Hvorfor er der egentlig sådan nogle skilte?
Spørgsmålet kom i morges fra min fireårige bonusdatter, mens vi var ved at tage tøj på - anledningen var, at vi forinden havde snakket om, hvorvidt mænd tørrer sig med toiletpapir eller ej, når de havde tisset..
Og nu nåede vi så til forskellen mellem mænd og kvinder. Altså ikke den der med tissemænd og tissekoner - det har vi snakket om. Men hvorfor mænd skal gå ind på et toilet (eller omklædningsrum) - og kvinder et andet.
Og hvorfor er det så?
Det er fordi, voksne er lidt generte, når de skal klæde om eller på toilettet, fik jeg forklaret. Og fordi, voksne ikke er så vilde med at se fremmede mennesker nøgne. Men, børn de kan sagtens gå i bad sammen - også, når man skal have idræt i skolen.
Jowjow - der er altså mange gyldne øjeblikke, når skønne tænksomme unger stiller spørgsmål.
torsdag, december 09, 2010
mandag, november 15, 2010
Dømt af offentligheden
Københavns Politi har fanget den mand, der mistænkes for at have voldtaget og myrdet en kvinde på Amager Fælled i 1990 og begået to voldtægter. Politiet har et 1:1.000.000 match på mandens dna, og siger selv, at de er 100 procent sikre på, at han er den rigtige.
Af efterforskningsmæssige årsager foregik grundlovsforhøret bag lukkede døre - og der er nedlagt navneforbud i sagen. Alligevel florerer mandens navn (og adresse) flere steder på Facebook, i chatforums og kommentarfelter under avisartikler. Og det synes jeg sgu er tarveligt.
Jeg synes, det er absolut forfærdeligt, hvad de her kvinder har været igennem. Og jeg mener bestemt, at den skyldige skal have sin straf. Men man må bare huske, at folk - ligemeget hvor afskyelig den forbrydelse, de er mistænkt for at have begået, er uskyldige indtil de er dømt. Og ifølge dansk lovgivning, så betyder det altså blandt andet, at man ikke hænger nogen ud (eller dømmer nogen offentligt), før de er dømt i en retssal. Derfor burde nogen måske tænke sig om en ekstra gang, før de smider den sigtedes navn ud i cyperspace..
Af efterforskningsmæssige årsager foregik grundlovsforhøret bag lukkede døre - og der er nedlagt navneforbud i sagen. Alligevel florerer mandens navn (og adresse) flere steder på Facebook, i chatforums og kommentarfelter under avisartikler. Og det synes jeg sgu er tarveligt.
Jeg synes, det er absolut forfærdeligt, hvad de her kvinder har været igennem. Og jeg mener bestemt, at den skyldige skal have sin straf. Men man må bare huske, at folk - ligemeget hvor afskyelig den forbrydelse, de er mistænkt for at have begået, er uskyldige indtil de er dømt. Og ifølge dansk lovgivning, så betyder det altså blandt andet, at man ikke hænger nogen ud (eller dømmer nogen offentligt), før de er dømt i en retssal. Derfor burde nogen måske tænke sig om en ekstra gang, før de smider den sigtedes navn ud i cyperspace..
tirsdag, november 09, 2010
Julespørgsmål
Når man sådan skal holde jul i sit eget hjem for første gang, så melder der sig nogle fuldstændig lavpraktiske spørgsmål, som man de sidste 30 år ikke har været nødt til at forholde sig til.
For eksempel - hvor køber man et pænt juletræ i Århus (og her taler vi ude på landet - jeg køber af princip ikke mit juletræ nede ved Brugsen)?
Og hvad med julepynten? Pludselig skal man jo til at erhverve sig sin egen pynt (og ikke det hjemme fra mor og far, hvor nogle af de fine ting stammer fra min farfars barndomshjem og er mere end 100 år gamle). Julepynten skal jo danne grundlag for ens egne traditioner - og skabe den der glade genkendelse, når julepynten bliver hentet frem fra kælderen. Så er det endelig rigtig jul!
Der er også andre nyanskaffelser, man pludselig skal til at tænke på - for eksempel et juletræstæppe (det ville være fantastisk med det her fra Hay - men mindre kan nok også liiiige gøre det), en fod til juletræet (med mindre man vil snedkerere selv), lyseholdere til juletræet - og juledugen i 1,60x3,50, som koster 2400,- i Illums Bolighus (jeg må vist lige få sat min far i gang med at kigge i genbrugsbutikkerne..
Godt, der stadig er mere end halvanden måned til jul - jeg er sikker på, vi nok skal nå at få styr på det hele!
For eksempel - hvor køber man et pænt juletræ i Århus (og her taler vi ude på landet - jeg køber af princip ikke mit juletræ nede ved Brugsen)?
Og hvad med julepynten? Pludselig skal man jo til at erhverve sig sin egen pynt (og ikke det hjemme fra mor og far, hvor nogle af de fine ting stammer fra min farfars barndomshjem og er mere end 100 år gamle). Julepynten skal jo danne grundlag for ens egne traditioner - og skabe den der glade genkendelse, når julepynten bliver hentet frem fra kælderen. Så er det endelig rigtig jul!
Der er også andre nyanskaffelser, man pludselig skal til at tænke på - for eksempel et juletræstæppe (det ville være fantastisk med det her fra Hay - men mindre kan nok også liiiige gøre det), en fod til juletræet (med mindre man vil snedkerere selv), lyseholdere til juletræet - og juledugen i 1,60x3,50, som koster 2400,- i Illums Bolighus (jeg må vist lige få sat min far i gang med at kigge i genbrugsbutikkerne..
Godt, der stadig er mere end halvanden måned til jul - jeg er sikker på, vi nok skal nå at få styr på det hele!
Schnitzel-eksperimentet
I weekenden var jeg på surprise-weekend for min højgravide veninde og vores respektive kærester på et strandhotel ved Vesterhavet. Vi havde bestilt en miniferie med to overnatninger og alt inkluderet - også de forudbestemte to-retters aftenmenuer.
