjorde det ret godt i 2009.

10. Var du syg ud over det sædvanlige i 2009?
Ja, lidt maveproblemer og snotteri - men heldigvis slap jeg, så vidt jeg ved, for Svinet!

11. Hvad var det bedste køb, du gjorde?
Uha, ja - hvad var det..? Tjoe - måske et køb, der kom lidt ind fra sidelinjen, en meget smuk bluse fra Etoile Isabel Marant, som var nedsat med 50 procent, fordi der var en lille fejl på - så blev 1899,- pludselig til 950,- - og selvom det også var dyrt, så hjalp det jo alligevel lidt.. ;-)

12. Hvem gjorde noget, som han/hun fortjener et skulderklap for?
Jeg vil gerne give min bedste veninde Mette et skulderklap - og hun ved godt selv hvorfor! Og så skal jeg også selv have et!

13. Hvem gjorde noget, der ødelagde dit humør?
Det gjorde alle de lande, der ikke kunne finde ud af det på COP15 - for filan, så tag jer dog sammen!

14. Hvad brugte du flest penge på?
Flybilletter! (Og tøj..hrrrmmm...).

15. Hvilken oplevelse var du rigtig, rigtig begejstret for?
Genfunden kærlighed.

16. Sammenlignet med samme tidspunkt sidste år, er du så: Mere glad eller mere trist? Tyndere eller tykkere? Rigere eller fattigere?
Åh, jeg er så meget mere glad og lykkelig, tror endda også, jeg er lidt rigere - og vægten, den har jeg end ikke skænket en tænke, siden engang i foråret. Men tror bestemt ikke, den ville lide overlast, hvis jeg trådte op på den.

17. Hvad ville du ønske, du havde gjort mere?
Lyttet til mig selv - men det kom!

18. Hvad ville du ønske, du havde gjort mindre?
Savnet..

19. Hvordan vil du tilbringe nytårsaften 2009/10?
Med skønne skønne mennesker i Silkeborg!

20. Blev du forelsket i 2009?
JA!!! Og hurra for det :-)))

21. Hvad var dit yndlingsprogram i tv?
Bare noget med krimi, så er jeg glad

22. Hader du nogen nu, som du ikke hadede på samme tid sidste år?
Nej, jeg har smidt alle de der dårligdomme bag mig ;-))

23. Hvad var den bedste bog, du læste?
Kan slet ikke huske, hvornår jeg sidst læste en bog.. Har været i gang med en islandsk krimi i tre måneder nu.. Men er hooked på kryds&tværs (og har været det siden La Santa).

24. Hvad var din største musikalske opdagelse?
Det var Tina Dickow x 2 - først i Roskilde sammen med Steffen Brandt (altså ikke sammen sammen med Steffen Brandt (selvom det heller ikke ville være dårligt) - var jo sammen med Lars, og derefter på Gasværket. Fantastisk. Fantastisk! Ja, og så var der jo også noget helt særligt over Coldplay på Roskilde, eller Britney - og der var jo også Madonna.. Og så ser jeg frem til Thomas H. med Mette i Åååååårhus meget snart :-)

25. Hvad var årets bedste film?
Kan man sige krimier på tv?

26. Hvad ønskede du dig – og fik?
Verdens skønneste mand :-)

27. Hvad ønskede du dig – og fik ikke?
Ja, det kan jeg ikke komme på pt. - så det kan ikke være vigtigt

28. Hvad ville have gjort året ulige meget bedre?
Den springer jeg lige over i år

29. Hvordan var din tøjstil?
Ganske som den plejer - lidt dyre vaner...det er farligt.

30. Hvad holdt dig sund og rask?
Ja, det var sgu ikke meget løberi, jeg fik ud af det i 2009 - og jeg går også bare og venter på, at fitness.dk ringer og spørger, om jeg ikke savner dem. Men fik nu alligevel gået en masse gode ture og andet godt

31. Hvilken berømthed var du hemmeligt forelsket i?
Nik fra Nik & Jay + Bryan Adams + McDreamy fra Greys - nothing new.. Ja, og så vil jeg da godt putte Jude Law, Johny Depp - og, jojo - Barack Obama på listen.

32. Hvilket politisk emne påvirkede dig mest?
Kommunalvalget - helt klart! Lavede jo nærmest ikke andet i september/november. Men spændende - det var det!

33. Hvem savnede du mest?
Min kæreste..

34. Hvem var den bedste ‘nye’ person, du mødte?
Kan man sige en ny, "gammel", person - for så er det jo min kæreste

35. Nævn en leveregel, du lærte i 2007.
At du kun lever en gang, og det er op til dig selv at få det bedste ud af det. Og, at man skal lytte til sig selv, og ikke tænke så meget over, hvad alle andre tror, tænker og mener..

Sgu og fanden

2009-07-27T20:53:00.003+02:00

Hvorfor er det egentlig, at vi lærer vores børn, at det er så forfærdeligt at bande?

Jeg mener, vi gør det jo allesammen i større eller mindre grad - og helt ærligt, er det så slemt?

Selvfølgelig er det ikke særlig pænt at sige sgu, kraftedeme og fanden i hver sætning, man fyrer af. Men sådan er det jo heller ikke. Og bandeord er vel en del af ordforrådet.

Vi bruger vel også bandeordene til at nuancere og gradbøje de sætninger, vi siger til hinanden.

Så ja, jeg synes egentlig, det er en smule sippet, hvis man slet ikke må bande.

Min nye dille

2009-07-21T22:25:00.003+02:00

Jeg har fået en ny hobby. En afslappende og afstressende en af slagsen. Jeg er blevet helt vild med at male i Mandalas-malebøger.

Det startede egentlig med, at jeg købte en malebog til en lille pige. Men det endte med, at jeg, meget modent, var ved at snuppe bogen fra hende - så nu har jeg købt en voksen-malebog til mig selv. Og siden har farveblyanterne og blyantspidseren nærmest ikke stået stille.

Der bliver malet i S-toget på vej til arbejde og i sengen om aftenen, når jeg skal stresse ned. For det giver en super ro, sådan at sidde der og male - gerne med lidt lyd i ørerne. Det kan anbefales!

Hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen:

»Mandalas malebøgerne holder hjernens opmærksomhed fanget længe og er gode til at stimulere koncentration.«

Man behøver ikke smutte i boghandlen for at købe Mandalas. De kan også downloades gratis fra nettet.

Ventetidens fortællinger

2009-07-21T22:18:00.003+02:00

I fredags var jeg strandet i Kastrup sammen med en masse andre mennesker.

Vores fly var forsinket - først en halv time, og så pludselig halvanden time. Men vi fik ingen besked om grunden, og folk man kunne spørge, var der ingen af.

Jeg satte mig stille og roligt med min iPod i ørerne og tegnede i, hvad der er min nye dille - min Mandalas-tegnebog. Rundt omkring mig begyndte de andre flypassagerer at snakke sammen.

Nysgerrig som jeg er, kunne jeg ikke lade være med at sidde og lytte lidt rundt omkring.

Min sidemand til venstre - hun var træt af ventetiden. Ringede hjem til sin mor og far og beklagede sig. Selv den kæmpestore Charles de Gaulle-lufthavn i Paris, kunne finde ud af det. Og så kunne det ikke engang fungere på en indenrigsflyvning i Danmark!

Mine to sidemænd på den anden side fik sig en god snak om den enes hjemland, Ukraine. Og overfor mig havde to familier sat hinanden stævne, hvor der blev udvekslet minder fra de netop overståede ferier i henholdsvis Norge og London.

Ventetiden i lufthavnen fik mig til at tænke på et af mine gamle mantraer: At alle mennesker har en historie og noget spændende at fortælle.

Jeg er stadig enig!

Og jeg fik helt vildt meget lyst til at have en blok frem og få dem til at fortælle deres historier.

Men jeg nåede det ikke. For pludselig landede flyet, og vi skulle boarde. Og 25 minutter efter var jeg fremme ved min destination, og passagererne var igen spredt for alle vinde.

I regn og slud..

2009-07-01T18:56:00.002+02:00

Det er sgu da utroligt, at man aldrig bliver tilfreds!

Når det er koldt, så vil vi have sommer. Og nu her hvor solen bager, så beder vi til, at det bliver bare en lille smule køligere, så vi kan holde ud at være til. Nogle mennesker drømmer endda om vinterstøvlerne, kælken og skiferien.

Eller også er det ferie, vi sukker efter.

For hvis jeg havde lidt mere ferie, så ville jeg da være tilfreds - lige meget, om det var sne, slud, hagl, regn eller solskin..

En perle i Jægergårdsgade

2009-06-28T15:59:00.005+02:00

Jeg har opdaget et fantastisk sted. En perle, kan man velsagtens kalde det. Helt uden at lyve eller overdrive.

Stedet hedder Bistro 65. Det ligger i Jægergårdsgade i Århus, og var tidligere en bodega. Det er det ikke mere, selvom tidligere tiders stamkunder engang imellem forvilder sig ind en sen aften. Men det er stadig et sted, hvor man kunne fristes til at nynne "where everybody knows your name..".

For ikke bare er der fantastisk mad. Der er også helt enormt hyggeligt, ikke en tallerken eller et stykke bestik er ens, og så er der en fantastisk betjening!

Vinen, den drikker du bare så meget af, du kan. Så afregnes der pr. glas.

På Bistro 65 er en tjener ikke bare en tjener. Når menukortet skal gennemgås, sætter dagens vært sig ned ved bordet og dissekerer ordene bag dagens retter, som var det hjemme ved køkkenbordet. Så føler man sig hjemme!

For det meste, så behøver menuerne nu ikke at blive gennemgået, for helt ekseptionel er stedets bøf, som er en peberbøf, der flamberes nede ved bordet i sherry og brandy.

Men skønne er for eksempel også den treretters bondemenu, koldskålen med de friske danske sommerjordbær og sneglene i hvidløgssmør. Mmmm..

Om søndagen, men desværre kun om søndagen, for den megen lækre mad kræver meget forberedelse og plads i køkkenet, er der brunch. Landets bedste brunch, kan jeg vist godt skrive, uden at træde nogen over tæerne.

Prøv selv! Gerne det hele. Og tag gerne mig med!

Er det mam? Nej, det er det ikke!

2009-06-25T08:48:00.004+02:00

Hvad er det egentlig der gør, at det altid er det usunde og ofte ikke engang velsmagende mad, der trækker?

Jeg mener, hvorfor er det egentlig, at man køber en McDonalds-menu - selvom alle ved, at det tager fem minutter og en bøvs, før man er sulten igen. Og det er jo heller ikke ligefrem fordi, sådan en menu bugner af næring.

Og det er jo heller ikke kun os voksne, der lader os lokke af de usunde kosttilbud.

For nylig er en lille treårig prinsesse kommet ind i mit liv, og forleden var vi to en tur i SuperBrugsen, og der gik ikke længe, før hun havde fået mig lokket til både Coco Pops og Kinder Mælkesnitte.

Selvom hendes far fortæller mig, at hun aldrig tidligere har smagt mælkesnitterne, så styrede den lille pige direkte hen mod kølemontren og mælkesnitterne - der ganske belejligt at placeret på nederste hylde, så også den med lidt kortere ben kan finde dem uden problemer.

Hvad er det så, der gør, at små børn bare instinktivt ved, at de her vamle reklameprodukter er dem, de skal have? Der må jo være nogen, der fortæller dem det?

Er der skjulte reklamer i børneprogrammerne? Er det pædagogerne i børnehaven, der får provision? Eller er det bare os voksne, der i et svagt øjeblik forfalder til at sige ja til den dårlige mad, fordi det er det nemmeste?

Træt..

2009-06-11T20:06:00.004+02:00

Der er ikke noget at sige til, at man rundt om i verden bruger manglende søvn som torturmetode.

Jeg har ikke kunnet sove de sidste tre-fire dage, og jeg er ved at blive sindssyg. Og jeg er træt!

Hver aften, når jeg lægger mig til at sove, så tænker jeg - "uha, jeg er træt", slukker fjernsynet, lyset og lukker øjnene. Og så ligger jeg ellers og vender og drejer mig, til klokken blive noget ligende tyve minutter i stå op tid.

Og jeg har vel at mærke hverken jetlag eller spædbørn i huset..

Jeg forsøgte mig med løb både mandag og i går, men det virkede ikke. Måske skal jeg drikke mig fuld? Eller bare holde mig vågen helt vildt længe. Det plejer også at hjælpe, hvis jeg læser noget, der ligner lektier..men jeg går jo ikke i skole længere.. Og det er måske også liiiige, at strække den noget..

Håber, det bliver bedre fra i morgen, når jeg går på ferie. Der kan jeg da i hvert fald sove længe. Det har jeg da fortjent!

Dobbeltfantastisk aften

2009-05-28T22:43:00.003+02:00

Intimkoncert med Tina Dickow og FC Barcelona som Champions League-mestre. På én og samme aften. Så bliver det vist ikke bedre!

Mums!

2009-05-19T21:51:00.016+02:00

Lørdag aften var jeg blevet inviteret på date af min far, der har særdeles gode kontakter i restaurationsbranchen i Svendborg.

Min far har næse for at finde lækre spisesvampe og andre skønne ting i skovbunden, og det giver af og til carte blanche til spisearrangementer af den virkelig gode slags.

Denne gang stod den på "The Re-Union" på Restaurant no. 5 på havnen.

Alt i alt otte retter - inklusive "renser" og dessert. Superlækkert - og med indtil flere superfantastiske smagsprøver på øl, cider, rød- og hvidvin.

Jeg har forsøgt at forevige et par af retterne, der kan nydes, synsvis, her.

Den første lille starter, et lille stykke brød med unghanelever som mousse, fik jeg desværre ikke taget billede af. Men ellers følger her:

Muslinger på stribe (lavet af Linemuslinger fra Svendborg - MEGET LÆKRE!)

Rejer på Eurorail

Asparges - OG
En lækker tartelet, der også hørte til aspargesretten

Så var der gulerodsrenser

Og siden Fynsk Glad Gris - immiteret kølle med majssalat

Vi sluttede af med chokolade vs rababer

Og Æbler Leonart Cohen

Månestegte pølser

2009-05-19T21:42:00.003+02:00

Hvad fanden er det, der sker for ungdommen nu til dags?

Har lige stået og vasket op - og mens jeg gør det, ynder jeg at stå og lure lidt ud af vinduet. Fra fjerdesalsvinduet var jeg her til aften vidne til noget af et show i gården, hvor fire ungersvende var i gang med at grille pølser.

Eller - grille er måske så meget sagt, med mindre altså, de regnede med at månens stråler på et tidspunkt ville brune pølserne for dem.. Eller solens i morgen..

I hvert fald havde de meget svært ved at få gang i grillen. En efter en forsøgte de sig - og en af dem var endda så klog, at han lige prøvede med sin ligter - henover pølserne, forståes..

Hmmm... Er det nu her, man kan bruge udtrykket, at man ikke kan stikke en pind i en lort uden at ødelægge begge dele?

I hvert fald, så kunne det måske have været godt for de her fire unge herrer at have gået til sådan noget som spejder. Ikke fordi, jeg ikke selv har gået til det - men jeg tænker, at de her gutter måske ville have fået noget positivt ud af det.. Altså lære at tænde bål og sådan - og bygge huler (hvilket de nok trods alt var lidt for gamle til).

Og ellers må jeg jo lige smutte ned og forbi med min grillstarter næste gang..

Mediernes rolle i et demokrati

2009-05-19T21:27:00.004+02:00

I dag skulle jeg i min egenskab af områderedaktør holde foredrag for en flok på 17 journalister fra lande som Benin, Uganda, Kenya og Myanmar, der var på besøg i Hillerød i forbindelse med et månedlangt kursus i demokrati.

Dagens emne var mediernes rolle i et demokrati.

Jeg fortalte mine udenlandske kollegaer om vores samarbejde med politiet, retten, politikerne og erhvervslivet. Om spillereglerne for samarbejdet - og selvfølgelig, ikke mindst, ytringsfriheden. Om at vi journalister skal skrive objektivt om sagerne, høre alle og sikre demokratiet.

Efterfølgende, så var det en flok måbende journalister, der sad tilbage foran mig. Deres hverdag var så langt fra min, at det er svært at forstå.

De havde meget svært ved at tro på, at jeg havde ret til at få alle (eller i hvert fald 98 procent af alle) oplysninger fra kommunen, politiet, folketinget og andre instanser - og at de fleste endda lå frit tilgængelige for alle borgere på nettet.

En spurgte, om jeg slet ikke kunne blive straffet for det jeg skrev - jo, hvis det er injurier, men ellers ikke, kunne jeg svare. Og jeg kommer heller ikke i fængsel, hvis jeg skriver om noget, regeringen ikke kan lide. Og det gør min redaktør heller ikke.

En anden spurgte, om det var lovligt for en rig mand at købe sin egen tv-station og bruge den i sin valgkamp, hvis han ville stille op til parlamentet. I starten forstod jeg slet ikke spørgsmålet - for det ligger jo så langt fra vores opfattelse af en valgkamp..

Men jeg forklarede spørgeren, at der ikke findes en lov mod dette i Danmark - men at jeg var ret sikker på, at meget meget få mennesker ville stemme på en mand, der købte en tv-station til at drive propaganda på. Vi ville nok bare dø af grin i stedet..

Og sådan er verden bare så anderledes alt efter, hvilke breddegrader vi bevæger os rundt på. Fascinerende - og skræmmende!

Kukkuk

2009-05-12T21:13:00.000+02:00

Lever stadig - skal bare lige finde på noget at skrive om..

:-)

Vi går en spændende politisk tid i møde

2009-03-30T21:30:00.002+02:00

Nåh, så varer det vist ikke længe, før vi får ny statsminister.

Vi, og her taler jeg om min arbejdsplads, har da i hvert fald allerede lagt planer for, hvad der skal ske, når Anders Fogh takker af og lader taburetten gå videre til Lars Løkke.

Jeg tror, Anders Fogh fortæller om sit kandidatur til dronningen og prins Henrik i aften, når der er statsrådsmiddag. Første og eneste gang, der har været sådan en, var dagen før forlovelsen mellem Mary Donaldson og kronprins Frederik blev offentliggjort.

Såeh.. Det er ikke så tit, det sker.

Jeg tror, Anders Fogh vil komme med sit kandidatur i løbet af denne uge. Senest i weekenden sker det. Så tager han til Nato-møde. Bliver valgt - og mandag kommer kan hjem, tager til dronningen, og går af.

Og så må vi jo så se, hvad der sker - og hvordan Lars Løkke klarer rollen som statsminister. En ting er sikker - det skal nok blive en spændende tid!

iPhonen er MIN!

2009-03-11T20:21:00.004+01:00

Jeg har prøvet at udskyde det. Fortrængt det og udsat det.

Men nu er det sikkert og vist - iPhonen er købt og betalt, og i morgen skal den hentes på posthuset.

Uuuuh, jeg glæder mig!!

Så hvis I ikke ser mig, hører fra mig - eller hvis jeg ikke kommer på arbejde. Så er det altså bare derfor - jeg sidder derhjemme og piller ved min iPhone.

Gode tips om applikationer til den fine telefon modtages gerne!

Alle bør have vredet hjernen engang imellem

2009-03-11T20:08:00.004+01:00

Kunne vi ikke allesammen bruge en tur til en psykolog engang imellem?

Jeg kunne da i hvert fald godt finde en ting eller to, jeg kunne vende med sådan en ekspert på hjerner og tanker.

Derfor mener jeg heller ikke, det vil være helt skidt, hvis alle danske soldater, når de kommer hjem fra internationale udsendelser, bør en tur til psykolog.

Især efter det, der skete på Nørrebro i år.

Det kan vel aldrig skade at få vendt tingene med en uvildig person.

Ingen sort arbejde

2009-03-07T08:57:00.003+01:00

I går kom kæresten, en af vores gammle gymnasievenner og jeg til at snakke om sort arbejde.

Vi blev enige om, at der nok ikke var noget, der ville give særlig godt for sådan nogle som os - eftersom vi er henholdsvis ph.d.-studerende i fysik, category planner hos COOP og journalist.

Jeg er rimelig sikker på, at det er de færreste, der vil investere i en "orange" ph.d.-afhandling - og der er nok heller ikke den store efterspørgsel på ekspertise indenfor indkøb og planlægning af bagerbrød.

Som journalist kunne man selvfølgelig skrive nogle artiker uden at betale skat af dem. Men så skulle det være sådan nogle, der blev bragt uden byline - og det ville jo være lidt kedeligt.

Så, alt i alt, bliver det nok ikke til meget sort arbejde fra vores hånd. Så skulle vi nok have været håndværkere i stedet.

Misforstået venlighed

2009-03-04T19:42:00.004+01:00

"Nåh, Anna. Hun ser da ikke så skidt ud, som du havde fortalt mig".

Sådan lød kommentaren i dag, da jeg, som fællestillidsmand på mit arbejde, var på besøg på en af avisens andre redaktioner på Sjælland og hilste på en kollega, jeg ikke tidligere har mødt.

Ville han sige sådan, hvis jeg var en mand? Hvis jeg var +40? Næppe!

Lidt guf fra Kap Verde

2009-03-04T19:32:00.004+01:00

Rapport fra krigszonen

2009-02-22T18:48:00.003+01:00

I fredags blev en 20-årig mand dræbt af skud i hovedet to gader herfra. Drabet var ikke banderelateret.

I går blev to uskyldige unge mænd forfulgt i deres bil og herefter beskudt af ukendte gerningsmænd på Thorvaldsensgade på Frederiksberg - bare 10 minutter på cykel herfra.

Og for mindre end en time siden blev en mand, tilsyneladende uden tilknytning til bandemiljøet påkørt på Ågade, heller ikke langt herfra, og siden stukket i armen, da han steg ud af sin forulykkede bil.

Man må sige, der er action i mit hood i øjeblikket.

Det fik mig da lige til at tænke mig om en ekstra gang, før jeg cyklede afsted ud efter søndags-sushien her til aften. For hvis banderne nu er blevet så paranoide, at de stikker i eller skyder på alt, der har en puls - ja, så kan man jo ikke længere vide sig sikker.

Det er ikke mere end et par dage siden, jeg sad og argumenterede for, at jeg ikke var bange, når jeg gik på Nørrebro - fordi "de skyder jo kun på hinanden". Men nu ser det ud til, at nervøsiteten altså får lunten til at være endnu kortere, end den allerede er.

Godt man skal en uge væk fra kampzonen!

Tiltrængt og velfortjent

2009-02-22T17:30:00.003+01:00

Om 14 timer, så er klokken 8.30. Det er mandag, og flyet letter mod Kap Verde. Det er tiltrængt og velfortjent!

Hold kæft, det bliver godt med en uge, hvor det eneste jeg skal lave er at drikke gratis drinks, spise gratis mad, dykke, læse gode krimi'er og ligge ved poolen.

Til jer misundelige, så kan I få lov til at tjekke stedet ud her.

Og til indbrudstyvene - bare ærgerligt..min far passer på min lejlighed imens!

En ny verden

2009-02-17T19:48:00.004+01:00

Som jeg tidligere har bekendtgjort her på bloggen, skal jeg jo til at være chef. Eller konstitueret redaktør, som det så fint hedder - indtil videre fra 1. april til 31. december.

Jeg glæder mig. Det bliver spændende og anderledes - og er det jo ikke mindst en god tilføjelse til cv'et.

Men der kommer jo også nogle udfordringer. Jeg skal vænne mig til, at jeg pludselig er chefen. At jeg ikke kan sige hvad som helst til og om folk, og at jeg får et langt større ansvar. At folk begynder at opfatte mig som "chefen".

Jeg synes allerede, jeg kan mærke det lidt. Når den nuværende chef er væk fra redaktionen, så ligger ansvaret ubevidst på mig - også selvom jeg først tiltræder om halvanden måned.

Men det er vel en del af pakken. Noget jeg bare må vænne mig til.

Jeg er unik!

2009-02-02T21:40:00.004+01:00

I sidste uge var jeg ude for en sjældenhed - en person, der hed næsten det samme som mig. For ud over min veninde, der også hedder Mai, så er det ikke så tit, vi mødes os i Mai-klubben.

Jeg ringede op til en ansat ved Retten i Lyngby, og skulle have hende til at hjælpe mig med at blive skrevet på en mailingliste for pressen. Men da jeg præsenterede mig i telefonen, fik jeg et forbløffet, ja - nærmest lidt vrissent, svar retur.

"Det tror jeg ikke på", lød det i den enden ende af røret.