Første aften var okay. Vi fik en (is)kold fisketallerken efterfulgt af en bøf med kartofler og masser af sovs. Anden aften derimod gik det galt for den stakkels kok, som formåede at kreere fire fuldstændig uspiselige schnitzler.
Og her er det så, det interessante menneskelige eksperiment går i gang.
For vi sidder fire voksne mennesker og tygger, tygger og tygger. En af os spytter diskret de uspiselige bidder ud i servietten, mens jeg sidder og tæller, hvor mange gange, jeg måtte tygge, før jeg kunne synke - og vi taler over 30 gange pr. bid.
Så sidder man der og er høflig og roser sovsen - lige indtil én indrømmer: Okay, jeg kan faktisk slet ikke tygge maden. Og bagefter starter så diskussionen om, hvorvidt vi kan tillade os at sige noget til tjeneren..
Egentlig er sagen jo klar: Vi har betalt for noget, vi slet ikke kan tygge. Og vi er endda på en restaurant, hvor man må gå ud fra, at maden er i orden - alligevel, så er vi så høflige, at vi overvejer ikke at sige noget. På den anden side må man gå ud fra, at kok (og tjener) trods alt vil undre sig lidt, når fire næsten-ikke-spiste schnitzler bliver taget af bordet og ud igen - særligt når to af personerne i selskabet var mænd.
Derfor endte det jo også med, at vi hentede tjeneren, som lovede, at kødet ville blive trukket fra vores endelige regning (vi havde jo spist os mætte i sovs og kartofler). Hvilket den så alligevel ikke var, da vi skulle betale næste morgen..
På vejen hjem fra Vesterhavet blev sulten efter en rigtig skinkeschnitzel så stor, at vi måtte en tur over Ry, som kan diske op med en ægte, og et virkelig lækkert stykke kød (billedet). Kan bestemt anbefales!
Første aften var okay. Vi fik en (is)kold fisketallerken efterfulgt af en bøf med kartofler og masser af sovs. Anden aften derimod gik det galt for den stakkels kok, som formåede at kreere fire fuldstændig uspiselige schnitzler.
Og her er det så, det interessante menneskelige eksperiment går i gang.
For vi sidder fire voksne mennesker og tygger, tygger og tygger. En af os spytter diskret de uspiselige bidder ud i servietten, mens jeg sidder og tæller, hvor mange gange, jeg måtte tygge, før jeg kunne synke - og vi taler over 30 gange pr. bid.
Så sidder man der og er høflig og roser sovsen - lige indtil én indrømmer: Okay, jeg kan faktisk slet ikke tygge maden. Og bagefter starter så diskussionen om, hvorvidt vi kan tillade os at sige noget til tjeneren..
Egentlig er sagen jo klar: Vi har betalt for noget, vi slet ikke kan tygge. Og vi er endda på en restaurant, hvor man må gå ud fra, at maden er i orden - alligevel, så er vi så høflige, at vi overvejer ikke at sige noget. På den anden side må man gå ud fra, at kok (og tjener) trods alt vil undre sig lidt, når fire næsten-ikke-spiste schnitzler bliver taget af bordet og ud igen - særligt når to af personerne i selskabet var mænd.
Derfor endte det jo også med, at vi hentede tjeneren, som lovede, at kødet ville blive trukket fra vores endelige regning (vi havde jo spist os mætte i sovs og kartofler). Hvilket den så alligevel ikke var, da vi skulle betale næste morgen..
På vejen hjem fra Vesterhavet blev sulten efter en rigtig skinkeschnitzel så stor, at vi måtte en tur over Ry, som kan diske op med en ægte, og et virkelig lækkert stykke kød (billedet). Kan bestemt anbefales!
onsdag, oktober 20, 2010
Svensk vejhjælp
Efterårsferiens udflugt til Sverige har gjort det klart for mig, at egoisterne ikke kun findes i Danmark. De bor skam også i Sverige. Således fik min yndlingshandywoman og jeg lov til at stå i vejkanten i en rum tid, da Passaten pludselig fik problemer på den svenske landevej.
Men så blev alle vores fordomme pludselige gjort til skamme, da en bil endelig stoppede, og en ung mand med roma-baggrund steg ud og tilbød sin hjælp. Han havde bagagerummet fyldt op med værktøj til sin (gamle) bil (nej, det var ikke indbrudsværktøj) - og kunne da sagtens lige hjælpe sådan to damer i nød. Fantastisk!
Da vi fortalte vores nye ven, at vi havde stået længe og ventet på en frelsende sjæl, rystede han på hovedet og sagde: "Ja, det er Sverige" (ja, og Danmark).
Så læren af en tur til Sverige er altså, at de fleste er ligeså lidt hjælpsomme, som de er i Danmark - og at man så (endnu) en gang bliver overrasket over, hvem det så virkelig er der hjælper, når det brænder på.
Men så blev alle vores fordomme pludselige gjort til skamme, da en bil endelig stoppede, og en ung mand med roma-baggrund steg ud og tilbød sin hjælp. Han havde bagagerummet fyldt op med værktøj til sin (gamle) bil (nej, det var ikke indbrudsværktøj) - og kunne da sagtens lige hjælpe sådan to damer i nød. Fantastisk!
Da vi fortalte vores nye ven, at vi havde stået længe og ventet på en frelsende sjæl, rystede han på hovedet og sagde: "Ja, det er Sverige" (ja, og Danmark).
Så læren af en tur til Sverige er altså, at de fleste er ligeså lidt hjælpsomme, som de er i Danmark - og at man så (endnu) en gang bliver overrasket over, hvem det så virkelig er der hjælper, når det brænder på.
torsdag, oktober 14, 2010
En verden af små egoister
Samfundet er i højere og højere grad i dag befolket af egoister, der kun tænker på sig selv og ikke ønsker at hjælpe andre og bakke op om fællesskabet - tja, eller egentlig bare hjælpe et medmenneske i nød.
Jeg ved ikke, om det er den siddende regerings tankegang, der på ni år har smittet så meget af på samfundet, at andre mennesker for dem er blevet totalt uinteressante (bortset fra, når de er med i et realityshow), eller om det er noget mere globalt, der suger al solidaritet og medmenneskelighed ud af befolkningen.