Og så måtte jeg jo lige gentage mit navn - og sige, at jeg altså også hed Helene - til mellemnavn.

Kvinden i den anden ende var endnu ikke helt overbevist, men hun var jo nødt til at tro mig, når jeg nu insisterede. Efterfølgende sendte jeg hende en mail - bare sådan lige for at bekræfte, at den altså var god nok, og at jeg ikke var en stalker, der forfulgte hende..

Jeg ved, at der en del, der hedder noget med Mai Lykke. Men Mai Helene Lykke. Det er jeg den eneste, der hedder - både ifølge De Gule Sider, men også ifølge Danmarks Statistik.

Det er jeg meget glad for og stolt af - sådan at være helt unik!

Jamen, han har jo ikke noget tøj på!

2009-02-02T19:31:00.006+01:00

I sidste uge var jeg i teateret to gange.

Tirsdag var jeg på Det Ny Teater, hvor jeg så den anmelderroste "Phantom of the Opera" og torsdag gik turen så til Mungo Park, hvor jeg så "Seest", der også har fået anmelderne op at stolene med mange roser.

Hvilken forskel, der dog var på de to forestillinger. Jeg fristes nærmest til at sige - "jamen, han har jo ikke noget tøj på"...for forestillingen på Det Ny Teater var da at sammenligne med en omgang "Kongens nye klæder".

Nøgent. Det holder altså ikke at lave en forestilling, der er et udstyrsstykke af rang - hvis man så hyrer skuespillere og sangere, der ikke kan tale dansk. Således, så var størstedelen af skuespillerne/sangerne tirsdag aften enten svenske eller engelske - og det kunne man altså sagtens høre undervejs.

Jeg var ikke imponeret! Slet slet ikke.

Faktisk, så er jeg overrasket over, hvordan anmelder efter anmelder kan rose stykket så meget. Måske blev de forblændede af de flotte kjoler, kulisserne og scenografien - der bestemt var værd at rose.

Til gengæld så blev jeg, endnu en gang, imponeret, da jeg torsdag var på Mungo Park. Forestillingen "Seest" er et gæstespil fra teaterets søsterscene i Kolding. Og hvor var det da bare som om, at to modsætninger mødtes, da jeg så "Seest".

For hvor "Phantom of the Opera" bare var intetsigende og storskrydende. Så har Mungo Parks forestillinger bare det der særlige. Du sidder helt tæt på scenen, og selvom der på ingen måde er brugt ligeså mange kroner på scenografien, som på Det Ny Teater, så er det 100 gange så virkningsfuldt.

Med gange få midler formår Mungo Park at skabe en stemning. Og holde fast.

De fire skuespillere i "Seest" gjorde det alle godt, men Stefanía Omarsdottír, der spiller hovedrollen som niårige Asta, stod bare klart frem som en lysende stjerne.

Hun er blevet kaldt et de ti højdepunkter i dansk teater i 2008. OG JEG ER HELT ENIG. Som hun stod der på scenen, da var det altså svært at se, at det var 34-årige Stefanía og ikke niårige Asta. Det var helt ufattelig flot spillet.

Og så nærgående, vedkommende, hjerteskærende. Bare SÅ godt.

Endnu en gang må jeg bare opfordre mine læsere til at tage i Mungo Park. I vil ikke fortryde det!

Feminin mandekanal

2009-01-25T09:41:00.002+01:00

Kanal 4 og 5 fik sig efter nytår en broderkanal, 6'eren, der efter sigende skulle være "Danmarks nye tv-kanal for mænd" - ganske som Kanal 4 er den lyserøde kvindekanal.

Og jo, jeg har da set, at det har sendt noget Premier League et par gange, men ellers er alt jeg er stødt på på kanalen altså kvinde-tv så det driver.

Her til morgen har jeg nydt et afsnit af "Felicity" (det er der altså ikke meget mand i) og forleden var der et eller andet dokumentarprogram om børn...nok heller ikke med manden som kerneseer.

Jeg tror da lige, de skal have styr på målgrupperne hos SBS, der producerer de tre kanaler.

The Boss

2009-01-23T23:56:00.003+01:00

Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg godt kunne tænke mig at blive chef engang. Men at det pludselig skulle gå så stærkt, det havde jeg godt nok ikke regnet med.

Torsdag blev min redaktør udlånt til en anden stilling pr. 1. april - og fredag sagde jeg ja til stillingen som konstitueret lokalredaktør på Frederiksborg Amts Avis Hillerød-redaktion. Onsdag skrev jeg under på kontrakten - og i dag blev det så offentliggjort.

Aftalen betyder, at jeg ikke længere bare er journalist, men nu også skal vise mine lederegenkaber - indtil videre frem til 31. december.

Det bliver spændende at se, om om jeg kan holde styr på tropperne. Om jeg overhovedet kan finde ud af at være chef - og om jeg kan lide det. Det må tiden jo vise..

Sort eller neger?

2009-01-21T07:47:00.004+01:00

Som en slags optakt til præsidentindsættelsen, diskuterede jeg i lørdags prædikaterne "sort" og "neger" med Thomas familie.

Thomas mor og jeg var enige om, at man godt må sige "neger" - og at det i vores termer ikke er nedsættende, mens Thomas og hans bror var enige om, at "sort" var det rigtige udtryk, og at "neger" var nedsættende.

For at finde ud af, hvem der har ret, gik vi på nettet - og det blev uafgjort, i hvert fald ifølge Wikipedia, som skriver:

Neger (afledt af det latinske ord niger, "sort") er den traditionelle danske betegnelse for et menneske, der har sort hud eller er af negroid afstamning.^[1] Ordet opfattes af nogle som nedsættende og dermed politisk ukorrekt.^[2] Nogle sprogbrugere foretrækker derfor eufemismer som sort, farvet eller afrikaner om mennesker af afrikansk afstammning.^[3]

Hvad siger bloggens læsere? Skal man sige "sort" eller "neger" om den nye amerikanske præsident? Og er der ikke netop et tegn på, at vi er raceforskrækkede og bange for at sige noget forkert, når vi er så bange for at støde nogen med vores prædikater?

En historisk dag

2009-01-20T16:22:00.002+01:00

Så er det i dag det sker. Det jeg oplevede de første kim af i USA sidste år. Barack Obamas indsættelse som præsident.

Det er en stor dag. Historisk.

Og det bliver godt nok spændende at se, om han kan leve op til forventningerne. Det håber jeg, for vi har brug for det. Allesammen!

Held og lykke til Barack Obama!

Inflation i partierne

2009-01-06T09:21:00.002+01:00

Nu er jeg jo ikke politiker, så det kan være, det er derfor, jeg ikke rigtig forstår det der med at blive løsgænger - og starte eget parti.

Jeg tænker - altså bare fordi man ikke lige er enig i partilinjen hver eneste dag, betyder det så, at man fluks skal ud og starte sit eget parti?

Kan der ikke gå inflation i sådan nogle partier?

Ny serie

2009-01-05T19:59:00.004+01:00

På onsdag starter en ny amerikansk serie på TV2.

Eli Stone, hedder den. Serien handler om advokaten Eli Stone, som kan noget, mange af hans kolleger formentlig misunder ham: Han kan se ind i fremtiden.

Eli har en succesrig karriere i et fint advokatfirma i San Francisco, som repræsenterer store virksomheder, der gerne tager røven på "den lille mand".
Efter en række sære syner beslutter Eli sig imidlertid for at finde en dybere mening med tilværelsen - naturligvis uden at det går ud over jobbet og forholdet til chefens datter. Og da han erfarer, at han har en svulst på hjernen, begynder han at fundere over, om det nu også er en ren medicinsk tilstand, eller om han i virkeligheden har et højere kald, står der blandt andet i programomtalen fra TV2.

Jeg fulgte lidt med i serien, da jeg var i USA i efteråret sidste år. Her var de i gang med anden sæson. Og jeg må indrømme, at jeg var ikke ellevild.

Men, jeg var selvfølgelig også farvet på det tidspunkt, fordi abc.com havde hjemmesiden fuld af gratis episoder af Grey's Anatomy, Private Practice, Ugly Betty, Brothers and Sisters og Desperate Housewifes. Klasseserier!

Måske var de grunden til, at jeg ikke rigtig fik sat mig ordenligt ind i Eli Stones liv og levned.

I USA bliver der nemlig sendt to serier hver aften. Her i Danmark bliver der ikke ruttet med serierne. Der må man nøjes med et par om ugen. Og derfor, så kan det jo godt være, at jeg synes, Eli Stone er et større hit herhjemme - end det var "over there". For der er ikke så meget at tage af..

Jeg er jo trods ikke så stopfodret af amerikanske serier nu - som jeg var på det tidspunkt. Så, jeg sidder nok alligevel klar på onsdag klokken 20.30, når første afsnit løber over skærmen.

Farcen fortsætter

2009-01-05T11:54:00.003+01:00

Oh no! Så fortsætter farcen på Christiansborg.

Simon Emil starter nyt parti i morgen - og Naser Khader melder sig ud af sit eget parti, Ny Alliance. De første meldinger fra Khader lyder på, at han vil være løsgænger, men her på redaktionen går snakken om, hvorvidt Khader kunne finde på at melde sig ind i Simon Emil Ammitzbølls parti.

Det tror jeg nu ikke. Det ville da være at give Ammitzbølls parti dødsstødet, allerede inden det er blevet stiftet.

Jeg tror, at Khader nu er færdig i dansk politik. Lidt ærgerligt, for det startede jo så godt!

Fantastiske bedrollers

2009-01-04T09:35:00.003+01:00

En helt ny verden har åbnet sig for mig, efter jeg har fundet ud af, at der godt kan være bedrollers under min seng OG sofa - så er der pludselig plads til alt det skrammel, jeg ellers ikke aner, hvad jeg skal gøre med. Fantastisk!

I går brugte jeg 400 kroner på fem bedrollers - og der er stadig plads til to under sofaen, så jeg overvejer, om der skal investeres yderligere. Føtex har dem på tilbud.

I mange år har jeg ellers gået og troet, at jeg var den eneste i verden, der ikke kunne få plads til bedrollers under mine møbler, men efter en opmåling med målebåndet viste det sig, at jeg havde præcis de samme muligheder som alle andre - og det er jo dejligt, for pludselig er der fundet plads til håndklæderne, sengetøjet, ekstradynerne, dugene - og, ikke mindst, Thomas fiskeblade, som fylder en af de store bedrollers op helt selv.

Så nu har Thomas fået to skuffer til sit tøj - og der ligger ikke længere en masse dyner og flyder på kurvestolen i stuen. Dét er en god start på 2009 - en ryddelig lejlighed!

Jeg må ud efter nogle flere bedrollers..

Hash på møntvasken

2009-01-03T14:36:00.004+01:00

Det er fredag. Klokken er omkring 17.30 - tung belæsset med to blå Ikea-poser fyldt med vasketøj, entrerer jeg mit lokale vaskeri på Tagensvej. Men der lugter hverken af skyllemiddel eller vasketøj denne fredag, men i stedet af joints - røgen kommer fra tre unge gutter, der står og ryger en fed henne i hjørnet.

Det føler jeg mig egentlig ikke særlig tryg ved. Især ikke, fordi de alle ligner bruttotypen på den slags folk, der stikker andre mennesker ned, hvis man ser forkert på dem. Det kan være, de ikke er det, men det at de står og ryger hash på et møntvaskeri taler ikke for deres uskyld.

Da de begynder at stå og diskutere højlydt om den klump, de fik i går - og hvem, hvad og hvordan de mixede den. Ja, så har jeg egentlig bare lyst til at gå igen. Jeg er også lidt usikker på, om de kunne finde på at tage min pung eller mobiltelefon, hvis jeg nu gjorde for meget opmærksom på mig selv.

Heldigvis, så blev de sultne de her drenge - og smuttede afsted til nærmeste shawarma-biks, for der kendte de en, der arbejdede, kunne jeg høre på snakken. Men øv, hvor er det da bare røvirriterende, at man ikke engang kan gå ned og vaske sine gamle underbukser, uden man skal føle sig utryg.

Jeg er generelt ikke utryg, når jeg går på gaden, men jeg gider sgu ikke møde folk der står og laver joints nede på mit vaskeri. Kom nu i gang! Få en uddannelse, et job, et liv - smil til mig på gaden i stedet for at sende mig det sure, nedladende blik.

Vi er alle med til at skabe den her raceopdeling, og øv, hvor er det da bare ærgerligt!