Det handler både om den måde samfundsøkonomien og skattekronerne bliver behandlet (og ikke mindst fordelt) på, men også om, hvordan vi opfatter hinanden, og om vi kan samle os sammen til at give andre en lille hjælpende hånd.
Som i dag, hvor jeg var ved at læsse cyklen med bæreposer udenfor Netto. Cykelkurven var pakket, og da jeg sætter pakken med toiletpapir fast på baggagebæret, mister cyklen balancen - forhjulet smutter til siden og rammer selvfølgelig cyklen ved siden af - og så starter en dominoeffekt, hvor indtil flere cykler lægger sig på siden.
Mens jeg med den ene hånd forsøgte at filtre de væltede cykler fra hinanden for derefter at (forsøge at) rejse dem op, og med den anden prøvede at holde min egen cykel med læs oprejst, så spadserede folk forbi, mens de gloede på hende den klodsede, der udkæmpede en umulig kamp med indtil flere stendøde jernheste.
Endelig kom en flink mand mig til undsætning. Problemet var bare, at han lige havde sat sin datter fast i barnestolen bagpå sin egen cykel, og selvom jeg lige nåede at sige: "Stop, det går gaaaaaaalt..", så væltede cyklen med den lille pige bagpå - hun slog sig på nabocyklen og begyndte selvfølgelig at græde.
Igen absolut ingen hjælp. Folk smuttede bare forbi cykelscenen - nu havde de endnu mere at kigge på på vejen: en far med et grædende barn, en klodset dame og en god håndfuld væltede cykler.
Hvorfor er der ikke nogen, der lige stopper og op hjælper? Der var masser af folk på fortovet, på vej ind og ud af Netto - og udenfor på RarBar og Bistroen, hvor de nok lige havde tid til at slippe deres café latte et sekund for at give en hjælpende hånd. Nogen kunne da godt lige have stoppet op og hjulpet til.
Er vi virkelig blevet så bange for social kontakt udenfor internettets trygge rammer, at vi ikke engang kan give en hjælpende hånd, når nogen har brug for hjælp på gaden? Eller er vi bare blevet for egoistiske til at hjælpe andre? Jeg synes, det er trist.. Meget trist!
Jeg ved ikke, om det er den siddende regerings tankegang, der på ni år har smittet så meget af på samfundet, at andre mennesker for dem er blevet totalt uinteressante (bortset fra, når de er med i et realityshow), eller om det er noget mere globalt, der suger al solidaritet og medmenneskelighed ud af befolkningen.
Det handler både om den måde samfundsøkonomien og skattekronerne bliver behandlet (og ikke mindst fordelt) på, men også om, hvordan vi opfatter hinanden, og om vi kan samle os sammen til at give andre en lille hjælpende hånd.
Som i dag, hvor jeg var ved at læsse cyklen med bæreposer udenfor Netto. Cykelkurven var pakket, og da jeg sætter pakken med toiletpapir fast på baggagebæret, mister cyklen balancen - forhjulet smutter til siden og rammer selvfølgelig cyklen ved siden af - og så starter en dominoeffekt, hvor indtil flere cykler lægger sig på siden.
Mens jeg med den ene hånd forsøgte at filtre de væltede cykler fra hinanden for derefter at (forsøge at) rejse dem op, og med den anden prøvede at holde min egen cykel med læs oprejst, så spadserede folk forbi, mens de gloede på hende den klodsede, der udkæmpede en umulig kamp med indtil flere stendøde jernheste.
Endelig kom en flink mand mig til undsætning. Problemet var bare, at han lige havde sat sin datter fast i barnestolen bagpå sin egen cykel, og selvom jeg lige nåede at sige: "Stop, det går gaaaaaaalt..", så væltede cyklen med den lille pige bagpå - hun slog sig på nabocyklen og begyndte selvfølgelig at græde.
Igen absolut ingen hjælp. Folk smuttede bare forbi cykelscenen - nu havde de endnu mere at kigge på på vejen: en far med et grædende barn, en klodset dame og en god håndfuld væltede cykler.
Hvorfor er der ikke nogen, der lige stopper og op hjælper? Der var masser af folk på fortovet, på vej ind og ud af Netto - og udenfor på RarBar og Bistroen, hvor de nok lige havde tid til at slippe deres café latte et sekund for at give en hjælpende hånd. Nogen kunne da godt lige have stoppet op og hjulpet til.
Er vi virkelig blevet så bange for social kontakt udenfor internettets trygge rammer, at vi ikke engang kan give en hjælpende hånd, når nogen har brug for hjælp på gaden? Eller er vi bare blevet for egoistiske til at hjælpe andre? Jeg synes, det er trist.. Meget trist!
onsdag, oktober 13, 2010
Har du hilst på dit postbud i dag?
Den gamle reklame "Har du talt med dit barn i dag" kan, som jeg også tidligere har nævnt, hjemme hos mig godt byttes ud med ordene "har du talt med dit postbud i dag".
Og ja, det har jeg - også i dag!
Pakkeposten Henrik kommer rigtig tit forbi hos os - både med tøj og bøger, men også for eksempel med ting som printerpatroner.
I dag var Henrik så på besøg igen (jeg tror, han hedder Henrik, for det står på hans kuglepen..), og jeg skulle signere for de bestilte printerpatroner på den smarte maskine, posten er udstyret med.
Han stak mig sin klassiske blå kuglepen, og jeg kom til at klikke blækket ud. Og så blev jeg irettesat: "Du skal ikke bruge blæk. Det burde du da vide med din erfaring", sagde han med et smil - mens jeg befippet prøvede at forklare ham, at når man har brug for printerpatroner, så har man jo brug for printerpatroner..
Og ja, det har jeg - også i dag!
Pakkeposten Henrik kommer rigtig tit forbi hos os - både med tøj og bøger, men også for eksempel med ting som printerpatroner.
I dag var Henrik så på besøg igen (jeg tror, han hedder Henrik, for det står på hans kuglepen..), og jeg skulle signere for de bestilte printerpatroner på den smarte maskine, posten er udstyret med.