Det store spring

2009-01-01T15:02:00.003+01:00

På sådan en nytårsdag, hvor lyset er lidt skarpere end normalt og hovedpinen banker på, så er der ikke meget andet at lave end at ligge på sofaen og zappe mellem nytårsskihop på DR1 og "De grønne slagtere" på TV2.

Det der nytårsskihop er nu meget imponerende. Prøv at tænk på allerførste gang en skihopper skal ned af den store bakke. Der må alligevel skulle en smule viljestyrke til sådan at tage det første spring.

Året der gik i Maiskis Verden

2008-12-30T20:47:00.003+01:00

Ganske som sidste år - og forrige år, laver jeg en lille upsummering på årets gang - og ser lidt frem mod næste års strabadser.

1. Hvad har du gjort i 2008, som du aldrig har prøvet før?
Har blandt andet kørt med automatgear, stået fem meter fra en bjørnemor og hendes to unger og løbet 8,5 kilometer.

2. Holdt du dine nytårsforsætter?
Næh, det går vist op og ned.

3. Fødte nogen, der står dig nær?
Nej. Det var der ikke noget af i år.

4. Døde nogen, der stod dig nær?
Heldigvis ikke.

5. Hvilke fremmede lande besøgte du?
Sverige og USA. Sidstnævnte opholdt jeg mig i i ni uger, hvor vi boede i San Francisco og blandt andet oplevede LA, Las Vegas, Seattle og USAs mange fantastiske nationalparker.

6. Hvad kunne du tænke dig i 2009, som du savnede i 2008?
Tid til at træne - tid til mig selv. Tid med min kæreste. Tid, tid, tid.

7. Hvilken dato i 2008 vil stå mejslet ind i din hukommelse og hvorfor?
4. november 2008 - valgaftenen i USA, som jeg var så heldig at få lov til at opleve på San Jose Mercury News. Det var den fedeste oplevelse af være med på avisen, da USAs næste præsident blev valgt. En historisk aften!

8. Hvad var din største bedrift i 2008?
Jeg synes selv, jeg har gjort mange gode ting for mine kollegaer. Blandt andet været med til at stable en sommerfest, der blev holdt i Parken, på benene. Og så har jeg løbet 8,5 kilometer - næste år kommer jeg forhåbentlig op på en 21-22 stykker..

9. Din største fiasko?
At jeg ikke lige fik kværnet den ti-kilometer. Det ville jeg virkelig gerne have gjort!

10. Var du syg ud over det sædvanlige i 2008?
Nej, tror ikke, jeg har haft en eneste sygedag.

11. Hvad var det bedste køb, du gjorde?
Nye løbesko, de fede, hvide Ugg-støvler og min Diane von Fürstenberg-kjole - alt sammen købt i USA. Gode ting, der kan bruges igen og igen. Og så elsker jeg stadig min Mac.

12. Hvem gjorde noget, som han/hun fortjener et skulderklap for?
Jeg synes, Maria er ret sej, at hun bare sådan flytter til Norge (med familien) og starter et nyt liv. Det er godt gået! Og så blev hun lige gift i forbifarten også..

13. Hvem gjorde noget, der ødelagde dit humør?
Israel og Palæstina, Robert Mugabe, Anders Fogh, Pia Kjærsgaard m.fl.

14. Hvad brugte du flest penge på?
Turen til USA - tror måske, jeg brugte flest penge på mexicansk mad i USA, for det spiste vi da godt nok meget af! Og så røg der også en dollar eller to i outlet-butikkerne.

15. Hvilken oplevelse var du rigtig, rigtig begejstret for?
Hele USA-turen var en fantastisk oplevelse.

16. Sammenlignet med samme tidspunkt sidste år, er du så: Mere glad eller mere trist? Tyndere eller tykkere? Rigere eller fattigere?
Lige glad (ikke ligeglad) nok ligeså tyk/tynd, som jeg plejer - og lidt rigere (fik jo lønforhøjelse, igen, i år).

17. Hvad ville du ønske, du havde gjort mere?
Løbet, ringet til mine veninder og spist sushi (forudsætter ikke nødvendigvis hinanden).

18. Hvad ville du ønske, du havde gjort mindre?
Arbejdet..

19. Hvordan vil du tilbringe nytårsaften 2008?
Med en masse gode folk på Østerbro - med tagterrasse og udsigt over Sydhavnen klokken midnat. Det bliver fedt at se. Blandt gæsterne er min søde kæreste, hans søster, hans bror + kæreste og en masse andre gode venner + et par stykker, jeg ikke kender (endnu). OG en masse champagne.

20. Blev du forelsket i 2007?
Næh..

21. Hvad var dit yndlingsprogram i tv?
Greys, Private Practice og sådan nogle amerikanske serier. Dokumentarer og nyheder i alle afskygninger.

22. Hader du nogen nu, som du ikke hadede på samme tid sidste år?
Nej, det er vist nogenlunde det samme som sidste år.

23. Hvad var den bedste bog, du læste?
Kan ikke huske, om det var Leif Davidsens "På jagt efter Hemmingway" eller "Havets katedral" af Ildefonso Falcones - sidstnævnte kan virkelig anbefales! I øjeblikket læser jeg teenage-vampyrromanan "Twilight", som får premiere i Danmark på film her til februar. Det skal nok blive spændende at se den, for den har virkelig fået hele teenageverdenen på den anden ende i USA.

24. Hvad var din største musikalske opdagelse?
Bryan Adams i Hillerød - ham ville jeg til enhver tid stikke af med. Og så selvfølgelig The Boss i Parken. Det var stort!!

25. Hvad var årets bedste film?
Jeg kan slet ikke huske, hvilke film, jeg har set i år.. Synes "W" var ret skræmmende. Så også "Changeling" med Angelina Jolie i USA - en rigtig flot film. Glæd jer, kære læsere, til den kommer til Danmark - er en del af Biografklub Danmark-billetterne.

26. Hvad ønskede du dig – og fik?
Mit elskede Canon 400D, som jeg fik af Thomas i fødselsdagsgave. Det er så fedt at have et ordenligt kamera!! Jeg fik også penge til en Kartell Bookworm-reol (arvede Marias - de havde "desværre" ikke plads i det nye hus i Norge), valget mellem et kajakkursus eller advanced dykkerbevis - valgte kajakkurset og betaler selv for dykkerbeviset - og så en hel bunke Sex and the City - the Movie-dvd'er.

27. Hvad ønskede du dig – og fik ikke?
Ikke noget vigtigt.

28. Hvad ville have gjort året ulige meget bedre?
Det er svært at svare på..

29. Hvordan var din tøjstil?
Ganske som den plejer - lidt dyre vaner...det er farligt.

30. Hvad holdt dig sund og rask?
Fitness.dk og mine løbesko.

31. Hvilken berømthed var du hemmeligt forelsket i?
Nik fra Nik & Jay + Bryan Adams + McDreamy fra Greys.

32. Hvilket politisk emne påvirkede dig mest?
Valget i USA. Det var fedt at følge fra nærmeste hold. Var totalt afhængig af CNN de sidste dage op til valget.

33. Hvem savnede du mest?
Jeg savnede min familie, da jeg var i USA - og mine veninder.

34. Hvem var den bedste ‘nye’ person, du mødte?
Det må være Thomas brors kæreste, Reannan, som flyttede til Danmark fra Canada i februar, for at bo her. Hun er et godt nyt bekendtskab.

35. Nævn en leveregel, du lærte i 2007.
At du kun lever en gang, og det er op til dig selv at få det bedste ud af det.

Nåh, venter du dig så?

2008-12-30T20:11:00.003+01:00

Juleaften var ikke mange minutter gammel, før familiemedlemmerne samledes om mig. "Skal I ikke snart have børn?", lød spørgsmålet.

Og første arbejdsdag efter min hjemkomst fra USA blev jeg også mødt af spørgsmålet: "Nåh, venter du dig så?" - bare fordi jeg havde en lidt løs skjorte på.

Nej! Det gør jeg ikke, og jeg fatter ikke, hvorfor folk har så stor en trang til at blande sig.

Hvis jeg nu var gravid, så var der vel en grund til, at jeg ikke havde fortalt noget til nogen endnu. Måske ville man holde hemmeligheden lidt for sig selv.

Og hvis jeg nu ikke kunne få børn - ja, så er det nok også rimelig belastende at blive spurgt i tide og utide. Selvom man er i "den alder" og selvom man har været sammen med sin kæreste i mange år.

Og hvis man nu bare vel vente lidt, hvilket er tilfældet,ja - så er det vel også kun min, og min kærestes sag. Derfor - til jer nysgerrige: Så bland jer dog udenom. I skal nok få besked, når den tid kommer - og så er der jo stadig et halvt år eller mere til at vænne sig til nyheden.

Sengen rystede

2008-12-16T07:31:00.006+01:00

Det er altså ikke hver dag, man lige sådan får et jordskælv til morgenmad. Og slet ikke i Danmark!! TV2 rapporterer om, at det er største jordskælv i Danmark siden 1930.

Jeg lå og var halvvågen, fordi Thomas lige var smuttet afsted mod Odense. Kiggede på uret, da han smækkede hoveddøren og trampede ned ad trappen - klokken var 6.17.

Prøvede at sove igen, men blev lysvågen tre minutter senere, da sengen rystede voldsomt. Skælvet blev ved i fem-ti sekunder, og det var tydeligt at mærke, at det ikke bare var underboens centrifuge i vaskemaskinen, der var i gang. Både fjernsyn og køleskab rystede også, og jeg kunne høre glasset klirre.

Det her var meget vildere end det lille jordskælv, jeg oplevede i USA.

En rigtig skandale

2008-12-10T23:23:00.005+01:00

Hvor har det dog kriblet i mine fingre mange gange her under hele Stein Bagger-affæren. Jeg har sådan haft lyst til at skrive løs her på bloggen, men min jetlag-bedøvede hjerne har afholdt mig fra det.

Men hvor er det dog bare en fed historie!

Fyldt med glamour, penge, skandaler, løgn, bedrag, sensation, luksus, penge, snedighed og meget andet, der kan fylde forsiderne og være tophistorier på nyhedsudsendelserne.

Det er godt stof, som bestemt lever op til journalistikkens nyhedskriterier om:

aktualitet - (Så nyt som muligt) - det må man sige, der tikkede jo nye vinkler ind nærmest hvert minut. Alle medier var med på beatet!
væsentlighed - (Betydning for mange mennesker, især avisens målgruppe/læsere). Ja, det kan være, at regningen ender hos skatteborgerne.
identifikation - (Mulighed for at læseren kan identificere sig med mennesker der fremtræder i artiklen) - måske lidt svært lige med hensyn til Stein Bagger.. Men vi kan alle identificere os med den fortvivlede familie.
sensation - (Noget overraskende for læseren). Tja, det gjorde hele sagen vel!
(konflikt) - (Artiklen skal helst indeholde flere synspunkter). Det er der også masser af.

Desværre for underholdningsværdien har Stein Bagger jo meldt sig selv til det amerikanske politi. Han forventes tilbage i Danmark om en-to uger.

I mellemtiden kan du underholde dig med denne udskrift af Stein Baggers seneste aktiviteter på Facebook.

Ude i tovene

2008-12-09T19:42:00.004+01:00

Jeg er stadig ude i tovene...men ikke ligeså meget som sidst, jeg skrev.

Det er blevet bedre med søvnen, men min hjerne er vist ikke helt kommet med hjem endnu. Således fik jeg skrevet noget rigtig sludder i en artikel i lørdagsavisen.

Den handlede om en kunstner fra Allerød, der havde julestue i weekenden - ganske som en række andre kunsthåndværkere i Nordsjælland. I mere end 25 år har man nemlig haft den tradition, at kunstnerne har julestue anden søndag i advent.

Men traditionen synes at blive brudt med den artikel, for jeg fik skrevet en forkert dato. Eller - ikke bare en, men to forkerte datoer.

Først fik jeg forklaret læserne, at julestuen var anden juledag (så er man i god tid til næste jul) - og lidt efter fik jeg skrevet, at julestuen foregik 6.-7. august (så kan man ligefrem komme i shorts).

Håber, læserne forstod alligevel..

Jeg vil sove!

2008-12-04T21:19:00.005+01:00

Jeg er ude i tovene.