Han stak mig sin klassiske blå kuglepen, og jeg kom til at klikke blækket ud. Og så blev jeg irettesat: "Du skal ikke bruge blæk. Det burde du da vide med din erfaring", sagde han med et smil - mens jeg befippet prøvede at forklare ham, at når man har brug for printerpatroner, så har man jo brug for printerpatroner..
torsdag, oktober 07, 2010
mandag, september 27, 2010
Ægte kærlighed og ristede løg
Jeg er nærmest altædende. Elsker al mad. Men én ting kan jeg virkelig ikke fordrage: ristede løg!
Jeg kan simpelthen ikke holde lugten ud!
Derfor mener jeg virkelig også, at jeg gav en stor bid af mig selv, da jeg i går lod min fireethalvtårige papdatter sidde på skødet, mens hun spiste rundstykke (?!) med ristede løg (økologiske, naturligvis).
Jeg holdt vejret (og håbede på, at hun ikke ville puste mig alt for meget i hovedet), mens hun guffede løs på sin yderst sunde mad. Og jeg tænkte, at det da måtte være meget tæt på, hvad man ofrer for ægte kærlighed..
Jeg kan simpelthen ikke holde lugten ud!
Jeg holdt vejret (og håbede på, at hun ikke ville puste mig alt for meget i hovedet), mens hun guffede løs på sin yderst sunde mad. Og jeg tænkte, at det da måtte være meget tæt på, hvad man ofrer for ægte kærlighed..
tirsdag, september 21, 2010
Den svære samtale
Indenfor det sidste halve år har jeg været til en række samtaler på forskellige jobs. Spændende jobs, hvor det var lige ved og næsten - men hvor de andre kandidater var bedre end mig, passede bedre ind i jobbet, eller måske havde en bedre kemi til ansættelsespanelet. Man ved det jo faktisk ikke..
Og det er jo fair nok.
Men hvor kunne chefer/redaktører dog godt arbejde på den måde, de giver et afslag på.
Lad os starte med det gode eksempel: Jeg havde været til samtale samme eftermiddag. Telefonen ringer, redaktøren præsenterer sig, siger tak for sidst - og går hurtigt til sagen: "Det blev desværre ikke dig".
Fantastisk! Så er der noget at forholde sig til.
For der er nogen, som væver afsted og ikke kan få det sagt. Og i stedet får de sagt en masse vrøvl, før de endelig kommer til sagen. Ja, jeg har sågar været ude for, at jeg blev spurgt, om jeg var interesseret i jobbet, HVIS nu hende de havde valgt ikke ville have det alligevel..øøøøhhh!
Og så var der dengang, jeg var til samtale på et dansk modemagasin, hvor jeg under samtalen desværre ikke lige kunne huske navnet på kronprinsesse Marys stylist.. Det blev fatalt, for da redaktøren ringede for at fortælle mig, at jeg ikke gik videre til anden samtale, sagde hun: "...men det regnede du vel heller ikke med". Øh, tak!
Det er pissehårdt som ansøger at sidde i den anden ende af røret. For man vil jo virkelig gerne have det job - selvom man godt kan høre på tonelejet, at der kommer et afslag. Derfor, kære ansættere, arbejd nu lidt med måden, det bliver sagt på. Det betyder så meget for kandidaternes videre forløb - og de har trods alt lagt rigtig mange tanker, følelser og timer i processen - set sig selv i jobbet, drømt om at arbejde lige netop der. Derfor skal de ikke skoddes, fordi det ikke lige netop var dem der blev valgt. De fortjener en pæn og ordentlig behandling.
Så derfor: Gå hurtigt til sagen. Vær ærlig, kom med lidt ros, men også gerne lidt ris. Vær forberedt på at sige et par ting, som ansøgeren kan gøre bedre næste gang. Så går alle fra afslaget med en meget bedre oplevelse.
Og det er jo fair nok.
Men hvor kunne chefer/redaktører dog godt arbejde på den måde, de giver et afslag på.
Lad os starte med det gode eksempel: Jeg havde været til samtale samme eftermiddag. Telefonen ringer, redaktøren præsenterer sig, siger tak for sidst - og går hurtigt til sagen: "Det blev desværre ikke dig".
Fantastisk! Så er der noget at forholde sig til.
For der er nogen, som væver afsted og ikke kan få det sagt. Og i stedet får de sagt en masse vrøvl, før de endelig kommer til sagen. Ja, jeg har sågar været ude for, at jeg blev spurgt, om jeg var interesseret i jobbet, HVIS nu hende de havde valgt ikke ville have det alligevel..øøøøhhh!
Og så var der dengang, jeg var til samtale på et dansk modemagasin, hvor jeg under samtalen desværre ikke lige kunne huske navnet på kronprinsesse Marys stylist.. Det blev fatalt, for da redaktøren ringede for at fortælle mig, at jeg ikke gik videre til anden samtale, sagde hun: "...men det regnede du vel heller ikke med". Øh, tak!
Det er pissehårdt som ansøger at sidde i den anden ende af røret. For man vil jo virkelig gerne have det job - selvom man godt kan høre på tonelejet, at der kommer et afslag. Derfor, kære ansættere, arbejd nu lidt med måden, det bliver sagt på. Det betyder så meget for kandidaternes videre forløb - og de har trods alt lagt rigtig mange tanker, følelser og timer i processen - set sig selv i jobbet, drømt om at arbejde lige netop der. Derfor skal de ikke skoddes, fordi det ikke lige netop var dem der blev valgt. De fortjener en pæn og ordentlig behandling.
Så derfor: Gå hurtigt til sagen. Vær ærlig, kom med lidt ros, men også gerne lidt ris. Vær forberedt på at sige et par ting, som ansøgeren kan gøre bedre næste gang. Så går alle fra afslaget med en meget bedre oplevelse.
torsdag, juli 22, 2010
Jimmy og hans venner vil ud!
Jeg har et særdeles elegant trekløver stående i entréen. Det er Jimmy, Manolo og Christian. De står og venter på at blive luftet. Men de kommer ikke så meget ud.
For desværre, så kan man jo kun lufte én af dem ad gangen, og det er desværre ikke så tit i disse tider, at man bliver inviteret ud. Eller jo - det er det. Jeg stavrer da jævnligt henad brostenene til Bistroen og tilbage igen. Men ellers er det ikke så tit, jeg bliver inviteret ud på steder, hvor man kan have stiletter på.
På Grøn Koncert for eksempel - skal man jo tænke praktisk og have gummistøvler eller kondisko på, til almindelige koncerter når man at blive træt i fødderne, inden musikken er slut - og på ferien er det så varmt, at fødderne hæver til det dobbelte. Så gider man ikke lige vride fødderne i et par spidse sko med otte centimeter hæl.
Så det jeg efterlyser er nogle flere festinvitationer. Der må da være nogen derude, der har lyst til at byde på en cocktail eller to her i sommervarmen - så kvitterer jeg til gengæld med aftenens flotteste sko!
For desværre, så kan man jo kun lufte én af dem ad gangen, og det er desværre ikke så tit i disse tider, at man bliver inviteret ud. Eller jo - det er det. Jeg stavrer da jævnligt henad brostenene til Bistroen og tilbage igen. Men ellers er det ikke så tit, jeg bliver inviteret ud på steder, hvor man kan have stiletter på.
På Grøn Koncert for eksempel - skal man jo tænke praktisk og have gummistøvler eller kondisko på, til almindelige koncerter når man at blive træt i fødderne, inden musikken er slut - og på ferien er det så varmt, at fødderne hæver til det dobbelte. Så gider man ikke lige vride fødderne i et par spidse sko med otte centimeter hæl.
Så det jeg efterlyser er nogle flere festinvitationer. Der må da være nogen derude, der har lyst til at byde på en cocktail eller to her i sommervarmen - så kvitterer jeg til gengæld med aftenens flotteste sko!
onsdag, juli 14, 2010
Jeg keeeeeeder mig
"Jeg keeeeder mig".
Sådan har jeg vist sagt engang eller 4000 til mine forældre, da jeg var lille. Og svaret var altid "intelligente mennesker keder sig aldrig" - og, at det var sundt at kede sig. Og så fandt jeg vel på et eller andet tidspunkt på noget at lave.
I dag får man ikke lov at kede sig særlig længe. Der underholdning overalt.
Som i går, hvor kæresten og jeg sad i stegende hede og spiste frokost på den skønneste restaurant ved den dejligste lille bugt på Mallorcas vestkyst.
Ved bordet bagved kom en svensk familie og satte sig - og efter børnene var blevet udstyret med is og brownies (til frokost) blev den bærbare computer hevet frem, og der blev sat en dvd på.
Jeg må indrømme, at jeg blev en smule forarget. Her sidder vi i noget, der er meget nær paradis og spiser. Restauranten ligger bogstavelig talt PÅ klippen. Der er lækker lækker mad med masser af friskfanget fisk på kortet. Og, ikke mindst, det lækreste, fuldstændig klare blå vand fem meter nede under klippen. Altså, nok at se på - naturen, strandgæster i vand og på sand, smukke både, der sejlede forbi eller kastede anker - og børn der kastede sig ud i vilde spring fra klipperne.
Men næh nej, der skulle ses en dvd på computeren. Trist..
Og hvad er det egentlig nogle børn og,, med tiden voksne, der kommer ud af det? Folk, der hele tiden skal underholdes. Som ikke kan rumme to minutters stille eftertænksomhed - eller nyde at sidde og se ud over havet i en stille bugt på Mallorca. Som altid skal have deres vilje (brownies og is til frokost). Det bliver nogle spændende mennesker at få ud på arbejdsmarkedet..
Sådan har jeg vist sagt engang eller 4000 til mine forældre, da jeg var lille. Og svaret var altid "intelligente mennesker keder sig aldrig" - og, at det var sundt at kede sig. Og så fandt jeg vel på et eller andet tidspunkt på noget at lave.
I dag får man ikke lov at kede sig særlig længe. Der underholdning overalt.
Som i går, hvor kæresten og jeg sad i stegende hede og spiste frokost på den skønneste restaurant ved den dejligste lille bugt på Mallorcas vestkyst.
Ved bordet bagved kom en svensk familie og satte sig - og efter børnene var blevet udstyret med is og brownies (til frokost) blev den bærbare computer hevet frem, og der blev sat en dvd på.
Jeg må indrømme, at jeg blev en smule forarget. Her sidder vi i noget, der er meget nær paradis og spiser. Restauranten ligger bogstavelig talt PÅ klippen. Der er lækker lækker mad med masser af friskfanget fisk på kortet. Og, ikke mindst, det lækreste, fuldstændig klare blå vand fem meter nede under klippen. Altså, nok at se på - naturen, strandgæster i vand og på sand, smukke både, der sejlede forbi eller kastede anker - og børn der kastede sig ud i vilde spring fra klipperne.
Men næh nej, der skulle ses en dvd på computeren. Trist..
Og hvad er det egentlig nogle børn og,, med tiden voksne, der kommer ud af det? Folk, der hele tiden skal underholdes. Som ikke kan rumme to minutters stille eftertænksomhed - eller nyde at sidde og se ud over havet i en stille bugt på Mallorca. Som altid skal have deres vilje (brownies og is til frokost). Det bliver nogle spændende mennesker at få ud på arbejdsmarkedet..
fredag, juni 25, 2010
Canal 9 kan da bare passe sig selv
VM-kigningen har ændret tv-vanerne hjemme hos os - hvor vi jo ikke kan tage Canal 9, og dermed bliver snydt for en række spændende kampe.
Men, det har vist sig at være til det positive. For vi har i stedet bare set kampene på tysk og svensk tv. Og det viser sig faktisk, at særligt tysk tv producerer meget bedre fodbold-tv, end TV2 og DR har gjort det.
Således har ZDF for eksempel live-opdatering af stillingen i grupperne undervejs i kampene, så man kan se, hvem der pt. er videre, ligesom der også er mere relevante indslag efter kampen.
Så for min skyld kan Canal 9 da bare fortsætte med at have deres hemmelige kanal - vi finder bare andre måder at se kampene på.