Det der jetlag har virkelig fået mig ned med nakken... Har sovet to en halv time i nat, og håber nu bare af hele mit hjerte, at klokken ikke bliver fire, før jeg igen falder til ro - har nemlig et arbejde og sådan noget, jeg skal op til i morgen.

Og det røvsyge danske vintervejr hjælper altså heller ikke ligefrem på situationen..

HURRA HURRA HURRA HURRAAAAAAAAAAAA!

2008-12-04T21:05:00.003+01:00

Tillykke med det!

Jeg synes, vi skal fejre!

Dette er indlæg nummer 500 på bloggen - meget sejt, synes jeg nok.

Siden starten i februar 2006 har jeg altså postet halvdelen af et tusind indlæg.

Siden 15. august 2007 har jeg haft en tæller på siden. Den fortæller mig, at jeg har haft 18.386 besøgende, som i alt har kigget på 23.220 sider.

I gennemsnit har jeg 47 besøgende om dagen på bloggen. I gennemsnit bruger de 24 sekunder på bloggen. Mange kommer ind ved at søge på noget på Google - og så kommer et link til maihelenelykke.blogspot.com.

Mest populære indlæg nogensinde har helt sikkert været "Købesex eller thaimassage".

Desværre tror jeg ikke, at alle de her mennesker har frekventeret min blog på grund af mine fabelagtige evner med jonglering af ord...nej, jeg tror faktisk (eller, jeg ved faktisk), at mange kommer ind ved at bruge søgeordet "thaimassage" og måske også noget med sex.

Så måske den ikke tæller helt..

Nummer to på hitlisten er den "direkte" adgang til Maiski's Verden og nummer tre er "Fra tændstikmænd til velovervejet kunst".

I kommentarfeltet kan du skrive, hvilket indlæg, du synes er det bedste i bloggens 500 udgivelser lange liv.

Skønne Seattle

2008-11-27T23:54:00.008+01:00

Der er nu helt ufattelig skønt i og omkring Seattle! Det minder meget om Skandinavien - bare lidt vildere og mere storslået.

Ja, jeg er tæt på at sige, at det her var et sted, jeg kunne bo :-)

I mandags var vi på The Olympic Peninsula, hvor vi så bjerge, søer, regnskov og meget andet lækkert - og i går var vi ude at sejle i kajak på Lake Union (hvor Tom Hanks bor i en husbåd med sin datter i "Sleepless in Seattle").

Fed oplevelse - især når der var sushi til frokost som belønning!

Fed, federe USA

2008-11-27T23:33:00.003+01:00

Jeg forstår nu godt, hvorfor en del amerikanere har mere end svært ved at holde den slanke linje.

Først og fremmest er der jo pomfritterne og chipsene, der bliver hevet frem ved enhver lejlighed - og så de kæmpestore menuer.

Selvom man forsøger at holde kalorierne nede ved at bestille en salat, så bliver den sunde tallerken alligevel peppet op med masser af ost, en stor klat creme fraiche eller chips - og, selvfølgelig ranch eller blue cheese dressing. Så er det jo svært...

Jeg tror faktisk, det eneste man kan spise med fuldstænding sikkerhed, og samtidig holde den slanke linje, er sushi (og det går jeg jo ikke ad vejen for).

Man burde indføre rugbrød, masser af grøntsager og andet groft i USA - jeg er sikker på, det vil blive en succes med tiden.

Tusmørket rammer Danmark

2008-11-27T19:14:00.012+01:00

Kender du bogen "Tusmørke"? - eller "Twilight" på engelsk?

Vampyr-romancen udkom i 2005, og den og de følgende tre bind har siden nået Harry Potterske højder her i USA, hvor teenagepiger gerne står i kø hele natten for at købe den sidste nye bog - eller for at få billetter til "Twilight"-filmen, som havde premiere i US den 21. november.

Handlingen udspiller sig således:

Bella Swan er flyttet til Forks, en lille regnfyldt soveby i staten Washington. Det kunne være blevet til det mest kedsommelige, hun nogensinde havde foretaget sig. Men da hun møder den mystiske og gådefulde Edward Cullen i skolen, sker der en spændende og uhyggelig forandring i hendes liv. Edward er vampyr, men det er hidtil lykkedes ham at holde det hemmeligt i det lille samfund. Nu er ingen sikker længere, specielt ikke Bella, som er det menneske Edward holder mest af. De to kærester opdager, at de balancerer faretruende på en knivsæg - mellem begær og stor fare.

Den fiktive handling i "Twilight" udspiller sig i byen Forks på The Olympic Peninsula her i Washington State. Forfatteren Stephenie Meyer faldt over byen, da hun googlede "mest regnfulde i USA" - og fandt Forks.

Byen er, uden at genere nogen, et hul. Noget man bare kører igennem og kører videre. Men efter bogen udkom har den 3100-mand store by formået at få stablet noget af et turisthelvede på benene. De har udnyttet byens nye status som Bellas hjem til det yderste - hvilket er godt, for den tidligere tømmerby var nærmest døden nær, da tømmersalget svigtede.

Alle butikker og restauranter (ikke at der er så mange igen, men..) byder "Twilight"-fans velkommen, og advarer dem mod at blive bidt. Det er muligt både at få en Bella-burger, smooties med Bella-berries og meget andet - ud over alle mulige former for asscesories - t-shirts, plakater, krus etc.

På byens Visitor Center får man i disse efterårsmåneder mellem 50-100 besøgende om dagen (og 150+ i sommermånederne). Alle vil have udleveret "Twilight"-kortet - kortet, hvor bogens omdrejningspunkter som skolen, Bellas hus og faderens arbejdsplads, politistationen, er. Efterfølgende kan byens gæster, på egen hånd, tage en rundtur til "seværdighederne".

I Danmark er første bind udkommet på dansk. Den har flere gange været udsolgt fra forlaget, og på nettet beskrives den af mange læsere som den bedste bog, de har læst nogensinde.

Filmen kommer til Danmark i februar og i samme forbindelse genudgives "Tusmørke" på dansk. To'eren "New moon" forventes udgivet i Danmark i efteråret 2009. Jeg er sikker på, at hypen omkring Bella og Edward også nok skal ramme Danmark til den tid - det bliver spændende at se.

Hotellet ved den brusende flod

2008-11-22T17:08:00.006+01:00

Clark Gable, Bing Crosby og Walt Disney har boet her - og nu har de to verdensstjerner fra Danmark, Thomas og Mai, også. Denne nat har vi tilbragt i jacuzzi suiten på Weasku Inn i det sydlige Oregon i en skøn træhytte en 40-50 meter fra den brusende Rogue River (hvor Thomas selvfølgelig i går også lige fik luftet fluestangen).

På vores ture ud i det amerikanske land, har vi brugt hotels.com som vores foretrukne hotelbooker. Det betyder, vi har købt mere end ti overnatninger, og det udløser en bonusovernatning et sted i USA - værdi max. $400.

Så meget kunne jeg dog ikke presse den op på her. Vores fantastiske træhytte (med jacuzzi, pejs, terrasse med to gyngestole, King Size-seng, lædersofaer og to fine, hvide morgenkåber kostede hotels.com $200 - vi betalte gebyret på $1,60

Ja, man har jo lov til at få lidt for pengene engang imellem.

Her til morgen kom en sød pige forbi med vores morgenmad - lune bagels, serveret i en sød kurv sammen med juice, varm kakao og kaffe, æg, smør, syltetøj og ost. Dejligt!

Nu går turen videre mod Seattle, hvor Thanksgiving-middagen venter på torsdag.

Nej, jeg keder mig bestemt ikke

2008-11-18T19:05:00.005+01:00

Min veninde Maria spurgte mig forleden i en mail, om jeg havde problemer med at få tiden til at gå herovre. Nej, lød svaret - tværtimod.

For jeg har da godt nok haft travlt med at opleve alt muligt. Ud over de mange nationalparker vi har set, så har vi også været på forskellige roadtrips (læs længere nede på bloggen), gået meget i biografen (og blandt andet set "W", "Body of lies" og 007) og kørt ture i området.

De to uger med Turf og Mette var jo nærmest stressende, fordi vi fik kørt og set så meget.

Og når jeg så er derhjemme på 2190 Camino a los Cerros i Menlo Park (skrev lige adressen, hvis nogen fik lyst til at sende lakridser), og Thomas er på SLAC, så går tiden med at læse avis på nettet, CNN kører på tv'et i baggrunden, jeg bruger også (ikke overraskende) meget tid på Facebook, på at svare på mails og så holder jeg mig da også opdateret på serier som Private Practice, Ugly Betty og Grey's.

Har også fået pløjet både den nye bog fra Leif Davidsen, "På udkig efter Hermingway" (ikke Davidsens bedste) igennem sammen med Hanne-Vibeke Holsts "Dronningeofret", Jo Nesbøs "Kakkerlakkerne" og Mads Fugledes "USA - Den Universielle Nation". Nu har jeg kastet mig over Ildefonso Falcones "Havets Katedral".

De sidste par uger her i USA kommer jeg heller ikke til at kede mig. I aften skal vi se NBA-basket mellem Golden State Warriors og Portland Trail Blazers. Fredag morgen starter vi endnu en roadtrip - denne gang med retning mod Seattle, hvor vi skal holde Thanksgiving hos Thomas gamle værtsfamilie.

Der er en masse mennesker, jeg skal møde - og så vil jeg jo også gerne se de pinlige turistting som Kurt Cobains hus, måske Bill Gates hus og selvfølgelig Space Needle, som jo er et must!

Jeg ville også gerne have set Seattle Grace Hospital, men ifølge Wikipedia er det bare fiktion...

What to do - UPDATE!

2008-11-17T05:18:00.002+01:00

Søndag den 28. september lavede jeg følgende liste over, hvad jeg skulle nå i Californien.

Det er nu blevet tid til en update!

Huskeliste over ting, jeg (blandt andet) skal i Californien (i vilkårlig rækkefølge):

- Være sammen med min kæreste - TJEK!
- På stadion og se 49'ers spille - TJEK!
- Hænge ud på så mange dinere som muligt - Hmmm...kunne måske godt nå lidt flere
- Spise scrambled eggs med cheddar cheese på Denny's - TJEK!
- Se Alcatraz - igen - TJEK!
- Shoppe i L.A. og San Francisco - TJEK!
- Lege med mit kamera - TJEK TJEK!
- På lagersalg (outlet) - TJEK!
- Købe minimum et par lækre, højhælede sko - TJEK (og så endda sat ned fra $200 til $20)!
- Forsøge at skaffe billetter til Madonna-koncert - Missed that one. Det blev sgu for dyrt!
- Spille på enarmet tyveknægt i Las Vegas - TJEK (tabte $20)!
- Slappe af - TJEK!
- Kede mig - Det har jeg ikke nået så meget af endnu..
- Skrive en masse på min blog - TJEK!
- Løbe ture i lokalområdet - TJEK!
- Hænge ud på campus (og lade som om jeg går på Stanford) - TJEK (god kantine!)
- Købe en Stanford-sweatshirt - TJEK - har købt en t-shirt!

Så har jeg jo nærmest nået det hele, så er det godt, jeg snart skal hjem :-)

Amerikanernes weekend-paradis

2008-11-17T03:22:00.008+01:00

Nu har vi endelig fundet ud af, hvor alle amerikanerne tager hen i weekenden - til Half Moon Bay!

Og jo, jeg må sige, der er lækkert. Stillehavet, kæmpe blå bølger med hvid top, strålende sol, blå blå himmel, surfere, hvid sandstrand, bjerge i baggrunden (hvor man kører på sin racer- eller mountainbike) - og inde i byen lokker restauranter med lækker seafood.

Så forstår man jo godt, at folk holder i kø de otte kilometer fra motorvejen og ned til den lille, hyggelige havneby, der ligger kun cirka 30 minutters kørsel fra vores lille hus i Menlo Park.

Hyggeligt er der nu også i San Francisco, hvor vi legede turister i går.

Til kamp for homo-ægteskaber

2008-11-16T02:32:00.010+01:00

"What do we want?" - "Equal Rights".

"When do we want it?"- "Now".

Sådan lød det, da modstandere af Proporsition 8, den californiske lov, der forbyder ægteskaber mellem to personer af samme køn, i dag var på gaden i San Francisco.

52% af Californiens vælgere stemte på valgdagen den 4. november ja til Prop. 8. Resultatet var et kæmpe slag for homoseksuelles rettigheder i staten, og sætter samtidig gang i en ny runde retssager omkring det ømtålelige emne.

I de 12 dage, der er gået siden valget, har de kritiske røster rejst sig. Både internt i de homoseksuelles organisationer, hvor man ikke mener, at kampagnen mod Prop. 8 har været ført på den rigtige måde, og imod præster og mormoner, som man mener har været udslagsgivende for resultatet.

Sex and the City-stjernen Cynthia Nixon var lørdag gæst hos Larry King på CNN, hvor hun talte om sin modstand mod Prop. 8. Hun synes, det var temmelig mystisk, at meningsmålinger før valget viste, at flest mennesker var imod homo-ægteskaber lige efter weekenden, mens folk sidst på ugen syntes at være mere tolerante.

Sagt på en anden måde - måske var der nogle præster, der om søndag fik sagt et ord eller to mod ægteskaber mellem folk af samme køn i deres prædiken - og i løbet af ugen havde folk så fået tænkt sig lidt om.

I dag samledes tusindvis af demonstranter over hele USA for at vise deres harme over forbuddet mod homo-ægteskaber. Selvfølgelig var de også på barrikaderne i San Francisco.

Vi endte midt i demonstrationen, og jeg hoppede ud af bilen for at få nogle fede fotos. Det var en meget stor oplevelse at stå der blandt de gjaldende kampråb.

For hvorfor er det, at homoseksuelle ikke må have lov til at gifte sig med hinanden? Det er jo ikke fordi, man som heteroseksuel, bare fordi man siger ja til homo-ægteskaber, så skal gifte sig med en person af eget løn. Nej, det må være lighed for alle - uanset, hvem man elsker!

Læs også, hvad Politiken og CNN har skrevet om demonstrationerne.

I seng med 007

2008-11-15T19:09:00.008+01:00

Jeg ved ikke, hvad det er med mig og James Bond. Men han har altså et eller andet, det får mig til at slumre ind, hver gang jeg ser ham.

Det er ikke med vilje. Jeg synes, han er en flot mand - især i skikkelse af Daniel Craig eller Sean Connery, men når actionscenerne har braget derudaf den første halve times tid, så lukker mine øjne sig langsomt.

Således også i aftes, hvor Thomas og jeg var i Camera 12 i San Jose for at se "Quantum of Solace". Filmen starter, fuld action fra første scene - og Mai falder langsomt i søvn.

Så vågner jeg engang imellem, når bomber springer, Bond kører vildt i bil, eller Thomas får et chok i sædet ved siden af. Og så smiler jeg, og lader som om jeg da har været vågen hele tiden.

Normalt opdager Thomas, at jeg er faldet i søvn, men i går var filmen åbenbart så spændende, at han slet ikke lugtede lunten. "Den var da fed", lød det fra ham efter filmen. Mig: "Jae...".

Og da vi kom ud på gaden, måtte jeg jo så indrømme, at jeg ikke havde nogen anelse om, hvordan de var endt ude i den der ørken til sidst - og hvorfor var det egentlig, at ham skurken ville have det der stykke ørken i Bolivia som betaling for at lave et statskup?

Nåh, jeg må leje videoen, når den kommer - sammen med "Casino Royale", "Die Another Day", "The World Is Not Enough" og "Tomorrow Never Dies". Så kan jeg nå at stykke handlingen sammen, og komme i træning, til den sidste Bond-film udkommer i 2011 - den som foreløbig bare har arbejdstitlen "Bond 23".

Væk med dellerne

2008-11-15T01:20:00.005+01:00

Jeg har brugt det meste af dagen i dag på at have nedtur over den bløde pude af fedt, der har lagt sig på min mave den sidste halvanden måned. Det lag, der på mystisk vis popper ud over mine cowboybukser, hver gang nogen vil tage et billede af mig. Det er afslørende, og de voksende kinder gør heller ikke det hele meget bedre.

Havregrød til morgenmad, på trods af, at det er sundt og det mætter, kompenserer ikke for en voluminøs frokost - og et endnu større aftensmåltid, der som regel indtages på restaurant eller cafe. Det slanker ikke. Det feder!

Derfor er vi begyndt at spise hjemme den seneste uge, ligesom det også er blevet alvor med løbeturene. Det er faktisk rart med nogle grøntsager og portioner, der ikke er "go mega". Det samme er det at få rørt sig. Så for tre kvarter tid siden drog jeg derfor ud på ugens tredje løbetur.

Sådan en løbetur kan bruges til at klare tankerne. Og den kan bruges til at have ondt af sig selv over, at man ikke har en forbrænding, der gør, at man kan spise alt, hvad der bliver stillet foran sig - i stedet er jeg udstyrret med en forbrænding, der lægger kilo til min kropsvægt, bare jeg kigger på et stykke cheesecake (hvilket er rimelig nedtur - især i USA).

Da jeg var nået halvvejs på løbeturen, og mit puls var omkring de 190, blev jeg stoppet af en lille bred dame - uden bryster og med en kæmpe mave. Først og fremmest blev hun bare glad for, at jeg stoppede op - og to sekunder senere fortalte hun mig om, hvordan hun havde mistet sine bryster til kræften, om hvordan medicinen bare fik hende til at tage på og på - og om hvordan hun havde mistet både job og begge sine forældre.

Nu lavede hun frivilligt arbejde for kommunen, og kørte byens ældre fra sted til sted i sin grå bil.

"Du puster, fordi du har løbet. Jeg kan ikke engang gå henad fortovet, uden at puste", sagde hun med grødet stemme - og pegede over på en trappe på den anden side ad gaden, der var en otte-ti trin op, så fortsatte hun: "Jeg luftede engang hund for en af mine venner, som bor derovre. Hentede jordbær til hende. Nu kan jeg ikke engang gå op ad trapperne selv".

Hun roste mig flere gange for, hvor smuk og slank, jeg var.

"How will I ever loose all this", sagde hun og pegede på den store mave, der hang ud fra hendes krop. Det kunne jeg godt sætte mig ind i, for hun fik mig til at tænke på dem fem kilo, jeg har forsøgt at smide de sidste fire år - med skiftende succes.

Da jeg prøvede at fortælle hende, at jeg skam også kæmpede med at smide nogle kilo, så kunne jeg godt selv høre, hvor ligegyldige mine problemer var, sammenlignet med hendes. For der er jo nogle mennesker derude, som kæmper med langt større problemer, end de små deller, jeg har på sidebenene. Deller, som relativt let forsvinder, hvis jeg bare kniber ballerne sammen.

Hvis du har lyst til at følge mine løbeture, så besøg min Facebook-profil, hvor jeg har fået en fin lille Nike+ Mini. Hun fortæller om min seneste løbetur, pace og andet godt. Man er også velkommen til at heppe med kommentarer her på siden.

Et umage par

2008-11-12T08:41:00.006+01:00

Oasis, Alanis Morisette, Neil Young og Rage Against The Machine har været der. Norah Jones, Modest Mouse, Jack Johnson, Patti Smith og The Cure har også været forbi. Og nu har danske The Fashion også spillet på det legendariske spillested The Fillmore i San Francisco.

3/4 af bandet kommer fra Svendborg, og det fik os på gæstelisten til tirsdag aftens koncert med Uh Huh Her - et lesbisk orkester fra Los Angeles, hvor The Fashion var support.

Det umage par, The Fashion og Uh Huh Her, har været på turne sammen i en måneds tid. Uh Huh Her består af Camilla Grey og Leisha Hailey. Sidstnævnte er bedst kendt for sin rolle i tv-serien "The L-word", og det var tydeligtvis hende, folk var kommet for at se.

Lad mig sige det pænt. Hvis jeg kunne tælle 50 mænd ud af de omkring 800 publikummer, så var det nok også max. Pigerne fra Uh Huh Her spillede på det lesbiske aspekt, og det var det, de mange mange piger - singler som par - var kommet for at se.

Det var lidt synd for The Fashion, men også temmelig morsomt, og drengene kunne helt klart godt se det sjove i, at de mange tøser ikke havde den store interesse for sådan fire fyre som dem. Så de fik det bedste ud af det, og vi så en god koncert - og fik en fed oplevelse!

Store naturoplevelser!

2008-11-11T19:47:00.004+01:00

USA har nu noget, lille Danmark ikke har. Som Mette sagde det i går, så er alt i USA (ud over menneskene og størrelserne på portionerne) bare lidt større end andre steder..

Træerne er større. Vejene er længere. Temperaturforskellene er mere ekstreme, og dyrelivet er vildere.

Nu har vi oplevet Grand Canyon, Monument Valley, mormonernes yndling Zion National Park - og Sequoia National Park (i sne). Helt fantastiske syn, som altid vil stå helt klart på nethinden.

Vi har også oplevet rundtur på Stanford, Golden Gate Bridge, vintur til Napa Valley, spil i Las Vegas og - ikke mindst Hoover Dam. En ret fed oplevelse, i forhold til, hvad jeg troede, det var.

I dag rejser Turf og Mette hjem igen. Jeg håber, de har nogle gode oplevelser med i baggagen. Det har jeg i hvert fald.

Sex eller gambling

2008-11-09T09:28:00.006+01:00

Okay. Jeg er, endnu en gang, nødt til at udstille min uvidenhed her på bloggen. For hvad er sammenhængen mellem gambling og porno?

Det er jeg nødt til at spørge om efter mit livs andet møde med Las Vegas. Et to-dages et af slagsen.

Overalt i byen møder man sex og porno - 0g bare ved at ringe til et nummer, har du en lækker dame på dit hotelværelse i løbet af tyve minutter - for kun 35$.

Og på gaderne står indianere og knipser på små visitkort med nøgne damer. Vi piger får ikke buddet, men går en mand alene, så er de hurtige til at sende et kort afsted. Ganske diskret forståes..

Så altså. Min, måske forkerte, opfattelse af en gamler. Det er altså ikke en eller anden potent fyr med overskud til både spil og hygge bagefter - nej, de fleste spillere, jeg har set, da er midaldrende damer med bæltetasker, og dem er der nok ikke mange sexkøb i.

Eller hvad?

Eller måske har jeg bare frekventeret de forkerte casinoer?

I hvert fald, så har jeg svært ved at se, hvordan man både kan have overskud til sex og gambling. Man bruger vel en hel aften på enten det ene eller det andet, nu hvor man alligevel punger ud.

Stemningsrapport fra Election Night paa The Merc - OPDATERES!!

2008-11-05T01:33:00.077+01:00

Update: Onsdag 22.40: Prop. 8 blev stemt ind (desværre) med 52 procent for og 48 imod. Læs mere her og her.

22.59: Dagens anden deadline er overstaaet og roen har igen saenket sig over redaktionen. Der mangler kun en deadline for de fleste, saa gaar turen hjemad. Mange har allerede pakket sammen og har vendt snuden hjemad - det samme vil jeg goere.

22.54: Stadig absolut ingen afgoelse omkring Prop. 8. 35 procent af stemmerne er nu talt op. Mange af kollegaerne har spurgt, om jeg har kedet mig. Kedet mig???!! Paa ingen maade. De forstaar vist ikke, hvor saerlig en oplevelse det her er. En del af journalisterne har fri om en halv time. Der er tradition for oeller paa parkeringspladsen efter et valg..., og jeg er inviteret. Men, jeg maa hellere trille hjemad til Menlo Park - skal til Grand Canyon klokken 7 i morgen tidlig, og der venter sandsynligvis ogsaa en kold valgbajer derhjemme.

22.42: "Hey Mike. Do we need to change Eight to second edition?", spoerger en af redaktoererne. Ja, siger Mike. Stadig ingen afgoerelse for Prop. 8. Deadline for anden udgave er 22.45.

22.27: "Hey. Prop 8 is holding up", lyder det inde fra netchefens kontor. Puha, kan man haabe paa, at tolerancen alligevel sejrer? Ifoelge de seneste tal fra AP har 53 procent sagt ja, mens 47 procent har sagt nej. Der er 269.978 stemmers forskel mellem ja og nej her hvor 32 procent af stemmerne er talt op. Los Angeles er stadig ikke talt op.

22.09: En del af siderne er allerede ved at vaere klar til at ryge i trykken. Der er lavet skabeloner for de fleste sider, men de sidste historier mangler. Fotograferne har vaeret i marken hele dagen og mailer deres billeder ind til redaktionen.