Så skal vi bare lige finde ud af, hvordan vi skal få set La Liga efter sommerferien..
Men, det har vist sig at være til det positive. For vi har i stedet bare set kampene på tysk og svensk tv. Og det viser sig faktisk, at særligt tysk tv producerer meget bedre fodbold-tv, end TV2 og DR har gjort det.
Således har ZDF for eksempel live-opdatering af stillingen i grupperne undervejs i kampene, så man kan se, hvem der pt. er videre, ligesom der også er mere relevante indslag efter kampen.
Så for min skyld kan Canal 9 da bare fortsætte med at have deres hemmelige kanal - vi finder bare andre måder at se kampene på.
Så skal vi bare lige finde ud af, hvordan vi skal få set La Liga efter sommerferien..
onsdag, juni 23, 2010
Tørstig tomat
Jeg har to tomatplanter i vinduet ud til gårdhaven - den ene er simpelthen så tørstig. Den til venstre drikker sit vand dobbelt så hurtigt som sidemanden. Fatter ikke helt, hvordan der kan være forskel..?
lørdag, juni 19, 2010
Klar til dansk sejr
Danmark vinder i aften!
Eller - jeg har i hvert fald gjort mit til, at de gør det.
Har fra morgenstunden bestukket fireårig med pandekager - og herefter indoktrineret hende med "Der er et yndigt land", "Re-Sepp-Ten", "En for alle" - og til sidst lidt Savage Rose.
Herefter blev fodboldtrøje i størrelse 110 præsenteret - sammen med en rød/hvid kasket.
Og sidst, men ikke mindst, blev der spillet fodbold indendørs, mens familiens to voksne, iklædt landsholdstrøjer, skrålede med på de bedste fodboldsange - og dansede lidt sydafrikansk stammedans.
Vi er klar til kamp - og sejr i aften! Er I?
Eller - jeg har i hvert fald gjort mit til, at de gør det.
Har fra morgenstunden bestukket fireårig med pandekager - og herefter indoktrineret hende med "Der er et yndigt land", "Re-Sepp-Ten", "En for alle" - og til sidst lidt Savage Rose.
Herefter blev fodboldtrøje i størrelse 110 præsenteret - sammen med en rød/hvid kasket.
Og sidst, men ikke mindst, blev der spillet fodbold indendørs, mens familiens to voksne, iklædt landsholdstrøjer, skrålede med på de bedste fodboldsange - og dansede lidt sydafrikansk stammedans.
Vi er klar til kamp - og sejr i aften! Er I?
torsdag, juni 17, 2010
På fornavn med pakkeposten
Shopper man for meget på nettet, når pakkeposten siger "du er en god kunde", når han afleverer post?
Han har da kun været forbi to gange i denne uge..
Han har da kun været forbi to gange i denne uge..
lørdag, juni 12, 2010
Alle tiders største fodboldhit?
VM er over os - og intet mesterskab med deltagelse af Danmark uden en slagsang.
I år har Nephew lavet den officielle VM-sang - og den er da også meget god, ligesom de forskellige andre mere eller mindre officielle sange, som også er kommet på banen her op til turneringsstart. Der er en halvpornografisk en af slagsen kreeret af 8-Ball, de smukke piger fra Sukkerchok også lavet en sang - og Politiken har sågar en konkurrence med 33 uofficielle sange.
Så der er nok at tage af!
Men, hvis jeg skal vælge, så synes jeg nu nok, at "Re-Sepp-Ten (Vi er røde, vi er hvide)" (1986) og Rocazinos "En for alle" (1988) er de bedste - de gode, gamle sange! Men der er for eksempel også Big Fat Snakes "Big boys in red and white" (1996) og "Vi vil ha' sejren i land" (1998) med Dodo and the Dodos.
Hvilken slagssang synes du er den bedste? Stem her på siden!
I år har Nephew lavet den officielle VM-sang - og den er da også meget god, ligesom de forskellige andre mere eller mindre officielle sange, som også er kommet på banen her op til turneringsstart. Der er en halvpornografisk en af slagsen kreeret af 8-Ball, de smukke piger fra Sukkerchok også lavet en sang - og Politiken har sågar en konkurrence med 33 uofficielle sange.
Så der er nok at tage af!
Men, hvis jeg skal vælge, så synes jeg nu nok, at "Re-Sepp-Ten (Vi er røde, vi er hvide)" (1986) og Rocazinos "En for alle" (1988) er de bedste - de gode, gamle sange! Men der er for eksempel også Big Fat Snakes "Big boys in red and white" (1996) og "Vi vil ha' sejren i land" (1998) med Dodo and the Dodos.
Hvilken slagssang synes du er den bedste? Stem her på siden!
fredag, juni 11, 2010
Gode løbesange?
Der er for alvor kommet gang i løbeskoene igen. Det betyder også, at iPod og Nike+ bliver luftet.
Spillelisten "løbesange" rummer pt. følgende numre:
Jeg synes bare, jeg mangler noget med lidt fart i, når jeg spurter afsted ud mod Marselisborg Skoven. Er der nogen, der har nogle tips til gode løbesange?
Spillelisten "løbesange" rummer pt. følgende numre:
Jeg synes bare, jeg mangler noget med lidt fart i, når jeg spurter afsted ud mod Marselisborg Skoven. Er der nogen, der har nogle tips til gode løbesange?
onsdag, juni 09, 2010
Det koster åbenbart ekstra at have store bryster
Man skal tilsyneladende straffes på pengepungen, når man har en barm, der er lidt større end gennemsnittet. I hvert fald, hvis man for eksempel køber en bh fra Femilet.
Efter at have prøvet en god bunke bh'er i Magasin, ville jeg lige give stativerne et ekstra gennemsyn. Og her opdagede jeg, at en af de bh'er jeg allerede havde besluttet mig for at købe, i nogle tilfælde kostede 199 kroner - mod de 299 kroner, der stod på prismærket på den jeg stod med i hånden.
Jeg spurgte en ekspedient, om det nu kunne passe. Og jo, det kunne det. Men ikke for den i min størrelse. For når man op over en D-skål, så stiger prisen med 100 kroner. "Fordi bh'erne bliver syet på en anden måde", forklarede den flinke ekspedient.
Jamen, er det ikke lidt uretfærdigt? Jeg mener, jeg kan jo ikke gøre for, at mine bryster har den størrelse, mine bryster nu har - det er jo bare noget, der ligger til familien..
En bluse koster vel heller ikke mere, hvad enten man køber den i small eller large, og prisen på et par sko er da den samme lige meget om man køber dem i str. 37 eller 41?!
Og jeg er ikke den eneste med bh-problemet - vi er faktisk ret mange kvinder med samme udfordring:
Efter at have prøvet en god bunke bh'er i Magasin, ville jeg lige give stativerne et ekstra gennemsyn. Og her opdagede jeg, at en af de bh'er jeg allerede havde besluttet mig for at købe, i nogle tilfælde kostede 199 kroner - mod de 299 kroner, der stod på prismærket på den jeg stod med i hånden.
Jeg spurgte en ekspedient, om det nu kunne passe. Og jo, det kunne det. Men ikke for den i min størrelse. For når man op over en D-skål, så stiger prisen med 100 kroner. "Fordi bh'erne bliver syet på en anden måde", forklarede den flinke ekspedient.
Jamen, er det ikke lidt uretfærdigt? Jeg mener, jeg kan jo ikke gøre for, at mine bryster har den størrelse, mine bryster nu har - det er jo bare noget, der ligger til familien..
En bluse koster vel heller ikke mere, hvad enten man køber den i small eller large, og prisen på et par sko er da den samme lige meget om man køber dem i str. 37 eller 41?!
Og jeg er ikke den eneste med bh-problemet - vi er faktisk ret mange kvinder med samme udfordring:
En undersøgelse i 2007 af europæiske kvinder udført af lingerifirmaet Triumph, viste at ud af de undersøgte europæiske lande havde danske kvinder gennemsnitligt de næststørste bryster. Halvdelen (50 %) af de undersøgte kvinder brugte D-skål (19 % brugte C, 24 % B og 7 % A)[1][2] (Kilde: Wikipedia).Måske skal vi have et EU-direktiv på banen for at løse denne ulighed..?
tirsdag, juni 08, 2010
Bæredygtig shopping
Materialistisk? Det må jeg vel indrømme, at jeg er. En smule..
Og det har egentlig ikke noget at gøre med, at jeg er et mærkedyr (yndet udtryk i folkeskolen) eller en shopaholic (for det indrømmer jeg gerne - ifølge kæresten er jeg verdens bedste forbruger) - næh, jeg kan egentlig bare godt lide, at tingene holder. Både stil- og kvalitetsmæssigt.
For der er sgu da ikke noget værre end at købe en t-shirt i H&M, bruge den en gang, vaske den og så er den pilskæv. Så vil jeg faktisk hellere give 100 eller 200 kroner mere, og så have den i to sæsoner - uden den bliver skæv
Og hvis man er lidt smart, så kan man jo også sagtens finde de gode tilbud på de rigtige sager - for eksempel fandt jeg forleden en Stella McCartney t-shirt sat ned fra 1399 kroner til 300 kroner i SuiNui i Århus - og i et outlet mall i Dubai stod der pludselig et par Christian Louboutin-stilletter sat ned fra 7500 kroner til 995 kroner.
Der stod ET ENESTE PAR - og det lige præcis i MIN størrelse! Ja, jeg kunne ikke stå imod! Haps, sagde det - og efterfølgende var jeg nærmest helt euforisk, da jeg stod og skulle betale. Kom der mon nogen og vækkede mig af min drøm? Næh!
Mine kvalitetsstandarder gælder både for tøj og sko, men bestemt også for fødevarer, møbler og andet inventar.
Jeg vil da hellere have noget der koster lidt ekstra, men så til gengæld holder i mange år (det gælder ikke fødevarerne). Og så gør det bestemt heller ikke noget, hvis det ser pænt ud samtidig. Og hvis tingene så holder et helt liv - kan det så ikke godt betale sig? Det er da faktisk sådan lidt bæredygtigt at tænke på..
Og det har egentlig ikke noget at gøre med, at jeg er et mærkedyr (yndet udtryk i folkeskolen) eller en shopaholic (for det indrømmer jeg gerne - ifølge kæresten er jeg verdens bedste forbruger) - næh, jeg kan egentlig bare godt lide, at tingene holder. Både stil- og kvalitetsmæssigt.
For der er sgu da ikke noget værre end at købe en t-shirt i H&M, bruge den en gang, vaske den og så er den pilskæv. Så vil jeg faktisk hellere give 100 eller 200 kroner mere, og så have den i to sæsoner - uden den bliver skæv
Og hvis man er lidt smart, så kan man jo også sagtens finde de gode tilbud på de rigtige sager - for eksempel fandt jeg forleden en Stella McCartney t-shirt sat ned fra 1399 kroner til 300 kroner i SuiNui i Århus - og i et outlet mall i Dubai stod der pludselig et par Christian Louboutin-stilletter sat ned fra 7500 kroner til 995 kroner.
Der stod ET ENESTE PAR - og det lige præcis i MIN størrelse! Ja, jeg kunne ikke stå imod! Haps, sagde det - og efterfølgende var jeg nærmest helt euforisk, da jeg stod og skulle betale. Kom der mon nogen og vækkede mig af min drøm? Næh!
Mine kvalitetsstandarder gælder både for tøj og sko, men bestemt også for fødevarer, møbler og andet inventar.
Jeg vil da hellere have noget der koster lidt ekstra, men så til gengæld holder i mange år (det gælder ikke fødevarerne). Og så gør det bestemt heller ikke noget, hvis det ser pænt ud samtidig. Og hvis tingene så holder et helt liv - kan det så ikke godt betale sig? Det er da faktisk sådan lidt bæredygtigt at tænke på..
mandag, juni 07, 2010
Tillykke til Daisy
For et par måneder siden fyldte Daisy 70 år. Det blev lørdag fejret i Århus, hvor dronningen og prinsgemalen kørte i karret på en fire kilometer lang tur gennem byen.