22.00: Demokraterne har en rigtig god aften. I Senatet har Demokraterne scoret 56 stemmer mod Republikanernes 40 og i Repraesentanternes Hus er stillingen 239 mod 156. Det giver fuld magt til Demokraterne i baade Det Hvide Hus og Kongressen. Det bliver spaendende at se, hvordan det kommer til at gaa, siger indlandsredaktoeren Karl Kahler.

21.53: Intet er afgjort med hensyn til Prop. 8 endnu, fortaeller journalisten her paa Mercury News, Mike Swift, der skriver historien. Paa trods af det list misvisende kort paa CNN, saa mangler man blandt andet stadig at taelle stemmerne fra Los Angeles County, som er en tredjedel af Californiens stemmer. Saa intet er afgjort, siger han, selvom hans mavefornemmelse siger, at Prop. 8 gaar igennem. Til morgendagens avis har han blandt andet interviewet det foerste homoseksuelle par, to kvinder, der blev gift i Californien tilbage i januar. De har en afroamerikansk dreng, saa de beskrev valgaftenen som "bittersweet". Mike forventer, at det endelige resultat for Prop. 8 kommer ved 24-tiden.

21.33: Der er skruet ned for tv'et. Nu skal der arbejdes.

21.28: Deadline kommer naermere. De foerste historier blev sendt afsted allerede klokken 21. Foerste udgave af morgendagens avis ryger i trykken klokken 22.15. Herefter foelger opdaterede udgaver af samme artikler. Et par af kollegaerne er begyndt at skrive lidt hurtigere og spaene lidt staerkre rundt.

21.13: Nu er det ikke fordi, jeg smugkigger i folks emails. Men jeg stod lige bag en kollega her paa The Merc (fordi jeg skulle se tv-skaermen), som aabnede en mail fra en kollega paa Washintoon Post med teksten "Wow. Amazing". Manden, der er asiatisk af afstamning svarede tilbage: "I never thought, I would live to see this. To see an african-american man become president". Det sjove var, at han lagde ud med at skrive "black", men det slettede han igen. Sjovt, som man stadig er meget bange for at sige noget forkert paa det punkt.

21.02: Obamas tale er stadig i gang. Netchefen kommer ud med en melding om, at det ligner et ja til Prop. 8 - vi skal have noget paa nettet. Da Obamas tale er faerdig, giver flere hinanden knus. Selv chefen er kommet ud fra sit kontor, hvor han ellers har eget tv.

20.47: Obama gaar paa scenen i Chicago med et "Hello Chicago". Alle stimler igen sammen om fjernsynene. Paa de smaa kontorer sidder folk ogsaa samlet om tv-apparaterne. Foerst og fremmest er det fru Michelles kjole, der faar opmaerksomhed. Den har to maerkelige, roede pletter. Der er dog enighed om, at det maa vaere lyset.

20.41: Vi venter stadig paa Obama... Der ventes i spaendig paa resultaterne for Prop. 8.

20.37: Saa virker Jazzbox, The Merc's computersystem, igen. Vi kender jo ogsaa til smaaproblemer med Saxo og InDesign hjemmefra. Saadan noget sker altid, naar der er travlt.

20.35: "Come on guys, let's go home". Jeg fornemmer computerproblemer. Obama gaar snart paa scenen.

20.32: Det er maerkeligt at taenke paa, at klokken er 5.30 derhjemme. De fleste danskere ligger og sover, og naar de vaagner om et paar timer har USA faaet ny praesident. Det betyder saa meget for os i Danmark, hvem der er praesident i USA, saa det er jo en historisk begivenhed for os ogsaa. De forstaar kollegaerne her paa San Jose Mercury News - nogle har endda undskyldt, at de har vaeret skyldt i den oekonomiske nedtur og vores deltagelse i Irak-krigen. Jeg har taget imod undskyldningen paa den danske befolknings vegne.

20.30: Vi venter stadig paa Obama. Folk er tilbage ved deres computere og arbejder paa morgendagens avis. Cheferne snakker chefsnak.

20.25: Oev oev oev. Det ser desvaerre ud som om, homofoberne har faaet overtaget i Californien. Ifoelge den seneste melding har californierne stemt ja til Prop. 8 med 54 procent mod 46 procent. Optaellingen er dog ikke overstaaet endnu, saa man har jo lov til at haabe paa retfaerdighed for boesser og lesbiske. Jeg forstaar det ikke helt...man behoever jo ikke gifte sig med en af samme koen, bare fordi man stemmer imod Prop. 8.

20.23: "There's Oprah", lyder det fra en. Nu venter vi paa Obama.

20.17: McCain taler fra Arizona. Alle stopper arbejdet. Alle staar op og lytter. Der er helt helt stille. En klapper, da McCain siger, han har ringet til Obama og sagt tillykke med sejren. Folk staar og og lytter til det meste af McCains tale.

20.04: Obama 297. McCain 139. Vi har en vinder! Obama indtager Det Ovale Kontor 20. januar naeste aar.

20.01: Allerede nu arbejdes der paa, hvordan resultatet af Prop. 8-afstemningen skal behandles paa hjemmesiden.

20.01: "When was the last time, they called an election at eight?", spoerger en af journalisterne. "Amazing. Just amazing", siger en anden, mens alle stirrer paa CNN, hvor Obamas fans er ved at gaa amok i Chicago. Obama kommer ikke paa scenen, foer McCain har ringet til ham og sagt tillykke. Ogsaa The Merc har opdateret hjemmesiden til "Obama wins". Mobiltelefoner ringer. Folk er roerte. Det er saa fedt at vaere midt i det her historiske oejeblik.

19.51: Kuldegysninger!! Alle staar op og ser tv. De er klar til at smide nyheden paa, saa snart bekraeftelsen tikker ind fra AP. Obama-fans jubler paa CNN.

19.47: Alle snakker om, hvornaar de "will call the elecvtion". Altsaa, hvornaar de erklaerer valget for afgjort. Mange staar op og foelger med paa CNN. AP "is calling Florida for Obama", siger genboen. Fyren bagved siger, at CNN skriver med store bogstaver, at Obama er "elected president". Fjernsynene skrues op.

19.43: Stemmeboksene i Californien og resten af vestkysten lukker om ti minutter. Alaska lukker foerst om to timer (men der er ALT afgjort). Obama er den foerste demokrat, der vinder i Virginia siden 1964, rapporterer AP.

19.40: I think we're done here - the fat lady sings", forlyder det fra en af kollegaerne. Det er de fleste ret enige i. Folk spoerger, om vi ogsaa bruger udtrykket "until the fat lady sings" i Danmark. Og det goer vi jo. Jeg har fortalt dem, at man tit siger det paa engelsk - det er kollegaerne meget imponerede over, altsaa at vi har taget saa skoent et udtryk til os.

19.35: "Obama winning New Mexico. This is an exiting night", lyder det fra den anden side af skrivebordet. Rundt omkring er journalisterne i gang med at ringe til kilder - dog mest til de lokale historier.

19.33: Obama vinder Virginia. Overskriften paa The Merc's hjemmeside er aendret til "Obama rolls toward presidency". Vinder Obama Californiens 55 valgmaend, er han oppe paa 275, og man er enige om her paa redaktionen, at Obama nok ogsaa vinder Hawaii.

19.20: Alle venter paa Florida. McCain er faerdig, hvis Obama vinder Florida. Det er ikke bekraeftet, at Obama bliver USAs naeste praesident, men ifoelge CNN siger McCains kampagne, at de ikke ser en "path" til sejr.

19.07: Billedet af Obama ligger klar til at blive smidt paa, saa snart antallet af valgmaend passerer 270. Kollegaerne paa netnews er ikke i tvivl om, at demokraten bliver USAs 44. praesident. Naar Obama faar mere end 270 stemmer er kutyme, at McCain ringer til Obama og siger tillykke. Saa gaar foerst McCain paa skaermen og siger, han har tabt. Og efterfoelgende kan Obama gaa paa skaermen fra Chicago og erklaere sig USAs naeste praesident.
Obama har pt. 207 valgmaend, mens McCain har 129 (ifoelge CNN).

19.02: Netnyhedsfolket paa den anden side af skillevaeggen begynder at overveje, hvilket foto af Barack Obama, der skal paa, naar han naar de 270 valgmaend, der skal til for at bive praesident. Det er vist ikke laengere et spoergsmaal om, hvorvidt Obama bliver praesident, men snarere om hvornaar.

18.57: Obama vinder Iowa. Overskriften paa hjemmesiden aendret til "Obama takes N.M., on brink of win". Ifoelge valgbloggen er McCains sti til Det Hvide Hus ved at blive visket ud.

18.53: Pizzatime! Krydret med roeverhistorier om dengang, ham der bestilte pizzaerne bestilte 50% vegetarpizzaer. Det var ikke et hit.

18.41: Ifoelge NBC foerer Obama nu med 200 valgmaend mod McCains 90. Maaske er praesidentvalget overstaaet, men saa er der jo ogsaa de andre ting, der stemmes om i dag. For eksempel Prop. 8 her i Californien. Det bliver ogsaa spaendende!!

18.37: "Is it really gonna be over before the pizza?", spoerges der paa redaktionen. Ny overskrift paa The Merc's hjemmeside: "Obama takes Ohio, on brink of win". Der arbejdes ogsaa paa en anden overskrift - noget lignende "McCain needs a Miracle". Obama foerer pt., ifoelge CNN, over McCain med 194 valgmaend mod 69. Ogsaa Politiken mener, at Obama er ganske taet paa at blive USAs naeste praesident.

18.35: Der arbejdes paa en ny overskrift til hjemmesiden.

18.21: Deadlinemoede. Der uddeles papir med deadlines og navne paa, hvem der skal aflevere historier hvornaar. "Obama wins Ohio", lyder det oploeftet fra maengden, da den knusende melding kommer paa CNN. "Fuck it, let's go home", lyder det fra moedelederen, efterfulgt af et "Bye bye Mary-Jane", henvendt til hende den sure fra foer. Hun er helt sikkert Republikaner! Kollegaerne faar praktiske oplysninger om opdatering af hjemmesiden, vigtige hjemmesider i forhold til valgresultater og opdatering af artikler. Der er en rigtig god stemning. Man regner med, at omkring halvdelen af stemmerne er talt op klokken 20.

18.19: Snakken gaar, mens folk ogsaa arbejder. Hvert nyt resultat deles paa redaktionen - et iovrigt ret stort lokale, hvor omkring 100 journalister, fotografer og grafikere arbejder.

18.09: "Obama wins Minnesota", lyder det oploeftet fra det ene kontor. "Well, the Bradley-effect", lyder det fra en sur kollega, som i samme oejeblik trasker forbi min pind. Jeg tror maaske, hun er redaktionens eneste Republikaner. De fleste medier har nu afvist, at Bradley-effekten skulle gentage sig ved dette valg.

18.04: Obama foerer med 99 valgmaend. 175 til Obama - 76 til McCain, ifoelge NBC. Det ligner en blaa nat, skriver valgbloggen.

17.59: Kollegaerne glaeder sig over, at Elizabeth Dole, hustru til den tidligere republikanske praesidentkandidat, Bob Dole, tabte sin taburet i Senatet ved valget i North Carolina.

17.57: Overskriften paa hjemmesiden skal aendres nu, hvor Obama har vundet fire store stater, faar genboen besked paa. "Tide turns toward Obama, Democrats", kommer der til at staa.

17.44: "We're all going home early", forlyder det nu paa redaktionen. Der ser ud som om, Obama traekker i foerertroejen. Ifoelge Bay Area Newsgroups valgblog er McCain ved at loebe toer for muligheder.

17.39: Politiken skriver nu ogsaa om Obamas sejr i Pennsylvania.

17.34: Ifoelge baade CNN og NBC har McCain 50 procent af stemmerne, mens Obama har 49 procent. Alligevel har Obama naesten dobbelt saa mange valgmaend som McCain. Der er stor forskel paa, hvor mange valgmaend de forskellige stater har. Valgmaendene fordeles ud fra antallet af indbyggere. Hvert tiende aar kigger man paa antallet af valgmaend. Ifoelge Politiken havde f.eks. Nevada i 2001 fire valgmaend, men i 2001-2010 har staten fem valgmaend. Laes mere om valgmaend her.

17.30: Saa er der valgkaffe og cookies. Klokken 19 er der pizza - det er en tradition, faar jeg fortalt. Stemningen er loessluppen og forventningsfuld. Kollegaerne faar et lille afbraek, inden helvede bryder loes. Mange gaar i oevrigt rundt med "I voted"-klistermaerker. Obama foerer nu, ifoelge CNN, med 102 mod McCains 34 valgmaend. CNN koerer paa flere fjernsyn.