Margrethe og Henri kom også forbi mit hood - og selvfølgelig havde jeg taget opstilling med kameraet på Ingerslevs Plads, hvor den royale kortege trillede forbi cirka klokken 14.
Viljestyrke?
Hjemme hos os har vi besluttet os for at blive strandklar inden bikini/badeshorts-sæsonen for alvor rammer (men det kan jo have lange udsigter med det vejr vi har pt).
Vi har derfor aftalt, at der nok bliver nødt til at komme batterier i vægten, der skal dyrkes mere motion - og der skal spises sundere (læs: væk med hyggen og de lune rundstykker til morgenmad, cafébesøg til frokost og hjemmelavet bearnaise til aftensmad - ind med havregrød, rugbrød til frokost og kalkunfilet med broccoli og gulerødder til aften).
Men det er nu svært, når både gemalen og jeg er deciderede madører.
Og således så man os i går formiddag i køkkenet, fuldstændig tappet for viljestyrke - men i kærlig omklamring, hulkende af en blanding af grin og selvmedlidenhed, givende hinanden ret i, at vi da havde fortjent at liste hen og spise brunch på Bistroen.
"Jamen, jeg har ikke lyst til havregrøøøøød. Jeg har lyst til brunch", blev der fneset/jamret.
Og så gik der ikke længe, før vi havde overbevist os selv om, at det var vist den vej, det måtte gå. Det er vel sådan noget, man må tillade sig selv om søndagen.. Når den nu følges op af en cykeltur/retur 18 kilometer til Moesgård Strand.
Vi har derfor aftalt, at der nok bliver nødt til at komme batterier i vægten, der skal dyrkes mere motion - og der skal spises sundere (læs: væk med hyggen og de lune rundstykker til morgenmad, cafébesøg til frokost og hjemmelavet bearnaise til aftensmad - ind med havregrød, rugbrød til frokost og kalkunfilet med broccoli og gulerødder til aften).
Men det er nu svært, når både gemalen og jeg er deciderede madører.
Og således så man os i går formiddag i køkkenet, fuldstændig tappet for viljestyrke - men i kærlig omklamring, hulkende af en blanding af grin og selvmedlidenhed, givende hinanden ret i, at vi da havde fortjent at liste hen og spise brunch på Bistroen.
"Jamen, jeg har ikke lyst til havregrøøøøød. Jeg har lyst til brunch", blev der fneset/jamret.
Og så gik der ikke længe, før vi havde overbevist os selv om, at det var vist den vej, det måtte gå. Det er vel sådan noget, man må tillade sig selv om søndagen.. Når den nu følges op af en cykeltur/retur 18 kilometer til Moesgård Strand.
mandag, maj 10, 2010
Fredian slip..?
Hvor er det dog skønt, når underbevidstheden spiller én et puds. Som i dag, hvor min fireårige bonusdatter, kæresten og jeg sad i bilen og snakkede om dagens oplevelser
Fireårig havde leget "tek" og "ståtrold" ude i skovbørnehaven, og det fik hendes far til at spørge: "Hvad kunne du så bedst lide at lege - tek eller stådreng?".
Fniiiiis..
Jeg var flad af grin, og måtte - for ikke at fireårig skulle tro, det var hende, jeg grinede af, undertrykke en skraldlatter - det var ikke helt nemt, skulle jeg hilse og sige!
Kæresten lagde end ikke mærke til sit lille "freudian slip".. Ikke før jeg, stadig undertrykkende et gigantisk latterbrøl, gentog hvad det rent faktisk var, han havde sagt - så var også han nødt til at undertrykke en kluklatter..
Og sådan har vi så gået og fniset resten af dagen - det giver sådan nogle gode bobler i maven..
Fireårig havde leget "tek" og "ståtrold" ude i skovbørnehaven, og det fik hendes far til at spørge: "Hvad kunne du så bedst lide at lege - tek eller stådreng?".
Fniiiiis..
Jeg var flad af grin, og måtte - for ikke at fireårig skulle tro, det var hende, jeg grinede af, undertrykke en skraldlatter - det var ikke helt nemt, skulle jeg hilse og sige!
Kæresten lagde end ikke mærke til sit lille "freudian slip".. Ikke før jeg, stadig undertrykkende et gigantisk latterbrøl, gentog hvad det rent faktisk var, han havde sagt - så var også han nødt til at undertrykke en kluklatter..
Og sådan har vi så gået og fniset resten af dagen - det giver sådan nogle gode bobler i maven..
mandag, april 19, 2010
Hvilken kaffe byder du..
Indenfor den sidste halvanden uge har jeg haft flere uventede gæster i mit nye hjem i Århus, end jeg havde det i løbet af de seks år, jeg boede på Nørrebro. Jeg tror måske, Tine S. har ringet på en enkelt eller to gange, hvor jeg ikke var hjemme - og så var det da vist så også det.
Men nu er der lavet om på statistikken.
Siden sidste lørdag har jeg haft uventede gæster tre gange, og to ud af tre var endda glædelige overraskelser, mens den tredje (ja, det var indbrudstyven fra forrige weekend) - ja, han/hun/dem/de måtte gerne have blevet væk.
Det er sgu da en meget god statistik at lægge ud med. Hvad kan det ikke blive til? Jeg glæder mig da i hvert fald til at få besøg af endnu flere uventede gæster, som bare lige banker på ruden, kommer ind og får en sludder. Rigtig hyggeligt!
Men nu er der lavet om på statistikken.
Siden sidste lørdag har jeg haft uventede gæster tre gange, og to ud af tre var endda glædelige overraskelser, mens den tredje (ja, det var indbrudstyven fra forrige weekend) - ja, han/hun/dem/de måtte gerne have blevet væk.
Det er sgu da en meget god statistik at lægge ud med. Hvad kan det ikke blive til? Jeg glæder mig da i hvert fald til at få besøg af endnu flere uventede gæster, som bare lige banker på ruden, kommer ind og får en sludder. Rigtig hyggeligt!
Abonner på:
Opslag (Atom)