17.24: "Have they called Ohio yet", spoerger Dana, den kollega, som jeg var paa reportage med i sidste uge. Men endnu ikke noget resultat fra Ohio. Paa grund af tidsforskellen kommer resultaterne fra Oestkysten allerede nu, hvor klokken derovre er omkring 20.30 om aftenen. Valgstederne har paa vestkysten lukker ikke foer om to en halv time, klokken 20. De aabnede allerede klokken 7 i morges.

17.15: Obama er lige blevet bekraeftet som vinder af Pensylvania. "It's a major sving state", siger genboen ved kubeskrivebordet. Det er ham, der aftenen igennem laver opdateringer paa The Merc's hjemmeside. Han smider det paa tom topnyhed paa hjemmeside. "So, Obama won New Hampshire", lyder det fra det ene kontor. "That is interesting", lyder det fra det andet kontor.

17.02: Folk snakker om, at Obama har vundet Pennsylvania - ifoelge NBC (og UPDATE klokken 17.18 ogsaa ABC). Man afventer dog lige bekraeftelse fra AP (det nationale nyhedsbureau). Hvis Obama vinder den her, et det "huge", saa er alt ovre for McCain, siger sidemanden.

16.59: Jeg har forhoert mig hos min sidemand, kriminalreporteren, hvornaar der "sker noget". Altsaa, hvornaar ser vi nogle resultater, vi kan stole paa. Han anbefalede at tage paa bar, for det her ville blive sent, mente han...

16.50: Saa er der for alvor kommet gang i optaellingerne. Nu er en god haandfuld stater talt op, og foeringen er tippet over paa Barack Obamas banehalvdel. Demokraten foerer nu med 77 mod 34.

16.42: South Carolina er ogsaa talt op - otte electoral votes til McCain, som nu foerer med 16 mod tre. The Mercs grafikere opdaterer valgkortet med roede og blaa pletter. Blaa for Demokraterne og roed for Republikanerne.

16.30: McCain og Obama deler de foerste to stater imellem sig. McCain vinder Kentucky og har dermed otte valgmaend, mens Obama vinder Vermont og tre valgmaend. Resultaterne er ingen overraskelse. Obama foerer i Florida...spaendende!

16.22: Stemningen er oploeftet, forventningsfuld, men endnu er folk ikke i gang med valghistorierne. Mange moeder foerst senere ind, fordi de skal arbejde virkelig laenge. Redaktoererne er i gang med at planlaegge og uddelegere opgaver til journalisterne.

Den laaaange stemmeseddel

2008-11-04T18:02:00.011+01:00

Når amerikanerne i dag går til valgstederne, så får de ikke bare udleveret et lille stykke papir med præsidentkandidaternes navne på.

Nej, det er mange ting, de skal tage stilling til i dag, så stemmesedlerne har nærmere størrelse af en længere pergamentrulle. Jeg fik lov til at naerstudere en stemmeseddel hos en Stanford-studerende i dag, og det er en laengere omgang at tage stilling til.

Derudover skal man ikke saette kryds, men derimod faerdiggoere en pil til den kandidat, man vil stemme paa.

Der er valg til forskellige lokale forsamlinger som skolebestyrelser, lufthavnsråd og sundhedsråd, ligesom man også kan risikere at skulle tage stilling til, hvem der skal være dommer og ny sherif.

Vælgerne skal også bestemme, hvilke lokale kandidater, der skal vælges til Senatet og Repræsentanternes Hus - og så er der en hel række forskellige lovforslag i de forskellige stater, proporsitions, borgerne skal beslutte sig for, om de er for eller imod.

Det kan vaere helt lokale lovforslag, som at borgerne skal give deres besyv med paa, om det lokale bibliotek skal bygges om - eller bredere lovforslag om hoejere straffe for kriminalitet og bedre udnyttelse af vedvarende energi.

Det mest diskuterede lovforslag her i Californien er Prop. 8, der eliminerer retten til at to mennesker af samme koen skal kunne gifte sig.

Typisk har folk med yard-signs for Obama/Biden også skilte med "No on Prop. 8" i haven (som her paa et billede taget ved vores genbos forhave), ligesom mange McCain/Palin-tilhængere mener, at homoseksuelle ikke skal have ret til at gifte sig med hinanden - de har saa et "Yes on Prop. 8"-skilt i forhaven.

Der kører masser af reklamer i tv og radio for og imod lovforslaget. Mange af dem kan ses paa YouTube.

Jeg talte tidligere i dag med en kvinde udenfor den lokale high school, der ogsaa er stemmested. Hun delte foldere ud for "No on Prop. 8" og var klar til en sidste diskussion med de forbipasserende, inden de skulle ind og saette deres kryds.

Kvinden fortalte mig, at i vores omraade, Bay Area, er de fleste imod Prop. 8, mens der i andre dele af Californien er mange, som er for lovforslaget. Ifoelge hende staar det meget lige, saa det bliver spaendende at se i aften - eller i morgen, hvad resultatet bliver.

Paa Stanford var der i dag masser af valgstemning. Mange elever havde Obama t-shirts paa, og dem der havde stemt havde "I voted"-klistermaerker paa troejerne.

Paa billedet ses et par af de mere entusiastiske studerende, som forsoeger at faa de sidste til at stemme. I USA er det nemlig et problem, at folk ikke gider stemme. Derfor opfordrer store firmaer, som toejkaeden GAP, Starbucks og isbutikken Ben & Jerry's til, at man gaar ud og stemmer.

GAP har lavet t-shirts, hvor der opfordres til at man skal stemme. Hos Starbucks faar man en gratis kop kaffe, hvis man kan vise sit "I voted"-klistermaerke frem og hos Ben & Jerry's er der gratis is.

Selvom jeg ikke kan stemme, saa var der helsigvis alligevel en gratis is til mig...

Dagen før dagen

2008-11-03T19:36:00.004+01:00

Så er der ikke længe til. Kun omkring et døgn, så ved vi, hvem der bliver USA's næste præsident.

Overalt er det nedtælling. Amerikanerne holder vejret.

Får landet sin første præsident med afroamerikansk baggrund nogensinde? Eller lykkedes det John McCain at hale ind på det komfortable forspring, Barack Obama har haft i meget lang tid?

I skrivende stund ved vi det af meget gode grunde ikke.

Men der arbejdes på højtryk fra begge sider for at hive allersidste stik hjem. John McCain besøger i dag ikke mindre end syv forskellige rallys og Barack Obama turnerer i blandt andet Florida, Charlotte og Virginia.

Min arbejdsdag i morgen starter klokken 16 på San Jose Mercury News. Her skal jeg være med til planlægningsmøderne - og ellers suge så meget som muligt til mig af valgkampsstemningen.

Det bliver drønspændende - og jeg glæder mig!

Vintur til Napa

2008-11-03T07:02:00.007+01:00

I dag gik turen til Napa Valley, hvor en del af Californiens vine produceres. Vi havde planlagt en rundtur og vinsmagning på Sterling Vineyards, en større vingård lidt udenfor Napa.

Via en svævebane kom vi op til selve vingården og hallerne, hvor vinen blev tilberedt og opbevaret.

Efter en kort rundtur - med to smagninger (en Pinot Gris og en lækker Chardonnay) og et skønt view ud over Napa-dalen, blev vi ledt til Sterlings tastingroom, hvor yderligere tre vine ventede på os.

Også de tre var superlækre, og besøget på Sterling Vineyards var alt i alt en rigtig god oplevelse.

I byen med ble

2008-11-02T03:37:00.006+01:00

I går var det Halloween, og det var, som så meget andet her i USA, ikke noget, der løb stille af sig.

I flere uger op til har butikkerne bugnet med græskar, kostumer og slik til "trick or treat", mange huse har været pyntet med lys, græskar og enorme spindelvæv - og i går kom vi så til selve dagen, hvor rigtig mange folk var klædt ud.

Vi var på roadtrip til Monterey, og har var tjernerne blandt andet klædt ud som hajer og hajofre. Hjemme i Safeway kom en mariehøne og en fe ud af supermarkedet, netop som vi gik ind - og hjemme ved huset i Menlo Park vrimlede det med gopler, draculaer og andre små væsener.

I aftes skulle vi have et par øl på den lokale pub, Dutch Goose. Først på aftenen var der bare almindelige gæster, men som aftenen skred frem dukkede flere og flere udklædte op.

Der var en pingvin, en sherif, flere letpåklædte damer - og en enkelt letpåklædt mand - i ble! Meget meget ømt - og temmeligt morsomt at se på.

Han får stor kredit for at gå i byen kun iklædt ble. Og generelt er der "thumps up" til amerikanerne for at være så gode til at klæde sig ud.

Oplevelser på The Merc

2008-10-29T18:20:00.005+01:00

Tirsdagens efteruddannelse på San Jose Mercury News bød blandt andet på byrådsmøde i San Jose (billeder), uformelt møde med chefredaktøren (hvor han udspurgte mig om Danmark), rundvisning i rotationspressen af en tidligere Pulitzerpris-vinder, Pete Carey, og besøg i grafikafdelingen på avisen. Noget vi vist ikke har haft på vores avis i årtier.

Især besøget hos grafikerne var mindeværdigt. De tegninger, modeller og grafikker, de laver, var bare helt ekstremt flotte. I øjeblikket forbereder de sig til valget på tirsdag, og det betød, at der blandt andet var portrættegninger af Obama/McCain på tegnebrættet, ligesom en havde travlt med at tegne byer ind på et kort over USA - som senere skulle udfyldes med røde/blå klatter.

En af grafikerne viste mig en bunke af de ting, han tidligere har lavet. En helsides tegning af Queen Mary II, hvor han har sammenlignet det med forskellige ting, læserne kender fra San Jose - for eksempel størrelsen af en lokal park sammenlignet med skibets længde og en længere serie af tegninger i forbindelse med The Sharks playoff-kampe i ishockey for nogle år siden.

Hver dag bragte han en tegning af en ny spiller - de blev meget populære samlerobjekter, men grafikeren fortalte mig, at han nu var meget glad for, at Sharks ikke kom videre til finalen, for han var ved at blive træt af at arbejde over hver dag for at få lavet nye spillertegninger.

Byrådsmødet i San Jose var også en oplevelse for sig. Mødet blev indledt med en bøn - denne gang af en præst, men der kunne også sagtens komme en imam, og afsigelse af pledge of allegiance. Ikke lige noget man oplever på byrådsmøderne i Hillerød, skulle jeg hilse og sige.

Efter det ceremonielle fik byrødderne besøg af repræsentanter fra en ny virksomhed, som har bygget miljøvenligt - og at et ægtepar, som skulle honoreres fra at have reddet deres naboer ud af deres brændende hus. Igen noget af et show - ikke på samme højder som Candlestick Park i søndags, men man fornemmer amerikanernes stolthed og vilje til deres fællesskab.

Selve mødet var ikke særlig spændende. På trods af, at jeg sad med dagsordenen i hånden, kunne jeg overhovedet ikke følge med. For mig at se sprang politikerne fra punkt til punkt, og de mumlede så meget, at jeg ikke rigtig forstod noget.

San Jose Mercury News har et kontor på selve rådhuset, hvor der sidder tre journalister. Derover har avisen en mand i Washington, som dækker nationalt stof. For få år siden havde avisen 400 journalister, nu er man nede på 150.

Det ses overalt, hvor der står tomme skriveborde og kontorbåse. Trist, men det ser jo sådan ud på avismarkedet i hele verden.

Socialisme som fyord

2008-10-29T06:19:00.004+01:00

Det er nu sjovt som socialisme er blevet et skældsord i den amerikanske valgkamp. At de værdier, jeg vægter højest, pludselig er noget meget grimt, som McCain/Palin prøver at beskylde Obama for - og som Obama/Biden på det bestemteste prøver at afvise.

Jeg betaler gladeligt min skat i Danmark - og modtager til gengæld de goder, der følger med, med glæde (når systemet ellers virker).

Men det amerikanske samfund er jo helt anderledes skruet sammen, og her gælder det i stedet om at være sin egen lykkes smed - og så betale mindre i skat.

Jeg ved godt, hvad jeg ville vælge!

NB! Tjek i øvrigt det her link, hvor Biden bliver spurgt, om Obamas politik kan sammenlignes med Karl Marx tanker.